Nødberedskab. Det er et nøgleord i den konflikt, som kan ende med at blive en realitet i begyndelsen af april. Nødberedskabsplaner skal sikre, at de svageste borgerne ikke kommer i livsfare, hvis overenkomstforhandlingerne bryder sammen og tvinger medarbejdere til at strejke.
Kommunernes Landsforening (KL) har på nuværende tidspunkt allerede meldt ud, at en eventuel lockout ikke vil komme til at berøre de svageste i samfundet, heriblandt ældre- og handicapområdet.
Men det kan ikke undgås, at konflikten vil få konsekvenser for de svageste i samfundet. Sådan lyder det fra socialpædagog Helle-Marlene Mølster, der er tillidsrepræsentant på fire institutioner for personer med fysisk og psykisk handicap i Esbjerg, der alle er udtaget til at strejke.
Institutionerne er for handicappede mellem 18 og 80 år, og det kan få store konsekvenser for beboerne, hvis der sker for mange ændringer i deres hverdag. For selvom KL lover, at de svageste borgere ikke bliver berørt, vil faggruppernes strejke ramme dem. I sådan et tilfælde vil det blive nødvendigt at få iværksat en nødhjælpsplan, der imødekommer manglen på medarbejdere.
”Jeg er ikke i tvivl om, at konflikten får konsekvenser. En nødplan er ikke det samme som en almindelig plan. Det er kun de yderst nødvendige ting, man kan få hjælp til. Borgerne er så sårbare, og de finder tryghed hos de omsorgspersoner, de kender. Ud over at sørge for den basale pleje og omsorg, er socialpædagogerne også deres væsentligste netværk,” siger Helle-Marlene Mølster som samtidig pointerer, at strejken er nødvendig for, at de, der arbejder med nogle af samfundets svageste, bliver anerkendt i deres arbejde.
”Selvfølgelig er det nødvendigt at strejke. I 2011, 2013 og 2015 har vi været meget tilbageholdende med vores lønkrav. Derfor synes vi, det er på plads, at reallønnen får et mindre løft denne gang. Vi vil gerne have, at lønniveauet følger det private en anelse, selvom vi godt er klar over, at det ikke bliver helt så meget. Vi vil gerne fra samfundets side have et skulderklap, der siger, at vi er noget værd,” siger Helle-Marlene Mølster.
De konkrete nødberedskabsplaner, som skal være på plads i tilfælde af strejke, vil først ligge fast i løbet af denne uge. Ligeledes vil KL og Danske Regioners endelige overblik over, hvilke arbejdspladser, en lockout går ud over, også først blive offentliggjort i denne uge. Det forventes som sagt ikke, at lockout vil ramme de svageste i samfundet, men det gør ikke Helle-Marlene Mølster mindre bekymret for de langsigtede konsekvenser.
”Uanset hvad vil nødberedskabet ikke være som den normale normering, der allerede er skåret ind til benet, og efter en strejke og en lockout skal vi samle de borgere op, som har været mest svigtet. Vi ved, at vi har et kæmpe ansvar for at samle dem op igen,” siger Helle-Marlene Mølster.
For souschef i samfundsanalyse hos Ældre Sagen, Jens Højgaard, er det vigtigt, at de ældre borgere og deres pårørende får nok information, så de ved, hvordan en eventuel strejke og lockout vil påvirke dem.
”Det afgørende for os er, at der bliver et nødberedskab ude i kommunerne, så det ikke går ud over nogens helbred og førlighed. Så kan man være sikker på, at det fortsat får en værdig pleje under konflikten,” siger Jens Højgaard og tilføjer:
”Fra kommunernes side skal de i god tid orientere om, hvad der kommer til at foregå. Man skal gøre, hvad man kan, for at mindske utrygheden.”