Konkurrencesamfund skaber eksamensangst

Uddannelsesinstitutioner får stadig flere henvendelser fra nervøse elever

Dugens grønne farve, som dækker eksamensbordet, skulle eftersigende have en beroligende effekt på eksaminanten, men stadig flere og flere elever har brug for hjælp med deres eksamensangst.
Dugens grønne farve, som dækker eksamensbordet, skulle eftersigende have en beroligende effekt på eksaminanten, men stadig flere og flere elever har brug for hjælp med deres eksamensangst. Foto: Lars Bahl.

Aftenen før 20-årige Josefine Wieland sidste sommer skulle op til hf-eksamen i biologi, græd hun i en hel time. Uanset hvor meget hun terpede, kom stoffet aldrig til at sidde tilfredsstillende fast. Og da eksamen nærmede sig, udviklede stresssituationen sig til et angstanfald.

”Jeg havde en følelse af at gå til eksamen og blive gjort totalt til grin, fordi jeg ikke kunne gøre det godt nok. Jeg frygtede, at jeg ikke kunne levere varen og ville skuffe mine lærere, mine forældre og mig selv,” fortæller Josefine Wieland, der kommer fra byen Vallekilde i Odsherred og sidste år tog sin hf-eksamen på Københavns VUC.

Hun oplever, at karakteren er et stempel på, om man er god nok. Derfor er det svært at komme hjem med en middelgod karakter som 7. Josefine Wieland er altid blevet bakket op hjemmefra, men havde det svært med følelsen af, at alle andre kunne gøre det bedre end hende.

Mange unge studerende, især kvinder, har det på samme måde. Ikke kun på voksenundervisningscentre, men overalt i uddannelses-systemet lyder meldingen, at flere lider af eksamensangst.

Niels Ulrik Sørensen er souschef ved Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet. Han er medforfatter til bogen ”Eksamensangst - et problem vi skal løse i fællesskab”, som udkommer om kort tid, og har sammen med Camilla Hutters, områdechef ved Danmarks Evalueringsinstitut, skrevet et kapitel om eksamensangst som et voksende problem i konkurrencesamfundet.

”Der er lige nu nogle meget stærke strømninger i retning af, at det er vigtigt at præstere. Tilmed føler mange, at kun den perfekte præstation er god nok. Placeringen som nummer to, tre, fire, fem eller seks er ved at blive udraderet. Den gode middelpræstation er under pres, man er enten vinder eller taber,” siger Niels Ulrik Sørensen.

20-årige Josefine Wieland er hf-student fra Københavns VUC. Inden hun kom så langt skulle hun dog igennem et alvorligt anfald af eksamensangst.
20-årige Josefine Wieland er hf-student fra Københavns VUC. Inden hun kom så langt skulle hun dog igennem et alvorligt anfald af eksamensangst. Foto: Privatfoto

Han tilføjer, at tankegangen om konkurrencestaten har sejret i et omfang, så det at klare sig godt i uddannelsessystemet er blevet et krav, man ikke kan vælge fra.

”Det er nogle krav til egen præstation, som måske bliver mest ekstreme hos det, nogen kalder 12-talspiger, men som ingen går fri af. Alle forbinder drømmen om det gode liv med at lykkes på en uddannelse. Det giver et mere indsnævret billede af normalitet og af, hvad det gode ungdomsliv er,” siger ungdomsforskeren.

Denne alt eller intet-tænkning har på Københavns VUC ført til, at man har måttet øge antallet af årlige eksamens-angst-kurser fra to til tre med i alt 75 deltagere.

Københavns VUC har også lanceret en eksamensangst-hjemmeside, som ifølge Solveig Heide-Jørgensen, leder af den psykologiske rådgivning, har været besøgt af 1409 brugere - hvilket skal ses i forhold til, at KVUC har 3700 årskursister.

