Konfirmander bytter gudstjenesten ud med indsamling

I morgen samler konfirmander flere steder i landet ind til Folkekirkens Nødhjælp i stedet for at gå til en påkrævet gudstjeneste. Det er i orden at belønne et socialt initiativ, mener forsker i velgørenhed

For mange af konfirmanderne bliver indsamlingen samtidig en del af konfirmationsforberedelsen og kan tælles med som et af de kryds, der normalt kun fås ved at deltage i en gudstjeneste.
For mange af konfirmanderne bliver indsamlingen samtidig en del af konfirmationsforberedelsen og kan tælles med som et af de kryds, der normalt kun fås ved at deltage i en gudstjeneste. . Foto: Thomas Borberg.

I morgen skifter flere konfirmander salmebogen ud med raslebøssen, når de går fra dør til dør og samler ind til Folkekirkens Nødhjælp. For mange af konfirmanderne bliver indsamlingen samtidig en del af konfirmationsforberedelsen og kan tælles med som et af de kryds, der normalt kun fås ved at deltage i en gudstjeneste. Konfirmander forventes i flere sogne sædvanligvis at deltage i mellem 10 og 15 gudstjenester for at blive konfirmeret, og for hver gang, konfirmanderne går i kirke, får de altså et kryds.

Men kryds eller ej, i Folkekirkens Nødhjælp ses der positivt på opbakningen, for konfirmander, spejdere og andre ungdomsorganisationer udgør cirka en tredjedel af de i alt cirka 20.000 indsamlere.

”Jeg er sikker på, at de unge gerne vil bidrage til en bedre verden, og vi sætter stor pris på de mange unge, der går på gaden. At de belønnes af deres præst med et kryds, det er bare med til at motivere endnu mere, for der skal også lidt mod til at banke på fremmede folks døre,” siger Loa Bendix, som er leder af Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling.

Og det kan godt være udfordrende at få de unge af sted, fortæller Torben Jensen, som er sognepræst i Marie Magdalene Kirke i Ryomgård i Syddjurs Kommune.

”Det er ikke altid let at få elever i 7. klasse til at tænke på andre mennesker. Og det gælder ligesom med voksne, at kun nogle af dem vil samle ind,” siger Torben Jensen.

I Marie Magdalene Kirke skal man have 15 kryds for at blive konfirmeret, men disse kan også opnås ved at deltage i menighedsarbejde som Luciaoptog, plejehjemsgudstjenester og ved at samle ind.

”De får et kryds for at samle ind, fordi de deltager i menighedslivet, og det mener vi er en vigtig del af konfirmationsforberedelsen,” siger Torben Jensen og tilføjer, at det ikke ligefrem er noget let opnået kryds at samle ind.

”En gudstjeneste tager tre kvarter, hvorimod en indsamling tager et par timer,” fortæller Torben Jensen.

I Sankt Catharinæ Kirke i Hjørring skal konfirmanderne til gudstjeneste 10 gange, og her har sognepræst Knud Erik Nielsen valgt at ophøre med at give de unge et kryds for at samle ind.

”Jeg vil hellere motivere dem med sagen selv,” siger Knud Erik Nielsen.

Han forstår godt, at man motiverer konfirmanderne med et kryds, men i stedet opfordrer han nu blot konfirmanderne til at samle ind. Han mener nemlig, at det er vigtigt, at konfirmanderne lærer glæden ved at give.

”De får ikke noget kryds, for de skal lære at give noget uden at få noget igen. De får allerede så meget,” siger Knud Erik Nielsen.

Ifølge Henrik Mahncke, analysechef i Realdania og ph.d. i filantropi, er det den umiddelbare tankegang, at man ikke skal blande personlig vinding og velgørenhed sammen. Men han mener, at virkeligheden forholder sig anderledes.

”Vi lever i en verden, hvor incitamenter virker,” siger Henrik Mahncke.

Han peger på, at unge mennesker gerne vil gøre noget godt, men at det også gerne må give mening for dem selv.

”Det er klogt at belønne socialt arbejde, så længe belønningen ikke overgår indsatsen,” siger Henrik Mahncke.