Konflikter presser sig stadig på i Arktis efter Trumps afbud

USA’s præsident, Donald Trumps, afbud til et statsbesøg i Danmark overrasker og ærgrer statsminister Mette Frederiksen (S), og der er fortsat presserende udfordringer i Arktis, vurderer eksperter

USA's præsident, Donald Trump, har aflyst sit statsbesøg i Danmark. Donald Trump har blandt andet udtalt, at statsminister Mette Frederiksens (S) bemærkninger om præsidentens overvejelser om at købe Grønland, var "væmmelige".
USA's præsident, Donald Trump, har aflyst sit statsbesøg i Danmark. Donald Trump har blandt andet udtalt, at statsminister Mette Frederiksens (S) bemærkninger om præsidentens overvejelser om at købe Grønland, var "væmmelige". Foto: Tasos Katopodis/Reuters/Ritzau Scanpix.

Danmarks erklærede mål for udviklingen i Arktis er, at det skal være et område uden internationale konflikter og spændinger, men det er næppe blevet lettere at fastholde, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i går overraskende meldte afbud til det statsbesøg, han selv havde inviteret sig til i Danmark. I et tweet skrev han, at besøget måtte udskydes til en anden gang, efter at den danske statsminister Mette Frederiksen (S) på linje med den grønlandske formand for selvstyret Kim Kielsen blankt havde afvist hans tanker om, at USA skulle købe Grønland.

Mette Frederiksen sagde i går, at hun var overrasket og ærgerlig over afbuddet, fordi hun havde set frem til samtaler om de mange områder, hvor Danmark og USA deler interesser. Ligesom statsministeren pointerede, at USA, Danmark, Færøerne og Grønland fortsat har mange fælles udfordringer i det arktiske område, og derfor står invitationen til fortsatte drøftelser ved magt.

I et interview havde Mette Frederiksen tidligere kaldt idéen om at sælge Grønland for absurd, og det udtryk kan direkte oversat til engelsk lyde en tand skarpere end på dansk, og i hvert fald sagde den amerikanske præsident i går til nyhedsbureauet AFP, at han fandt det ”væmmeligt”.

At der kan være rigeligt at tale om, når det gælder Arktis, bekræfter flere danske forskere i militær- og udenrigspolitik. I takt med klimaforandringerne, den intensiverede jagt på råstoffer og stormagternes interesse for netop det arktiske område udfordres den dansk-grønlandske strategi om at fastholde det som lavkonfliktområde.

Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo besøgte i maj Grønland, og han holdt en tale i Arktisk Råd i Finland, hvor han stærkt understregede de sikkerhedspolitiske udfordringer, ikke mindst de militære udfordringer fra Rusland og Kina.

Seniorforsker Hans Mouritzen fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, peger på, at den tale markerede et skift i det fokus, der har været på Grønland og Arktis. Og den internationale interesse er umiddelbart steget voldsomt med den amerikanske præsidents afbud til statsbesøget i Danmark, fremhæver han.

”Der var i forvejen en hype (voldsom optagethed, red.) omkring Grønland, men man kan sige, at Grønlands aktier nu stiger yderligere. Det vil booste den grønlandske selvtillid, også i forhold til Danmark,” siger Hans Mouritzen.

Danmarks strategiske mål om, at Arktis skal forblive et lavkonfliktområde, kan dog komme mere under pres.

”Indtil foråret var hypen mere fredelig. Den handlede om at udvikle Grønland i forhold til dem, der bor der, og i forhold til klimaet. Men med Pompeos tale i maj blev der et større militært fokus. Det har Danmark hele tiden været bange for og har prøvet at modarbejde så godt, man kunne. Desværre tror jeg, at tendensen til at have et større militært fokus vil fortsætte,” siger han.

At Donald Trump pludselig aflyste besøget kan undre, fordi der netop stadig er mange ting at tale om vedrørende Arktis, og hvis USA har ønsker på de områder, kunne de være fremført under hans besøg.

”Men det er dette transaktionsdiplomati, hvor Donald Trump hele tiden kan spille walk away -kortet (gå væk-kortet, red.). Uden sammenligning i øvrigt var det også, hvad han gjorde i forhold til Nordkorea under sit besøg i februar i Hanoi i Vietnam. Pludselig forlod han forhandlingen. Det indgår i et spil, som jeg kunne forestille mig, at det forekommer inden for ejendomshandel,” siger Hans Mouritzen.

Hans kollega, seniorforsker Mikkel Runge Olesen, også fra Dansk Institut for Internationale Studier, peger på, at det dansk-grønlandsk-amerikanske samarbejde går langt tilbage.

I centrum for USA’s strategiske militære engagement står radarstationen Thule Air Base. Den blev oprindelig oprettet som en vejrstation under Anden Verdenskrig i de allieredes kamp mod Nazityskland, men i 1951 indgik Danmark og USA en formel aftale om at oprette radarstationen. Der har siden indimellem været spændinger i samarbejdet mellem Danmark og USA, for eksempel i forbindelse med et amerikansk atomvåbenbærende B-52-bombeflys styrt nær Thule i 1968.

”USA har en bred vifte af interesser. Der er de hårde militære interesser, hvor Thule-radaren er en del af det amerikanske missilskjold. Hvor meget amerikanerne føler, at de har brug for den, vil variere med spændingerne i verden. Med krisen i forhold til Rusland efter besættelsen af Krim kunne det være nærliggende at slutte, at basen nu har fået større betydning for USA,” siger Mikkel Runge Olesen.

”Efter den kolde krig indgik USA, Grønland og Danmark i 2004 en aftale, der lod amerikanerne modernisere Thuleradaren, og i kraft af den betyder Grønland stadig noget for det dansk-amerikanske forhold, men nok alligevel mindre end under den kolde krig. Der har vores aktivistiske udenrigspolitik med deltagelse i flere krige helt sikkert betydet mere,” vurderer han.