”Vi har oplevet en stigende søgning til vores psykologiske rådgivning generelt, og især eksamenangst er et problem i stærk vækst. Det handler ikke om almindelig sund nervøsitet i forbindelse med eksamen, men om de tilfælde, hvor angsten tager overhånd, og som kan føre til, at eleven udebliver eller bryder sammen under presset,” fortæller hun.

Solveig Heide-Jørgensen peger på to elevgrupper, som især udvikler eksamensangst. Dels de sårbare unge fra uddannelsesfremmede hjem, som i det hele taget har det svært med at uddanne sig. Dels de dygtige ”12-talspiger”, som kan gå ned på, at de stiller alt for høje krav til sig selv.

Samme mønster ses blandt de universitetsstuderende, som søger hjælp hos Studenterrådgivningen. I 2014 var der på landsplan omkring 5500 henvendelser om hjælp. Sidste år udgjorde eksamensproblemer 19,5 procent af henvendelserne, og præstationsproblemer udgjorde 21,9 procent. Det svarer til minimum 1000 personer med disse problemer, oplyser Jesper Madsen, psykolog i Studenterrådgivningen.

”Rigtig mange kommer med en masse tanker om ikke at være god nok, og at de andre studerende er bedre end én. Når man står i eksamenssituationen, står man også ansigt til ansigt med den vurdering. Det er ikke bare et spørgsmål om at klare eksamen, men et identitetsspørgsmål, for det er hele fremtiden, det handler om,” forklarer han.

Blandt de lærerstuderende på professionshøjskolen UC Nordjylland er antallet af eksamensangste studerende også steget, men ifølge Inger Marie Nielsen, lektor i psykologi og social studievejleder, er stigningen også udtryk for, at flere ved, de kan få hjælp.

”Mange er bange for slet ikke at bestå, men der kommer også meget dygtige piger, der går efter de høje karakterer. 90 procent af dem, der henvender sig, er piger. De oplever et stort præstationspres,” siger Inger Marie Nielsen, som dog samtidig peger på, at studerende faktisk kan få udmærkede eksamensresultater, selvom de lider af voldsom eksamensangst.

Trine Fenger, studievejleder på Syddansk Universitet, genkender billedet af 12-talspigerne, som forventer det perfekte af sig selv.

”Generelt er der flest piger, der kommer med eksamensangst. Man har været blandt den absolutte top i sin skolegang og starter man på et studie sammen med andre, der også lå som de allerbedste. Hvem er man så, hvis man ikke er hende den kloge? Der er en stor grad af identitet i det,” siger hun.

Og studievejlederen tilføjer, at følelsen af, at verden vælter, hvis eksamen ikke bliver bestået, ikke er indbildt, men får nærig af politiske tiltag.

”Med studiefremdriftsreformen betyder det noget, om de her eksamener går igennem,” siger hun og tilføjer, at studiefremdriftsreformen kan lægge et ekstra eksamenspres på de studerende.

”I ungdomskulturen kræves der succes på rigtig mange parametre. Man skal lykkes som det hele, og der ligger et stort pres på den her ungdomsgeneration, end det tidligere har gjort.”

Selvom Josefine Wieland ved sin biologieksamen havde stærke odds mod sig i form af angst, pres og lavt selvværd, endte hun med at få den næstbedste karakter, 10. Siden har hun holdt et sabbatår og blandt andet rejst rundt i Island og på Færøerne. Hun drømmer om at læse til afspændingspædagog. Og når det en dag igen bliver eksamenstid, er hun overbevist om, at hun har fået bugt med sin angst. Det er blandt andet sket ved hjælp af hendes fritidsinteresse, sang, forklarer hun:

”Når jeg skal optræde for folk, er jeg blevet bedre til at værdsætte det uskønne. For det kan være det rå, det, der går galt, som kan gøre en optræden så fin. Man får opbygget en større selvtillid, når ting lykkes, og det gør, at man bliver stærkere i pressede situationer.”