Det siges, at man skal se mod ungdomspartierne for de rene ideologiske budskaber, når moderpartierne indgår i en regering. For når der skal findes fælles fodslag, bliver der filet på de enkelte partiers kerneværdier. I hvert fald offentligt.
Fra talerstolen på De Konservatives landsråd i weekenden i København fulgte Anders Storgaard, landsformand i Konservativ Ungdom, denne tradition.
Han langede ud efter regeringens støtteparti Dansk Folkeparti som et parti, der i stigende grad nærmer sig Socialdemokratiet. Regeringskollegaen Liberal Alliance fik en bredside for dets fejlslagne forsøg på at komme igennem med skattelettelser, og endelig fik den anden kollega i regeringen, Venstre, også et hug.
”De venter bare på at eksplodere i en voldsom magtkamp,” sagde Anders Stor-gaard fra scenen i Tivoli Hotel & Congress Center, hvor landsrådet blev holdt.
Han henviste til den interne splid om udlændingepolitik i Venstre, som tidligere i denne uge førte til en rokade, hvor den liberale Jan E. Jørgensen mistede sin post som indfødsretsordfører.
Det var ikke helt den samme retorik, man kunne høre fra partiformand Søren Pape Poulsen, da han indtog talerstolen. Alligevel blev det af analytikere lagt ud, som om han lagde kant til Dansk Folkeparti, da han i sin tale lørdag middag efterlyste nuancer i udlændingedebatten:
”Desværre har vi smidt alle dele af dansk udlændingepolitik ned i én stor gryde og rørt rundt. Og nu har vi svært ved at skille tingene ad,” sagde Søren Pape Poulsen og fortsatte:
”Uanset om det er indvandrerbørn, der skal lære noget i skolen, mennesker på flugt fra krig eller forskere i medicin fra Canada, som vil arbejde for et dansk firma, så kalder vi det for udlændingepolitik.”
Meldingen var som sådan ikke epokegørende, men det var timingen. Netop udlændingepolitikken er udset som en central del af de kommende finanslovsforhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Sidstnævnte ønsker et paradigmeskifte, som indebærer mindre integration af flygtninge, flere hjemsendelser af dem, et familiesammenføringsloft og et opgør med Integrationsgrunduddannelsen (IGU). Derfor var det markant, da Søren Pape Poulsen efterfølgende til Berlingske sagde, at han ønskede at bevare IGU’en, ligesom han i sin tale udtrykte ønske om at lempe kravene til udenlandsk arbejdskraft. Noget, som Dansk Folkeparti også er imod.
Men man bør ikke tolke Søren Pape Poulsens udtalelser, som om han slækker på udlændingepolitikken, sagde partiets udlændingeordfører Naser Khader efterfølgende.
”Det er på ingen måder en slapperretning. Men det har altid været sådan, at De Konservatives integrationspotentiale står på to ben. Vi skal være imødekommende for dem, der vil og bidrager til Danmark, og benhårde over for dem, der ikke vil Danmark. Det nye er, at virksomhederne hungrer efter arbejdskraft,” sagde Naser Khader.
De Konservatives landsråd handlede om mere og andet end udlændingepolitik. Men værdipolitikken var et gennemgående tema. Børne- og socialminister Mai Mercado fremlagde et nyt forslag, som skal gøre det muligt at tvangsindlægge gravide misbrugere, hvis deres misbrug vurderes at kunne skade barnet, og så åbnede Naser Khader for at straffe sex uden samtykke, som man har gjort i Sverige.
I forbindelse med landsrådet varslede De Konservative også initiativer på det økonomiske område.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov bekendtgjorde to fokusområder for hans ministertid: Han vil bekæmpe hvidvask, og han vil lette bureaukrati for virksomheder.
Særligt det sidste høstede store klapsalver fra de fremmødte.
Det store slagnummer på landsrådet var arveafgiften, som partiet forgæves forsøgte at slippe af med tidligere i år.
Foran de cirka 1000 fremmødte i Tivoli Hotel & Congress Center sagde formanden og justitsministeren Pape, at han ville tage arve-afgiften med til forhandlingsbordet, hvis blå blok genvinder regeringsmagten ved det kommende folketingsvalg.
”Det kommer aldrig til at være rimeligt, at de mennesker, som har knoklet et helt
liv og betalt deres skat, lige skal have det sidste skattesmæk, inden låget på kisten lukker – af penge, der er beskattet en gang,” lød det således fra talerstolen.
Om det bliver til et farvel til arveafgiften er uvist, men det er givet, at tidligere partiformand Bendt Bendtsen stopper i politik.
Han genopstiller ikke til det kommende valg til Europa-Parlamentet, hvor han har siddet i de seneste ti år. Han brugte sin taletid på at tordne imod internationale nationalister, han betonede kampen imod klimaforandringer og talte erhvervslivets sag.
Gennemgående for den tidligere og populære partiformands afskedstale var, at der stadig er brug for konservative værdier.
Bendt Bendtsen blev lidt drillende kendt som ”Mr. 10 procent”, hvilket henviste til, at han ved de to folketingsvalg, hvor han var partiformand, samlede cirka en tiendel af stemmerne begge gange.
”Det er et øgenavn, jeg er blevet glad for efterfølgende,” sagde Bendt Bendtsen med et smil på læben.
Spørgsmålet er, om det er et kælenavn, som nuværende partiformand Søren Pape Poulsen, er glad for at blive mindet om. Partiet ligger i øjeblikket til cirka 3,5 procent af stemmerne, og som det står ud nu, må Søren Pape Poulsen – lidt drillende – altså blive kendt som ”Mr. 3 procent”, med henvisning til seneste folketingsvalget, hvor 3,4 procent af vælgerne stemte på De Konservative.8