I dag kan det betale sig ikke at blive gift, hvis man er arbejdsløs. Og der er eksempler på, at danskere lader sig skille, når de mister deres arbejde for dermed at kunne modtage kontanthjælp.
I dag gælder den gensidige forsørgerpligt nemlig kun for ægtefæller. Men det skal laves om, lyder det nu fra regeringen.
Kontanthjælpssystemet skal afspejle de moderne samlivsformer og familiemønstre, fremgår det af regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, som blev præsenteret i går af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
Regeringen vil sikre besparelser på i alt 1 milliard kroner blandt andet ved at ændre reglerne i kontanthjælpssystemet, så forsørgerpligten ikke kun gælder for ægtefolk, men også for par i papirløse forhold.
Det betyder mere præcist, at folk på kontanthjælp vil få beskåret eller fjernet deres ydelse, hvis deres partner tjener i omegnen af 30.000 kroner om måneden. Det ventes at ramme omkring 8000 danskere på kontanthjælp.
Det er en naturlig følge af samfundsudviklingen. Man har selvfølgelig et ansvar over for hinanden, når man bor sammen. Det har forældre for børn, og det har man da også som voksne, hvis man er i et forhold til hinanden. Det er lidt ulogisk, at der gælder andre regler for dem, der er gift, end for dem, der er kærester, siger Mette Frederiksen til Kristeligt Dagblad.
At sidestille ugifte par med gifte er ikke kun godt for statskassen, men også for ægteskabet som institution, lyder reaktionen fra borgerlige familieordførere.
LÆS OGSÅ: Liberal Alliance vil indføre kontanthjælpslån
Det er et skridt i den rigtige retning. Der skal ikke være faktorer, der bremser folk i at blive gift, og slet ikke økonomiske. At leve sammen som ægtepar har en betydning, og det er ærgerligt, at folk bliver nødt til at spekulere i at holde igen med giftermålet eller ligefrem lader sig skille, siger De Konservatives Benedikte Kiær.
Dansk Folkeparti har tidligere udtrykt stor bekymring for de danske familieværdier og er også tilfreds med udspillet.
Der skal ikke være særlige fordele ved at vælge ikke at blive gift. Det er ikke den rette vej at gå, siger Mette Hjermind Dencker.
Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen mener, at regeringen vinder familiepolitiske point med reformen efter en række år med politiske markeringer, der underminerer familien og ægteskabets rolle.
Nogle kvinder oplever at være bedre økonomisk stillede ved at leve alene. Det er problematisk, når forskning viser, at folk har det bedst i en familie under samme tag. At sidestille forsørgerpligten kan være en gevinst for familien i en verden, hvor papir på hinanden ikke behøver at betyde noget for familiestrukturerne og kærligheden, siger hun.
Men med det seneste tiltag er regeringen også med til langsomt at udvande ægteskabskontrakten, mener juraprofessor Ingrid Lund-Andersen fra Københavns Universitet.
Det er en udvikling, der har været længe undervejs. Ægteskabskontrakten er efterhånden blevet udvandet især i relation til offentlige sociale ydelser. Det næste skridt er privatretlige forhold såsom særlige arveforhold og formuedeling, som særligt gælder for ægtefæller, siger eksperten i familieret, som samtidig forventer, at det juridisk bliver vanskeligt at afgrænse de papirløse par, der er forpligtet til at forsørge hinanden.