Når valgstederne åbner den 5. juni, er det første gang i danmarkshistorien, at der afholdes valg grundlovsdag.
Det fortæller lektor Niels Wium Olesen fra Institut for kultur og samfund ved Aarhus Universitet, der gennempløjede alle valgdatoer efter den første grundlov den 5. juni 1849, da Kristeligt Dagblad ringede i går. Hvor 1. maj er arbejdernes festdag, er grundlovsdag det borgerlige Danmarks festdag. Alligevel er den tidligere konservative minister Per Stig Møller forbeholden over for valgdatoen.
”Jeg er jo opvokset i en konservativ familie, og det hed sig altid i mit hjem, at man skal undgå at udskrive valg i forbindelse med fridage og ferier om sommeren. Det skyldes, at mange tager i sommerhus. Det er en gylden regel, for der er flere borgerlige vælgere end socialdemokratiske, som har sommerhus. Det normale er, at der holdes valg om tirsdagen. Det er smukt tænkt at holde valget på demokratiets festdag, men mere snusfornuftigt, så er risikoen, at mange borgerlige vælgere ikke får stemt,” siger Per Stig Møller.
Folketingsmedlem og tidligere minister Bertel Haarder (V) deler ikke bekymringen.
”Grundlovsdag er en enkelt fridag, hvor man kan nå at stemme om morgenen og om aftenen. Jeg tror ikke, at det reducerer valgdeltagelsen overhovedet. Valgdagen er folkestyrets festdag, og det er grundlovsdag også, så det passer godt. Jeg er meget begejstret for valgdatoen. Men der kan være grundlovsmøder, der bliver aflyst,” siger Bertel Haarder, som selv gennemfører tre af de fire grundlovsmøder, han skal deltage i.
I forhold til den kontroversielle kandidat Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs mener Bertel Haarder, at der er en god symbolik i at holde et grundlovsvalg, selvom han understreger, at dannelsen af det yderliggående parti ikke har haft nogen indflydelse på valgdatoen.
Niels Wium Olesen fra Aarhus Universitet mener også, at der er gode argumenter for at holde valg på demokratiets festdag.
”En af de valgdatoer, der virkelig skabte diskussion, var folketingsvalget den 10. januar 1984. Det blev udskrevet af daværende statsminister Poul Schlüter (K) den 15.december 1983, da Socialdemokratiet og Fremskridtspartiet stemte mod regeringens forslag til finanslov for 1984, og valgkampen kørte hen over julen. Det stødte mange, for eksempel Kristeligt Folkeparti, der ikke mente, at man kunne føre valgkamp i forbindelse med en højtid. Men jeg tvivler på, at der vil være kritik af grundlovsvalget,” forklarer Niels Wium Olesen.
Lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Karina Kosiara-Pedersen, peger på, at det er nyt, at et dansk folketingsvalg holdes på en dag, hvor mange har fri. I modsætning til Sydeuropa, hvor valg ofte holdes på en søndag, så vælgerne har mulighed for at afgive deres stemme, er traditionen i Danmark normalt, at valg holdes på en hverdag.
”Det bliver interessant at se, hvad det betyder for grundlovsmøderne, når de koordineres med en valgdag,” siger Karina Kosiara-Pedersen.
Der er 29 dage til valget, og det er den længste valgkamp siden valget i 1975, hvor valgkampsperioden varede 35 dage. Karina Kosiara-Pedersen vurderer dog ikke, at den lange valgkamp har den store betydning.
”I gamle dage sagde man, at det var en fordel for Socialdemokratiet med lange valgkampe, fordi de så kunne nå at få hele deres valgapparat kørt i stilling. Men i den aktuelle situation har der allerede været valgkamp længe,” siger Karina Kosiara-Pedersen.
Hun vurderer, at interessen for folketingsvalget ikke kan undgå at gå ud over valget til Europa-Parlamentet søndag den 26. maj.
”Det, der kunne tale for en lidt større integration af de to valg, er, at alle partier stiller op til Europa-Parlamentet, og at opbakningen til EU er større end tidligere blandt andet på grund af Brexit,” siger Karina Kosiara-Pedersen.