Kontroversielt studie: Koran- og arabiskundervisning kan nedbryde social kontrol

Et statsfinansieret forskningsprojekt afviser problemer med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i indvandremiljøer og anbefaler regeringen at se koran- og arabiskundervisning som et potentiale for frigørelse. Anbefalingen undsiges af flere andre forskere

Ministeriet ikke udelukkende må tænke islam og religion som en negativ faktor, lyder det i ny rapport: ”Der har været en tendens til, at vi som samfund partout tænker religion som noget undertrykkende og ikke frigørende": Arkivfoto.
Ministeriet ikke udelukkende må tænke islam og religion som en negativ faktor, lyder det i ny rapport: ”Der har været en tendens til, at vi som samfund partout tænker religion som noget undertrykkende og ikke frigørende": Arkivfoto. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix.

Ære og negativ social kontrol i indvandrermiljøer er ikke så udbredt, som mange går og tror. Sådan lyder konklusionen i et opsigtvækkende, statsfinansieret forskningsprojekt fra Roskilde Universitet, som daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i 2017 bestilte for at opnå ”anvendelsesorienteret forskning” til at forebygge såkaldt æresrelateret social kontrol. I studiet fremhæves det, at flere med ikke-vestlig baggrund anser ære som en positiv værdi i deres liv, og skal de endelig italesætte, hvordan de oplever negativ social kontrol, så nævner flere den kontrol, stigmatisering og diskrimination, de oplever fra det øvrige samfund i eksempelvis debatten om at bære tørklæde. I forlængelse heraf beskriver studiet, hvordan flere interviewpersoner har brugt koran- og arabisk-undervisning i deres egen frigørelse.

Som en del af forskningsprojektet, der har fået titlen ”Magt og (m)ulighed”, kommer forskerne med en række anbefalinger, der skal forebygge social kontrol i fremtiden. Blandt andet anbefales det, at ”æresbegrebet” gentænkes eller helt erstattes i såkaldte hjælpeindsatser, og det anbefales, at politikerne styrker eksisterende integrationstilbud ved samtidig ikke at ”tage for givet”, at eksisterende uddannelser og fritidstilbud automatisk ”understøtter etniske minoritetsunge”.

”Eksempelvis,” skriver de, ”nævner flere af vores yngre, kvindelige informanter, at de har fundet styrke i – eller anvender andre redskaber hentet fra – koran- og arabiskundervisning, når de forhandler i forhold til konformitet, autoritet og mobilitet med deres omgivelser.” Oversat til mere mundret dansk er anbefalingen, at et øget fokus på koran- og arabiskundervisning kan have en frigørende effekt og mindske negativ social kontrol. Det er postdoc Louise Lund Liebmann fra Roskilde Universitet, som sammen med lektor Lise Galal står bag undersøgelsen. Hun siger:

”Der har været en tendens til, at vi som samfund partout tænker religion som noget undertrykkende og ikke frigørende. Den præmis kan de fleste af vores informanter ikke genkende, og derfor går vi ind og modbeviser lidt den påstand og kommer med en anbefaling om, at ministeriet ikke udelukkende må tænke islam og religion som en negativ faktor.”

Studiet baserer sig primært på interviews med 53 ”minoritetsetniske borgere” fra Slagelse og Odense-forstaden Vollsmose, hvoraf størstedelen defineres som ressourcestærke praktiserende muslimer, der i udgangspunktet ikke har oplevet æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. En af dem er 30-årige Azza, der fortæller, at ”ære ikke er et begreb, de bruger i hendes familie”, hvorefter hun understreger, ”at det nok også skyldes, at hun og søsteren ikke gør noget forkert”.

Eksemplet illustrerer, hvordan fortolkningen af informanternes udtalelser og dermed rapportens konklusioner afhænger af øjnene, der ser, mener Sofie Danneskiold-Samsøe, lektor ved Københavns Professionshøjskole og medforfatter til bogen ”Æresrelateret social kontrol. Teori og praksis i socialt arbejde”.

”For mig at se er der en tydelig, underforstået ærestænkning i eksempelvis Azzas udsagn. For spørgsmålet er: Hvad det er, hun og søsteren kunne gøre forkert? Æres-tænkning skal med andre ord analyseres frem, men her lader det til, at forskerne tager kvinderne på ordet i stedet for at undersøge analytisk, hvad deres udtalelser er et udtryk for. Studiet konstaterer, at æresrelateret social kontrol ikke eksisterer, fordi informanterne siger det. Det er en fejl, for informanterne taler ofte om ære uden at bruge selve ordet,” siger Danneskiold-Samsøe.

