Konservative vil nu lukke Saudi-moské med et ”meget vidtgående” indgreb – justitsministeren afviser

Konservative vil efter eget udsagn ”gå langt videre” end førhen og bruge Grundloven til at lukke moskéer med bånd til Iran og Saudi-Arabien. Et direkte opgør med religionsfriheden, kritiserer professor

Marcus Knuth (K) erkender, at ”det er nyt farvand” direkte at tage Grundlovens paragraf 67 i brug, men siger også, at "når du har et præstestyre i Iran, som bringer danske soldaters liv i fare og har en direkte forbindelse til en moské i Danmark (Imam Ali-moskéen, red.), så er det efter min mening en forening, der strider imod den offentlige orden."
Marcus Knuth (K) erkender, at ”det er nyt farvand” direkte at tage Grundlovens paragraf 67 i brug, men siger også, at "når du har et præstestyre i Iran, som bringer danske soldaters liv i fare og har en direkte forbindelse til en moské i Danmark (Imam Ali-moskéen, red.), så er det efter min mening en forening, der strider imod den offentlige orden.". Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Den socialdemokratiske regering afviser nu at tage Grundloven i brug for at forbyde og lukke nogle af landets omstridte moskéer med forbindelser til fundamentalistiske regimer i Mellemøsten. Det stod klart efter en debat i Folketinget i går.

Her erklærede De Konservative sig parate til at undersøge, om eksempelvis Taibamoskéen og Imam Ali-moskéen i København helt kan forbydes med henvisning til Grundlovens paragraf 67. Paragraffen sikrer religionsfrihed, så længe trossamfundet virke ikke ”strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

Det sker, efter at Kristeligt Dagblad og Berlingske har beskrevet, hvordan to moskéer har modtaget store pengebeløb fra den saudiske ambassade, ligesom Berlingske har dokumenteret relationer mellem det iranske præstestyre og Imam Ali-moskéen i Københavns nordvestkvarter.

”Det lyder let (at lukke moskéerne med henvisning til paragraf 67), men er en relativt kompliceret bevisbyrde at løfte,” sagde justitsminister Nick Hækkerup (S).

I stedet vil S-regeringen sætte en sætte en stopper for pengestrømmen til moskéerne, lød det fra justitsministeren.

Helt konkret vil regeringen til foråret fremsætte en ny lov, der gør det muligt at ”putte organisationer, enkeltpersoner og myndigheder i udlandet på en forbudsliste, hvis vi vurderer, at de donerer penge til Danmark med henblik på at undergrave vores demokrati”, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sagde tidligere på måneden.

Det ærgrer De Konservative, der gerne vil ”gå langt videre” og ”simpelthen lukke de her moskéer”, sagde udlændingeordfører Marcus Knuth (K).

Han erkender, at ”det er nyt farvand” direkte at tage Grundlovens paragraf 67 i brug og lukke helt ned for en række moskéer.

”Men når du har et præstestyre i Iran, som bringer danske soldaters liv i fare og har en direkte forbindelse til en moské i Danmark (Imam Ali-moskéen), så er det efter min mening en forening, der strider imod den offentlige orden. Det samme gælder Taibamoskéen, som har haft hadprædikanter og Guantánamo-fanger på besøg og som finansieres af Saudi-Arabien,” siger Marcus Knuth.

Han harcelerer ligeledes over moskéen på Hejrevej, der i 2018 modtog 371.000 kroner fra den saudi-arabiske ambassade.

Som Kristeligt Dagblad tidligere har fortalt, er ingen af de udenlandske donationer fra eksempelvis Saudi-Arabien i strid med loven. Taibamoskéen og moskéen på Hejrevej har endda begge spurgt Kirkeministeriet til råds og fået fortalt, at de gerne må modtage penge fra Saudi-Arabiens ambassade.

Derfor kalder professor i teologi på Aarhus Universitet og tidligere medlem af Trossamfundsudvalget Peter Lodberg også De Konservatives forslag for ”meget vidtgående”:

”Det vil være et opgør med religionsfriheden og åndsfriheden, som vi kender den i Danmark og en metode fra lande, som vi ikke ønsker at sammenligne os med. Sædeligheden og den offentlige orden er ensbetydende med loven – og den bryder de her moskéer ikke,” siger Peter Lodberg, der mener, at De Konservative med sit forslag ”overhaler Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti højre om”.

”Det afslører, at vi er bange for, om vores egen kultur er stærk nok til at håndtere synspunkter, som de fleste af os tager stærkt afstand fra. Tidligere har vi haft tiltro til, at man kan argumentere fuldstændig vanvittige synspunkter af banen i offentligheden, og derfor blev hverken nazismen eller kommunismen eksempelvis forbudt i Danmark efter Anden Verdenskrig,” siger Peter Lodberg.

I folketingssalen erklærede justitsminister Nick Hækkerup, at regeringen er optaget af at ”bekæmpe totalitære ideologier, som på den ene eller anden måde truer vores frie og åbne demokrati og samfund. Det være sig mest oplagt nazisme, kommunisme og islamisme”.

Men, lød det fra justitsministeren, det er juridisk vanskeligt at bevise, at aktiviteterne i ovennævnte moskéer strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. To af regeringens støttepartier erklærer sig i første omgang enige med justitsministeren.

”Det er domstolene og ikke De Konservative, der dømmer i Danmark. Jeg er meget bekymret over de store donationer fra Saudi-Arabien, men det her virker ærlig talt mest som et forsøg på at virke hårde uden at være det,” siger Carl Valentin, udlændingeordfører i SF.

Hos De Radikale siger udlændingeordfører Andreas Steenberg, at ”ingen bryder sig om donationer” fra Saudi-Arabien til københavnske moskeer:

”Hvis Justitsministeriet har beviser eller indicier på, at det her (moskéernes virke) strider imod Grundloven, må de lægge sag an mod foreningerne. Det lader jeg være op til dem.”