Prøv avisen

Konservative fortsætter kampen mod burkaen

Selv om en rapport viser, at meget få kvinder bærer burka og niqab, fortsætter den politiske diskussion. På billedet ses Naser Khader (K), som oprindeligt tog initiativet til debatten. - Foto: Foto: Leif Tuxen

Blot tre kvinder i Danmark går med burka, konkluderer undersøgelse. Stadig et problem, lyder det fra De Konservative

Selvom en ny undersøgelse viser, at blot tre kvinder i hele Danmark går med burka og 150-200 med niqab, afblæser De Konservative ikke kampen mod de muslimske klædedragter. Partiet vil fortsat med lov forsøge at begrænse brugen af de ansigtsdækkende muslimske klædedragter i det offentlige rum.

Det slår De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, fast.

– Vi synes stadig, at i bestemte konkrete situationer er det et problem at bære burka eller niqab. Og der vil vi gerne stramme op. Nu skal regeringen lige drøfte sagen, men jeg kunne forestille mig, at det for eksempel ikke skal være tilladt for vidner i retten at bære burka eller niqab, siger Naser Khader, der mener, at antallet af burkaklædte i og for sig er "irrelevant".

– Det er princippet og værdierne bag det at bære burka eller niqab, som vi gerne vil gøre op med, siger han.

De Konservative krævede i fjor et decideret forbud mod at bære burka og niqab i det offentlige rum. Tanken blev dog opgivet, da Justitsministeriet slog fast, at et sådant forbud var i strid med Grundloven. Derfor er strategien nu at "gøre det så besværligt som muligt" at bære klædedragterne i det offentlige rum ved at stille krav om, at man skal vise sit ansigt i en række situationer, forklarer Naser Khader. Det gælder for eksempel til eksamen.

– Jeg kunne også forestille mig, at det skulle gælde i forhold til buskort. Og at man ikke kan fungere som sagsbehandler i en kommune, hvis man bærer burka eller niqab. Man kan heller ikke stå og undervise i et klasselokale iført niqab, det kan man altså ikke, siger Naser Khader og understreger, at de nævnte ting er en "ønskeliste" fra hans side.

Karsten Lauritzen, integrationsordfører for Venstre, hæfter sig ved, at loven allerede i dag giver mulighed for at kræve, at man identificerer sig med sit ansigt.

– Tag for eksempel diskussionen af, om en buschauffør kan bede en kvinde om at vise sit ansigt, hvis hun kører på periodekort. Ja, han kan. Og vil hun ikke det, så må hun købe et klippekort. Og tag sagen om en dagplejemor, som bar burka eller niqab og derfor blev afskediget. Det viste sig at være fuldt legitimt at afskedige hende af den grund, siger Karsten Lauritzen og tilføjer:

– Så jeg mener faktisk, at det allerede er sådan i dag, at man kan kræve, at folk identificerer sig med deres ansigt. Hvis det viser sig, at retstilstanden på nogle punkter ikke er sådan, så skal vi selvfølgelig ændre på det. Men nu skal regeringen diskutere sagen, og så er jeg overbevist om, at det, den kommer frem til, er fornuftigt og afbalanceret.

For Dansk Folkepartis Martin Henriksen er ønsket stadig et totalt forbud mod burka og niqab i det offentlige rum. Et krav om ansigts-identifikation i en række situationer er dog "bedre end ingenting og et skridt i den rigtige retning", mener han. Det er nemlig ikke nok, at lovgivningen allerede i dag åbner mulighed for at kræve, at man viser sit ansigt.

– Der er forskel på, om det er en ret at kræve at se ansigtet, eller om det er noget, man skal gøre. Kommunerne skal ikke bare have ret til at fyre en dagplejemor, som bærer burka eller niqab, den skal fyre hende. Det er der, vi gerne vil hen, siger Martin Henriksen.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, som har fået indsigt i burkaundersøgelsen, er mellem 60 og 80 af de kvinder, der bærer niqab, danske konvertitter.

agger@kristeligt-dagblad.dk

– Forholdene i Iran bekræfter, at sharia er forfærdeligt, fordi det gør halvdelen af borgerne, nemlig kvinderne, til undermennesker, siger Naser Khader. -
Selv om en rapport viser, at meget få kvinder bærer burka og niqab, fortsætter den politiske diskussion. - Foto: Lea Meilandt Mathiesen
Naser Khader. - Foto: Leif Tuxen