Den kritik er forfejlet, mener Louise Lund Liebmann. At informanter som Azza giver udtryk for at leve som en ”god muslimsk kvinde, er ikke det samme som at være udsat for social kontrol”.

”Det er vigtigt at skelne mellem æresbegreber og social kontrol, da det ikke er det samme, og vores studie konstaterer intet sted, at social kontrol ikke findes – tværtimod findes det i alle samfund. Vi må huske på, at der er normer i enhver familie og kultur, og her er det op til individet selv at vurdere, hvornår en norm er negativ. Selvfølgelig er der situationer, hvor alle kan blive enige om, at en norm er forkert, men andre normer vil være i en gråzone. Mange af de her kvinder er meget troende og underkaster sig velvilligt alle mulige restriktioner, som jeg personligt ikke forstår, men de gør det af sig selv. Spørgsmålet er, hvor man trækker skillelinjen for social kontrol? Det afgørende må være individets trivsel, og ikke at vi som samfund pr. automatik tænker, at bestemte mennesker er underlagt social kontrol fordi, de vil fremstå som gode muslimer,” siger hun.

Bjarke Følner, chefkonsulent ved Als Research, har i flere studier belyst omfanget af negativ social kontrol herhjemme. Blandt andet i en repræsentativ undersøgelse fra 2018, hvor konsulentbureauet på baggrund af svar fra godt 4500 unge konkluderede, at knap halvdelen af de 18til 29-årige unge med ikke-vestlig baggrund ”kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ tror, at deres familie ville acceptere, hvis de valgte en anden religion end familiens”. Ligesom undersøgelsen beskrev en klar sammenhæng mellem graden af religiøsitet og sandsynligheden for at udøve eller blive udsat for negativ social kontrol i valg af partner.

Af samme grund kalder Bjarke Følner rapportens anbefaling til politikerne om i højere grad at inddrage koran- og arabiskundervisning i bestræbelsen på at modvirke negativ social kontrol for ”besynderlig”.

”Det er muligt, der formentlig findes unge, ressourcestærke, muslimske kvinder, som aktivt bruger religion i et forsøg på at opnå større frihed. Men jeg synes, det er mærkeligt, at man på baggrund af en begrænset mængde interviews med ressourcestærke kvinder, der tilsyneladende ikke har oplevet negativ social kontrol, affejer eksisterende forskning og vælger at komme med anbefalinger for, hvordan man kan nedbryde negativ social kontrol ved øget fokus på islam. Helt basalt giver datagrundlaget ikke forskerne belæg for at komme med generelle anbefalinger til, hvordan man modvirker negativ sociale kontrol,” siger han.

Også islamforsker og professor på Københavns Universitet Thomas Hoffmann, har læst rapporten.

Han vurderer, at anbefalingen om i højere grad at indtænke koran- og arabiskundervisning for at forebygge negativ social kontrol kan få en ”utilsigtet modsat effekt”. Rapportens interviewpersoner understøtter ham i, at samfundet netop nu oplever en vækkelsesbevægelse inden for islam, hvor særligt unge praktiserer en ny form for islam, ”der baserer sig på en læsning af Koranen og haditherne (korte beretninger om muslimernes profet Muhammeds handlinger eller udtalelser i en given situation, red.) uden noget teologisk filter”.

”Man kan sige, at de måske har løsrevet sig fra kulturislams normer og mønstre, men opgøret er blevet taget ved at sætte en mere bogstavtro fortolkning af islam i stedet. Det er et tveægget sværd, som både kan rumme frigørende, men også undertrykkende elementer. Her vælger forskerne så i deres – efter min mening – noget vage anbefalinger at foreslå politikerne at styrke det religiøse aspekt. Her kan man så frygte, at det blot vil forfægte en ny form for æreskodeks og social kontrol. Og så er vi måske lige vidt som samfund,” siger han.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvis ministerium i sin tid bestilte rapporten, mener anbefalingerne er ubrugelige:

Jeg tør godt konkludere, at jeg ikke kommer til at gå videre med anbefalingerne,” siger han.

Ministeren uddyber sin kritik i dette interview.