Prøv avisen

Konservative: Screening af nye statsborgere skal med i regeringsgrundlag

Naser Khader og De Konservative ønsker, at alle udlændinge, der søger statsborgerskab i Danmark, skal interviewes af regionale komitéer om deres holdninger til demokrati, ligestilling, religion og andet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Udlændinge, som søger dansk statsborgerskab, skal fremover screenes for antidemokratiske holdninger. Det mener De Konservative, som vil have kravet skrevet ind i et nyt regeringsgrundlag. Det er sindelagskontrol, siger Venstre

Er du tilhænger af et kalifat, og hvad er din holdning til ligestilling mellem kønnene?

Det er et par af de spørgsmål, som udlændinge, der søger dansk statsborgerskab, skal besvare i et mundtligt interview, hvis det står til De Konservatives indfødsretsordfører Naser Khader.

Han lægger nu et tungt pres på resten af regeringen frem mod det kommende folketingsvalg. Han og partiet ønsker, at alle udlændinge, der søger statsborgerskab i Danmark, skal interviewes af regionale komitéer om deres holdninger til demokrati, ligestilling, religion og andet. Disse komitéer skal så afgøre, om den pågældende udlænding er berettiget til dansk statsborgerskab. I tvivlstilfælde kan sagen komme forbi indfødsretsudvalget i Folketinget.

Venstre og Liberal Alliance har ellers tidligere afvist en sådan screeningsmodel, som Naser Khader foreslår. Men punktet er så vigtig en mærkesag for regeringspartiet, at det skal indskrives i et eventuelt kommende borgerligt regeringsgrundlag, siger Naser Khader.

”Det er en vigtig mærkesag for partiet, og derfor vil jeg insistere på, at det bliver en del af regeringsforhandlingerne og regeringsgrundlaget, hvis blå blok vinder valget. De forskellige partier skal kunne se sig selv i regeringsgrundlaget, og hvis vi insisterer på det, kan vi få det igennem,” siger Naser Khader.

Idéen til forslaget stammer fra USA, hvor statsborgerskabsansøgere skal gennemgå interviews med statslige embedsmænd, som udspørger ansøgerne om deres holdninger til demokratiske anliggender.

Naser Khader foreslår en lignende model, hvor regionale politikere udpeger personer, der skal gennemføre mundtlige interviews med statsborgerskabskandidater og derigennem undersøge, om nogen har antidemokratiske holdninger. En stor opgave, for hvert år søger flere tusinde udlændinge om dansk statsborgerskab.

”De må gerne have holdninger om, at de ikke vil det danske demokrati. Det er en del af deres ytringsfrihed, men derfor behøver vi ikke at give dem noget så værdifuldt som et statsborgerskab,” siger Naser Khader, som stiller sig uforstående for det tidligere fremførte argument om, at det er udtryk for utidig sindelagskontrol.

”Det er også demokratisk sindelagskontrol, når folk i dag skal udfylde en loyalitetserklæring, men det har ingen problemer med,” siger den konservative indfødsrets-ordfører, som altså grundlæggende mener, at en mundtlig samtale forud for et statsborgerskab er helt afgørende.

”Ud fra kropssprog og den måde, der svares på, får man et helt andet helhedsindtryk af et menneske. Hvis vi sørger for, at der bliver stillet de rigtige spørgsmål, tror jeg også, at det ender med, at de fleste af dem, der får statsborgerskab, også vil give hånd,” siger Naser Khader med henvisning til den seneste debat om håndtrykskrav i forbindelse med statsborgerskabsceremonier.

De Konservatives forslag får opbakning fra Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Christian Langballe.

”Jeg tror ikke, at man kan regionalt kan nedsætte enheder, som Naser Khader foreslår. Jeg tror hellere, at de mundtlige interviews skal foregå i en central enhed. Men der skal være mundtlige interviews, for det er god idé, at man går til bunds i, hvem folk er, og om de i virkeligheden er danskere,” siger Christian Langballe, som er formand for indfødsretsudvalget.

Socialdemokratiets indfødsretsordfører Astrid Krag har også tidligere udtalt sig positivt om mundtlig screening af antidemokratiske holdninger hos personer, som søger dansk statsborgerskab.

Venstres indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen ”forstår intentionerne bag”.

”Men det er næppe en farbar vej at gå. I indfødsretsudvalget har vi foreslået en studietur til USA, der har en lignende model, men vi kan ikke se, hvordan forslaget i praksis skulle kunne lade sig gøre i Danmark. Dels af praktiske, dels af principielle årsager,” siger Jan E. Jørgensen og henviser til, at der ville være tale om tusindvis af interviews med udlændinge, og at forslaget også kan blive en form for sindelagskontrol.

”Hvad er det, man skal spørge folk om, hvad skal begrunde, at folk ikke kan få et statsborgerskab? Kan man få dansk statsborgerskab, hvis man er kommunist og vil ændre den danske grundlov? Der ligger en potentiel uensartethed i det,” siger Jan E. Jørgensen.