Konservative vil fjerne loft for fradrag på velgørenhed

Den frivillige sektor er afgørende for løsningen af sociale problemer og skal styrkes, mener De Konservative, der vil fjerne skatteloft på donationer til velgørende formål. Der er allerede en fornuftig balance i dag, siger S

"Der burde ikke være et loft over frivillighed, fordi det kan det ekstra, som det offentlige ikke kan,” lød det fra undervisningsordfører Mai Mercado (K) til konferencen. Arkivfoto.
"Der burde ikke være et loft over frivillighed, fordi det kan det ekstra, som det offentlige ikke kan,” lød det fra undervisningsordfører Mai Mercado (K) til konferencen. Arkivfoto. Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix.

Dagen i dag står i frivillighedens tegn.

I hvert fald løber Frivillighedens Vidensdøgn 2020 af stablen. Her vil Center for Frivilligt Socialt Arbejde til en konference i Odense stille skarpt på, hvordan mennesker, der gør en forskel for andre, får gode rammer. Hvad end det er frivillige i fodboldklubben, på et misbrugscenter eller noget helt tredje.

Mai Mercado, der i dag er De Konservatives undervisningsordfører og tidligere socialminister, og var en af talerne på konferencen i Odense, har et bud. Hun foreslår nemlig, at man fjerner loftet på 16.600 kroner, hvilket i dag er det maksimale skattefradrag, man kan få på donationer til velgørende formål.

”Med forslaget vil man kunne skabe stærkere rammevilkår hos de frivillige foreninger, der ville kunne indsamle mere. Der burde ikke være et loft over frivillighed, fordi det kan det ekstra, som det offentlige ikke kan,” siger Mai Mercado.

Ifølge De Konservatives beregninger vil det ”koste” 50 millioner kroner at fjerne loftet. Til gengæld vil det resultere i forhøjelse af de private donationer med cirka 100 millioner kroner, siger Mai Mercado.

”Der er en lyst og et ønske om at donere mere. Det er de indikationer, der er, når jeg taler med foreninger. Det ville have stor betydning for eksempelvis Mødrehjælpen, der ville kunne få 10 millioner kroner ekstra. Så snart man nærmer sig det her loft, stopper lysten, og det er ærgerligt, hvis man har en økonomi, hvor man gerne vil prioritere det.”

Skattefradrag til velgørende formål blev heftigt diskuteret i forbindelse med Tvind-sagen. Her blev skolesammenslutningen beskyldt for skattesvindel, da flere hundrede Tvind-lærere indbetalte beløb til Tvinds humanitære fond og trak det fra i skat. Senere kom det frem, at penge fra fonden blev brugt på andre formål.

Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, forholder sig skeptisk til forslaget.

”Hvis man gør det lukrativt skattemæssigt at være velgørende, er der en fare for, at det ikke bliver velgørende. Når man er velgørende har det at gøre med, at man selv bidrager, men ikke får skattemæssige fordele,” siger han og uddyber:

”Vores samfund hænger sammen, fordi vi har et progressivt skattesystem, hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Vi skal ikke sikre vores velfærdssamfund gennem velgørenhed og donationer.”

Dog vil han stadig gerne drøfte forslaget i Folketinget på grund af civilsamfundets betydning.

”Hver gang du giver 100 kroner, sparer du 26 kroner i skat. Jeg mener, at vi i dag har en fornuftig balance med fradrag på 16.000 kroner årligt, men vi vil gerne diskutere det. Jeg er enig i, at civilsamfundet er vigtigt, og at det gør noget, en stat aldrig vil kunne gøre. Det skal selvfølgelig styrkes og passes på, men samtidig skal der være en ordentlig balance i forhold til at gøre noget skattefrit,” siger Troels Ravn.