Prøv avisen

Kongefamilien som kunstværk

Thomas Kluge: Kongehuset Foto: Foto: Evan Frederiksen

Portrætmaler Thomas Kluge har nu færdiggjort sit store gruppeportræt Kongehuset

Den danske portrætmaler Thomas Kluge har været fire år om at male sit store gruppeportræt Kongehuset, som man fra i morgen (lørdag) og frem til den 2. marts 2014 kan se på Amalienborgmuseet.

Det 220x220 centimeter store maleri er ellers skænket Dronningen i 70-årsgave, men maleriet markerer også 150-året for det Glücksborgske dynasti på den danske trone. Og kunsthistorisk er det i sig selv en begivenhed, at hele kongefamilien er blevet malet. For det er ikke sket, siden Lauritz Tuxen malede Christian IX og hans familie på Fredensborg i 1883-1886.

Jeg har ikke haft mulighed for at male Europas svigerfar, men så kunne jeg male Danmarks farmor, siger Thomas Kluge selv. Og maleriet viser også regentparret i rollen som bedsteforældre omgivet af børn, svigerbørn og børnebørn

Kulissen for Kluges maleri er Havesalen på Fredensborg Slot med Jacapo Fabris italienske landskabsmaleriRuinlandskab (1750-51) i baggrunden.

Læs et stort interview med Thomas Kluge på tirsdag i Kristeligt Dagblad.