Konstruktivt vælgermøde fik drøje hug fra partiledere: Dette er ikke en debat

Partilederrunde i Aarhus blev udført som et "demokratisk eksperiment." Politikerne fik god taletid, men debatten udeblev

Inger Støjberg (DD) sad ned under hele vælgermødet, fordi hun var faldet over sin hund og havde slået sit ben.
Inger Støjberg (DD) sad ned under hele vælgermødet, fordi hun var faldet over sin hund og havde slået sit ben. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

"Velkommen til valgkampens formentlig mest konstruktive vælgermøde," lød det fra rektor Brian Bech Nielsen, da han onsdag aften bød velkommen til en propfyldt aula på Aarhus Universitet. 

Luften var tyk af forventning og politisk kampgejst, og allerede ved indgangen til universitetet blev de omkring 500 deltagere i alle aldre mødt af lokale kandidater, studenterforeninger og politiske kampagnearbejdere, der stod klar til at uddele guldkarameller, flyers og sodavand, helt som man er vant til ved et politisk arrangement.  

Alligevel var denne aftens vælgermøde ikke som de andre, måtte man forstå på lederen af Constructive Institute ved Aarhus Universitet journalist Ulrik Haagerup, som var en af hovedarrangørerne på vælgermødet. Den var et "demokratisk eksperiment." 

Her skulle det ikke handle om at finde uenigheder, men enigheder, som det lød fra Haagerup, der understregede nødvendigheden af den konstruktive tilgang. For polarisering er den næste pandemi, og når vi lever i en tid, hvor USA kan vælge Trump og rive sig selv midt over, og Rusland kan vælge diktatoren Putin og gå i krig med Europa, så er det vigtigt at fokusere på sammenhængskraften, og det vi kan være fælles om, forklarede han, før han gav ordet til den århusianske trubadur Poul Krebs, der i den konstruktive ånd sang:

"Ku vi være dem / dem der holder sammen / i en verden, der falder fra hinanden".

Og konstruktivt blev det. Hvis altså man forstår “konstruktivt” på den måde, at ingen for alvor kom op at toppes eller for den sags skyld fik lov til at debattere eller trykteste hinandens argumenter.

Tre konstruktive dogmer

Der var ikke reklameret meget på forhånd om, hvem der ville deltage i debatten fra de 14 partier, men det viste sig at være samtlige partiledere. Eller næsten. For statsminister Mette Frederiksen (S) havde endnu en gang sendt sin finansminister, Aarhus-bysbarnet Nicolai Wammen til at stå på mål for Socialdemokratiets politik. Da alle partier var repræsenteret på scenen, kunne den konstruktive debat begynde.

Det fungerede på den måde, at tre nøje udvalgte borgere fik lov til at stille ét spørgsmål til kandidaterne. Spørgsmålene var inddelt i kategorier, så det første handlede om danskernes pressede økonomi, og hvordan politikerne vil takle inflationen. Det næste handlede om sundhed. Og det tredje om klima. 

Det konstruktive eksperiment lå i, at politikerne skulle svare ud fra tre dogmer. De måtte ikke kritisere hinanden. De skulle prøve at fokusere på deres egne løsninger på danskernes problemer. Og så skulle de lade andre tale ud og selv tale ordentligt. 

Men med 14 partier var der ikke tid til meget mere end én udtalelse for hvert spørgsmål, og da partilederne ikke måtte afbryde hinanden eller fokusere på andre løsninger end deres egne, brugte nogle af deltagerne øjensynligt mere af tiden på uimodsagt at præsentere partiprogrammet end at tage del i en debat. At det derfor heller ikke nødvendigvis krævede partiledernes udelte opmærksomhed at deltage, blev understreget, da SF’s formand Pia Olsen Dyhr midt i det hele forlod scenen for at gå udenfor og blive interviewet af TV 2 News. 

Tiden kunne være brugt mere konstruktivt

Da Kristeligt Dagblad i pausen hev fat i et par af partilederne for at høre, hvad de tænkte om formatet, var de heller ikke jublende. De Konservatives Søren Pape Poulsen var begejstret over fremmødet, men ikke ellevild med formen.  

"Det bliver hurtigt ét statement og så videre. Det handler ikke om, at mødet er konstruktivt eller ej, det handler måske mere om, at det er en udfordring at få en rigtig debat i gang, for nu at være ærlig," sagde Søren Pape Poulsen. 

Den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne var ikke uenig. 

"Jeg har ikke været til et vælgermøde, hvor vi brugte 40 minutter på at forventningsafstemme, hvad det er for en debat, vi skal have. Og den tid kunne nok have været brugt mere konstruktivt. Det sagt, så synes jeg at det har været befriende, at der ikke har været nogen perfiditeter, og der har været en flot god tone. Til gengæld synes jeg så debatten er udeblevet lidt, for den lever også af, at vi udfordrer hinandens synspunkter." 

Og Pia Olsen Dyhr fra SF svarede kort og kryptisk:  

"Jeg synes, det er… interessant!"  

En opsang fra scenen

Til sidst fik partilederne muligheden for at rose en eller flere af de andre partiledere.

Nicolai Wammen fra Socialdemokratiet roste de andre partier på venstrefløjen for at kæmpe hårdt for den grønne omstilling. Lars Løkke Rasmussen roste Liberal Alliances Alex Vanopslagh for at minde om en yngre udgave af sig selv, og Alex Vanopslagh roste Lars Løkke Rasmussen tilbage for at bidrage med sin store viden på sundhedsområdet.

Som en af de sidste fik Jakob Elleman fra Venstre ordet: 

“Bare lige et enkelt ord om debatten i debatten. Dette er ikke en debat. Det gør det ikke til et dårligt arrangement, men det har været en fremførelse af synspunkter, man efterfølgende kan tage stilling til,” sagde han henvendt til mødets arrangør.         

Til det replicerede Ulrik Haagerup prompte: 

“Det her er jo også et vælgermøde. Du ved godt, at ‘debat’, det er et fransk ord, der betyder at slås. Og det her er et forsøg på at lave en samtale, hvor man vi ikke slås.”

“Men det er jo heller ikke en samtale,” skød Jakob Elleman tilbage: 

"En samtale er jo kendetegnet ved, at et argument føres over for et andet. Det har jeg savnet i aften. Det har været godt, fint og udmærket, at vi har fortalt hinanden, hvad vi mener. Men jeg synes, det har været lidt ærgerligt – og det her skal høres som konstruktiv kritik – for det er ikke en samtale og ikke en debat, når man ikke taler sammen og ikke lytter til hinandens argumenter og får mulighed for at teste dem."

Så klappede folk. Og til sidst ledte Ulrik Haagerup uden akkompagnement an i fællessangen "Godmorgen lille land," som blev skrevet til indvielse af Storebæltsbroen i 1998. Ifølge Højskolesangbogens hjemmeside er naturen og folket metaforer for de bropiller, vi skal stå solidt på, "for at vi kan lukke verden ind og bygge bro."

Og sådan sluttede vælgermødet lige så konstruktivt, som det begyndte.