Svære konflikter om livet på plejehjem

Både de sosu-ansattes fagforening Foa, Ældre Sagen og Alzheimerforeningen oplever, at konflikter mellem pårørende og personale er blevet skærpede. Mange konflikter kan undgås, hvis personalet er gode til at træde i de pårørendes sko, siger plejehjemsleder i Thisted

Konflikter mellem pårørende og personale på de danske plejehjem er spidset væsentligt til. Mange pårørende føler sig afvist af personalet, mens personalet ofte går hjem med dårlig samvittighed over ikke at have udført deres arbejde godt nok.
Konflikter mellem pårørende og personale på de danske plejehjem er spidset væsentligt til. Mange pårørende føler sig afvist af personalet, mens personalet ofte går hjem med dårlig samvittighed over ikke at have udført deres arbejde godt nok. Foto: Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix.

Pårørende, der stiller store krav til plejehjemmets service eller klager over manglende pleje. Personale, der oplever verbale nedgørelser fra pårørende i arbejdstiden eller på sociale medier.

Det er nogle af de ofte diskuterede emner, når sektorformand i sosu’ernes fagforening Foa, Torben Klitmøller Hollmann, holder møder med medlemmerne.

Torben Klitmøller Hollmann, der tidligere har været leder i ældreplejen i Næstved Kommune, oplever, at konflikterne mellem pårørende og personale spidser til. Der findes ingen tal på omfanget, men Foa, Ældre Sagen og Alzheimerforeningen meddeler, at samarbejdet mellem pårørende og personale er en stigende udfordring i ældreplejen.

”I nogle tilfælde går medarbejdere hjem med dårlig samvittighed, fordi de på grund af pressede ressourcer ikke synes, de kan udføre deres arbejde godt nok. Vi har et system, hvor lederne i høj grad bliver målt på de ansattes sygefravær og ikke så meget på kvaliteten af den indsats, der ydes. Ofte har lederne derfor ikke en chance for at gøre tingene bedre. Vi er nødt til at organisere ældreområdet på en ny måde, så det i langt højere grad er fagligheden, der styrer, frem for økonomi. Medarbejderne skal sættes fri for bedre at kunne løse de faglige opgaver,” mener Torben Klitmøller Hollmann.

I Ældre Sagen fortæller chefkonsulent Marie Lilja Jensen, at antallet af henvendelser fra utilfredse pårørende har været nogenlunde stabilt de senere år.

”Til gengæld hører vi fra flere pårørende end tidligere, der føler sig afvist af personalet. Vi ser, at pressede medarbejdere i højere grad end tidligere fokuserer på de allermest nødvendige arbejdsopgaver, og det hænger sammen med pressede normeringer,” siger Marie Lilja Jensen. Som eksempel nævner hun en pårørende, der spurgte, om hun ikke kunne få hjælp til at ordne det flade hjul på en beboers kørestol. En medarbejder svarede, at hun ikke kunne hjælpe, fordi det ikke var hendes arbejdsopgave.

Alzheimerforeningen fik sidste år 701 henvendelser fra pårørende om forholdene på plejehjem, og det er en fordobling siden 2010.

”Vi hører ganske ofte om problemer på plejehjem. Det handler grundlæggende om, at normeringerne på plejehjem ofte er så langt nede, at det er svært at give den basale pleje og omsorg. Vores udgangpunkt er, at hver eneste kritisk henvendelse er rigtig i forhold til det udgangspunkt, den pårørende har. Kommuner og plejehjem afviser ofte de pårørendes klager, men kommunen må som den professionelle part være åben og undersøge baggrunden for klager,” siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

Ifølge Sara Louise Friis Rose, der er daglig leder af Videnscenter for Værdig Ældrepleje under Sundhedsstyrelsen, er pårørendesamarbejdet et af de emner, der fylder meget, når videnscenteret holder kurser på plejehjem.

”Det er et samarbejde, der kan være udfordrende for begge parter. Det handler ofte om en gensidig afstemning af forventninger, så det er klart, hvad der er muligt, og hvad den pårørende kan forvente. Det er vigtigt, at de ansatte møder pårørende åbent og nysgerrigt og forsøger at forstå, hvad der kan være baggrunden for den pårørendes ønsker. Desuden er det centralt, at medarbejderne har en opmærksomhed på, at de pårørende er i en sårbar situation og har behov for at blive mødt med forståelse,” siger Sara Louise Friis Rose.

Lotte Bloch er områdeleder på plejecentrene Dragsbækcentret og Klitrosen i Thisted Kommune. Her har personalet været gennem et undervisningsforløb organiseret af Videnscenter for Værdig Ældrepleje.

”Vi har arbejdet med at lære personalet at træde i de pårørendes sko, og det kan imødegå mange konflikter. Pårørende er mindre autoritetstro og ved mere om sygdomme og diagnoser, end da jeg selv blev uddannet for 27 år siden. Derfor er personalet nødt til at være mere lyttende. Godt pårørendesamarbejde handler blandt andet om forventningsafstemning og god kommunikation. Hvis en pårørende for eksempel er utilfreds med, at beboerens trøje er plettet, så kan det jo skyldes, at den pågældende ikke ønsker at få skiftet den trøje. Udfordringen kan være, at den pårørendes behov nogle gange er anderledes end beboerens,” siger Lotte Bloch.