Mette Abildgaard: Folk skal selv svinge støve-kosten, hvis der er beskidt hos deres gamle mor

Individet skal tage et større et ansvar for samfundets ældste, lyder det fra Mette Abildgaard, der står i spidsen for De Konservatives nye værdipolitiske ældreoffensiv

”Vi skal genoverveje, hvad velfærd er. I dag har vi 57 kommuner, der kun har et kommunalt plejehjemstilbud. Det tror jeg ikke, danskerne foretrækker," siger Mette Abildgaard blandt andet.
”Vi skal genoverveje, hvad velfærd er. I dag har vi 57 kommuner, der kun har et kommunalt plejehjemstilbud. Det tror jeg ikke, danskerne foretrækker," siger Mette Abildgaard blandt andet. . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Efter mere end to årtiers stilstand er magtbalancen i det borgerlige Danmark igen begyndt at forrykke sig. For mens Venstre og Jakob Ellemann-Jensen bliver ved med at bløde vælgere, går det kun fremad for Søren Pape Poulsen og De Konservative i meningsmålingerne.

Det er dog ikke kun på vælgerfronten, at De Konservative udvider og bygger til. Også på ældrepolitikken er der planer om at foretage nye politiske landvindinger. Det fortæller politisk ordfører – og nyudnævnt ældreordfører – Mette Abildgaard, der er tilbage på Christiansborg efter otte måneders barsel.

”Vi vil gerne tale mere om ældrepolitik med en tydelig stemme,” siger den 32-årige Abildgaard, der tidligere har optrådt som en markant borgerlig profil på især klimaområdet. Men nu har partiet brug for en klar og tydelig røst i de politiske debatter om fremtidens ældrepolitik.

”Ældreområdet kan blive en afgørende ideologisk og værdipolitisk kampplads frem mod næste folketingsvalg. Der er mange centrale elementer på spil, for eksempel omkring frit valg, private leverandører, kultur og ledelse. Vi kan aldrig overbyde de røde, når der kommer til økonomien, men det betyder ikke, at vi skal undgå at rejse diskussionen,” lyder det fra Mette Abildgaard.

Uanset politisk observans, er der ingen på Christiansborg, der kommer udenom, at ældreområdet spiller en systemisk og uomgængelig rolle i debatten om indretningen af fremtidens velfærdssamfund.

I 2030 vil der være 60 procent flere ældre over 80 år i forhold til i dag. Flere og flere vil blive plejekrævende, og det stiller helt nye krav til pleje- og sundhedssektoren i almindelighed og velfærdsstaten i særdeleshed.

Ifølge Mette Abildgaard viser tallene, at der er brug for mere samfund og mindre stat i den danske ældrepleje. Civilsamfundet, familien og individet skal fylde mere. Kommunen, staten og den offentlige sektor skal fylde mindre.

”Selvom jeg mener, at vi betaler en alt for høj skat i det her land, så kommer jeg aldrig til at mene – uagtet hvor høj skatten bliver – at man kan deponere sit sociale ansvar i en skattebillet,” siger hun og fortsætter:

”For at være helt ærlig, så synes jeg, at vi skal gøre det meget bedre, både som individer og samfund, i forhold til at tage et større ansvar for vores ældre. Systemet kan aldrig erstatte et barnebarn, der kommer på besøg med fastelavnsboller eller en datter, der kommer og følger én til lægen. Det ansvar kan man aldrig frasige sig.”

Mette Abildgaard vil slå et slag for det personlige ansvar og den slags problemer, man ikke kan løse med nye regler og øgede budgetter. Heri ligger der en klar erkendelse af, at ”når noget er værdipolitik, så kan det ikke nødvendigvis ændres med lovgivning på Christiansborg.”

Hun fremhæver et par eksempler fra hverdagen, der skal understrege hendes pointe.

”Jeg ønsker er samfund, hvor trafikselskaberne fjerner alle skilte, hvor der står, at man skal rejse sig for de ældre. Ikke fordi man ikke skal gøre det. Men fordi det skal være en selvfølge.”

”Vi skal også være bedre til at svinge støvekosten, hvis der er beskidt hjemme hos vores gamle mor. Vi skal ikke bare ringe til kommunen og brokke os som det første.”

Det lyder lidt moraliserende. Forsøger du at opdrage på danskerne, der jo betaler en ganske høj skat, blandt andet så vores forældre får en værdig pleje og behandling?

”Jeg er godt klar over, at jeg kan komme til at ligne en politiker, der står med den løftede pegefinger. Men vi er jo bare nødt til at tage nogle af de her debatter som samfund, selvom det kan være kontroversielt. Da jeg flyttede for nyligt, så gik jeg som det mest naturlige ind til vores 92-årige nabo. Det giver mig noget som menneske at sidde ned og drikke kaffe med hende i en time. Så man skal ikke engagere sig mere i sine ældre medmenneskers liv for min skyld, men for sin egen og de ældres skyld.”

Mette Abildgaard indrømmer blankt, at De Konservative og blå blok aldrig vil kunne matche de røde partier, når det kommer til størrelsen på ældrebudgetterne. For eksempel mener partiet ikke, at udgifterne til ældreplejen skal stige i samme tempo som antallet af ældre. Det er det, der på christiansborgsk, hedder ’det demografiske træk.’

Så hvorfor skulle ældre mennesker stemme på Konservative, når der er flere penge at hente hos nærmest alle andre partier?

Mette Abildgaard henviser til TV 2’s dokumentar ’Plejehjemmene bag facaden’, hvor den 90-årige dementramte Else Marie Larsen bliver udsat for en mildest talt uværdig behandling af en hel håndfuld medarbejdere.

”Den var et glimrende eksempel på, at værdig ældrepleje på ingen måde kan reduceres til et spørgsmål om økonomi og normeringer. Det handler også om kultur og ledelse.”

På den baggrund vil Konservative arbejde for et stærkere fokus på selvejende institutioner og flere private leverandører. Hun ser det som kardinalpunkter i det borgerlige korrektiv til de røde partiers forkærlighed for den kommunale velfærd.

”Vi har set på ældreområdet, at det gør alle aktører bedre, når der er et privat alternativ. For eksempel kan vi se, at private leverandører er bedre til at sikre, at det er den samme medarbejder, der kommer hos den ældre.”

Men er sandheden ikke, at langt de fleste danskere grundlæggende holder enormt meget af vores velfærdsstat? Hvordan kan det nogensinde blive en vinderstrategi for jer og de andre blå partier at udfordre den fortælling, der især bæres frem af de røde partier?

”Vi skal genoverveje, hvad velfærd er. I dag har vi 57 kommuner, der kun har et kommunalt plejehjemstilbud. Det tror jeg ikke, danskerne foretrækker. Jeg tror gerne, at danskerne vil have mulighed for at vælge et plejehjem, der har en særlig profil, der passer til dem. Vi er vant til, at vi kan træffe mange beslutninger selv, og det gælder også i alderdommen.”