Konservative og Kristendemokrater opgiver barselsforhandlingerne

De to borgerlige partier havde håbet at få åbnet for hjemmepasning af spædbørn, men ønsket blev blankt afvist af regeringen og dens støttepartier

Kristendemokraterne og De Konservative har begge foreslået, landets kommuner skal forpligtet til at give støtte til mindst ni ugers hjemmepasning. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kristendemokraterne og De Konservative har begge foreslået, landets kommuner skal forpligtet til at give støtte til mindst ni ugers hjemmepasning. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Så ville De Konservative og Kristendemokraterne ikke længere tale med regeringen om øremærkning af barsel til fædre med fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S). De to partier oplyser til Kristeligt Dagblad, at de har forladt forhandlingerne, og dermed er Venstre det eneste tilbageværende borgerlige parti sammen med regeringen og dens støttepartier.

De Konservative og Kristendemokraterne har fra begyndelsen været imod, at øremærke ekstra ni ugers barsel til fædre, men i modsætning til Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige valgte de i første omgang at gå ind i forhandlingslokalet.

De Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard forklarer, at De Konservative som regel støtter lovgivning, når den udspringer af et EU-direktiv. Og det er et EU-direktiv fra 2019, som slår fast, at fra august næste år skal mindst ni ugers barsel øremærkes til faderen. Holder han den ikke, mistes orlovsperioden og kan ikke holdes af moderen i stedet.

Alligevel dropper partiet nu sammen med Kristendemokraterne forhandlingerne om direktivets implementering i dansk lovgivning.

"Vi ville gerne prøve at begrænse skaderne ved, at flere børn risikerer at komme i institutioner. Derfor lagde vi nogle forslag på bordet om bedre muligheder for hjemmepasning, men det blevet meget blankt afvist af venstrefløjen og af regeringen. Så det gav ingen mening for os at blive i forhandlingslokalet," siger Mette Abildgaard.

De to partier har konkret foreslået, at landets kommuner skulle forpligtes til at give støtte til mindst ni ugers hjemmepasning af spædbørn. Det ville have betydet, at forældre kunne få op til 85 procent af udgifterne til en plads i en daginstitution. Forslaget blev skønnet til at koste 2,7 millioner kroner om året.

"Det er ikke på nogen måde dyrt, så det er ikke derfor, at ministeren og de røde partier har afvist det. Det er, fordi de har en principiel modstand mod hjemmepasning," siger Mette Abildgaard.

Men åbner en hjemmepasningsordning ikke for en omgåelse af målet med direktivet? Hvis man får tilskud til hjemmepasning, er det vel ikke givet, at det bliver faderen, der går derhjemme og passer barnet?

"Det er en måde at begrænse nogle af de negative konsekvenser af den øremærkede barsel på. Vi synes, den fjerner noget frihed fra familierne, og ikke mindst synes vi, at det ville have nogle negative konsekvenser, at børn skal starte tidligere i institutionerne, hvis forældrene ikke har mulighed for at tage de barselsuger, der er."

Kristendemokraternes partileder Isabella Arendt forklarer tilsvarende, at hendes parti forhandlede, fordi man gerne ville have "det bedst mulige ud af det".

Var det ikke naivt at tro, at regeringen og dens støttepartier ville gå med til at give offentlig støtte til hjemmepasning?

"Man er forpligtet på at gøre sit bedste. Vi mødte op og sagde, at vi gerne ville forsøge at se, om vi kunne gøre forslaget bedre, for eksempel ved, at bedsteforældrene kunne få nogle af ugerne, hvis forældrene bliver syge. Det forslag tror jeg, kunne ende med at komme med i aftaleteksten, så vi har fået nogle ting igennem ved forhandlingsbordet," siger Isabella Arendt.

Hun bebrejder Venstre for at fortsætte forhandlingerne med regeringen, fordi det vil binde Venstre til et eventuelt forlig om den øremærkede barsel. Og forlig kan normalt kun ændres, hvis alle partier i forliget er enige om det.

"Det er Venstre, der låser det og gør det umuligt at lave en borgerlig familiepolitik efter et valg. Der må Venstre så forsøge at forklare vælgerne, hvorfor det var en god ide," siger Isabella Arendt.

Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen afviser, at hans partis medvirken i et forlig om øremærket barsel skulle gøre det umuligt at føre borgerlig familiepolitik efter næste valg.

"Det gør det bestemt ikke. Vi ser meget frem til at lave borgerlig familiepolitik med både De Konservative og Kristendemokraterne efter et valg. Det her er jo en aftale om en implementering af et orlovsdirektiv, som vi er forpligtet til at implementere. men det ændrer ikke på, at vi senere kan drøfte, hvordan vi endnu bedre kan støtte op om familier og familier med børn. Det kunne for eksempel være med endnu bedre muligheder for hjemmepasning, som er deres forslag," siger Hans Andersen.

Han forklarer, at Venstres opgave ved forhandlingsbordet nu er blevet større. Partiet arbejder nu alene på den borgerlige side for at sikre, at der fortsat bliver øremærket ni ugers barsel til hver forælder, som er minimumsgrænsen i direktivet og ikke for eksempel 14 uger, som nogle af regeringens støttepartier ønsker.

"Vi arbejder også for, at de selvstændigt erhvervsdrivende ikke bliver omfattet af denne aftale. Det vil sikre selvstændigheden for de selvstændige, at de ikke bliver omfattet af reglerne om øremærket barsel," siger han.

Hans Andersen forventer i øvrigt ikke, at partierne bliver enige om en aftale på denne side af efterårsferien.

Fredag den 15.10.2021, kl. 13.10: Udtalelserne fra Hans Andersen, Venstre, er føjet til historien.