Prøv avisen

Konfirmationer redder bededag

Kirkeordførerne fra S og V afviser forslag om at afskaffe store bededag. Roskildes biskop er enig og mener, at kirken bør tages med på råd Foto: Leif Tuxen

Kirkeordførerne fra S og V afviser forslag om at afskaffe store bededag. Roskildes biskop er enig og mener, at kirken bør tages med på råd

Når arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen til foråret skal føre trepartsforhandlinger, vil de drøfte, om store bededag skal gøres til en almindelig arbejdsdag. Men selvom der i både den nuværende og den tidligere regering har været tanker om, at danskerne ikke længere skal have fri den fjerde fredag efter påske, siger kirkeordførerne fra Folketingets to største partier fra.

LÆS OGSÅ: S-ordførere er uenige om Bededags fremtid

Det vil være meget uhensigtsmæssigt, hvis store bededag ikke længere er en fridag, som kan bruges til konfirmationer, så det vil jeg ikke være med til. Det kan være fornuftigt nok at inddrage en fridag eller to for at gavne samfundsøkonomien, men der er masser af andre muligheder for eksempel 1. maj, siger Venstres kirkeordfører, Flemming Dam-gaard Larsen.

Den socialdemokratiske kirkeordfører, Karen J. Klint, afviste i går tilsvarende at røre ved store bededag på grund af dagens betydning som konfirmationsdag. Inden da havde hendes partifælle, arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen, nået at kalde idéen om at afskaffe store bededag interessant.

Hos De Radikale er der bred støtte til afskaffelses-forslaget, som ifølge Dansk Arbejdsgiverforening kan give to milliarder kroner mere i statskassen om året.

Når der er så mange penge i det, mener jeg godt, man pragmatisk kunne overveje at flytte de konfirmationer til lørdage. Store bededag er jo i forvejen blevet til på pragmatisk vis. Det er jo ikke langfredag, siger kirkeordfører Marlene Borst Hansen.

Store bededag opstod i 1686 på initiativ af den daværende biskop i Roskilde, Hans Bagger, som samlede en række bods- og bededage. Det var oprindeligt strengt forbudt at arbejde på store bededag, og frem til 1845 havde borgerne pligt til at gå i kirke på dagen. Store bededag findes også i Norge, men her blev den flyttet til en søndag i 1950.

Hans Baggers nuværende efterfølger som biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, oplyser, at store bededag har fået stor betydning som konfirmationsdag. Derfor ser han gerne dagen bevaret som helligdag.

Derudover mener jeg, at spørgsmålet om store bededag er en sag, som ikke er uden kirkelig betydning. Derfor bør arbejdsmarkedets parter og regeringen drøfte sagen med de relevante kirkelige aktører, inden de indgår eventuelle aftaler, siger Peter Fischer-Møller.

Han henviser til Grundlovens paragraf 4, som lyder: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten:

Mange tror fejlagtigt, at der her er tale om økonomisk understøttelse, men paragraffen handler mest om institutionel, strukturel og moralsk understøttelse. Herunder at staten sørger for, at borgerne har fri om søndagen, til jul, til påske og på store bededag. Hvis dette skal ændres, vil det være respektfuldt over for ægteskabet mellem stat og kirke, at begge parter bliver hørt.