Prøv avisen

Konversion giver opholdstilladelse til langt de fleste asylansøgere

Ligesom man kan læse op til et kørekort, kan man læse op til at blive kristen,” siger Mattias Tesfaye. Foto: Liselotte Sabroe/ ritzau scanpix

Et dåbsbevis fører ofte til en opholdstilladelse for de asylansøgere, der ellers havde fået afslag på asyl i Danmark, viser nye tal fra ministerium. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) og Socialdemokratiet vil drøfte sagen

Det kan tilsyneladende godt betale sig at konvertere til kristendommen, hvis man som asylansøger ønsker opholdstilladelse i Danmark.

I hvert fald viser et svar, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har sendt til Folketinget den 1. februar, at langt de fleste af de sager, hvor asylansøgere er konverteret til kristendommen efter et afslag, er endt med, at personen alligevel har fået opholdstilladelse i Danmark.

Der har været 168 af den slags sager fra den 1. januar 2013 og til 31. december 2017, og i 130 af tilfældene, svarende til 77 procent, har det kristne dåbsbevis også medført en opholdstilladelse i Danmark. Antallet af sager var højest i 2017. Opholdstilladelsen er givet på baggrund af paragraf 7 i udlændingeloven, der sikrer lovligt ophold for personer, som er i fare, hvis de bliver sendt til deres hjemland. I en række muslimske lande er det forbundet med livsfare at konvertere til kristendommen.

De nye tal får nu Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, til at rette henvendelse til udlændinge- integrationsminister Inger Støjberg (V). For Mattias Tesfaye undrer sig over, at asylansøgerne først efter et afslag konverterer til kristendommen.

”Det virker, som om du kan gå i den lokale kirke efter et afslag, konvertere til kristendommen, og så vil du med stor sandsynlighed få ophold. Det gør mig en smule mistænksom. Ligesom man kan læse op til et kørekort, kan man læse op til at blive kristen,” siger Mattias Tesfaye og fortsætter:

”Derfor vil jeg gerne have undersøgt praksis på området. Når vi gør os umage og betaler for at have tolke til rådighed og dommere siddende i Flygtningenævnet, føler jeg mig lidt til grin, når man med stor sandsynlighed alligevel får ophold, når blot man konverter til kristendommen. Det er ikke en kritik af præsterne, der døber, men som politikere har vi et ansvar for, at der er styr på sagsbehandlingen,” siger Mattias Tesfaye.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) undrer sig ligeledes over, at en del asylansøgere sent i asylbehandlinger bliver døbt:

”Som jeg før har sagt, så undrer det også mig, at så mange asylansøgere pludselig finder Gud og tilsyneladende oplever en form for vækkelse, mens deres sag behandles, eller når de har fået nej til asyl. Derfor har jeg naturligvis også studset over tallene,” siger Inger Støjberg, som understreger, at sagerne skal efterprøves af Flygtningenævnet, og at hun ”har tillid til, at Flygtningenævnet kulegraver alle forklaringerne og på den baggrund træffer de rigtige beslutninger”.

”Jeg drøfter naturligvis meget gerne praksis med Mattias Tesfaye, men jeg har svært ved at få øje på et godt alternativ til den nuværende procedure i disse sager, som i øvrigt ligger på linje med, hvordan andre europæiske lande gør,” siger ministeren.

Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, efterspørger, at præsterne i højere grad vurderer, om det er på sin plads at døbe asylansøgere, som er midt i en asylproces:

”Det går ikke, at man bruger dåben som en genvej til at få opholdstilladelse i Danmark. Jeg forstår det dilemma, som præsten står i, når der står en foran dig, som siger, at vedkommende gerne vil døbes. Så er det nærliggende at sige, at det er det, man gør. Men hvis man har mistanke om, at dåben sker for at få asyl, så er det at gøre folkekirken til grin. Derfor vil jeg anbefale alle præster, der står i situationen, til at tænke sig om en ekstra gang,” siger Christian Langballe.

Det er ikke givet, at alle de asylansøgere, der konverterer til kristendommen, først bliver døbt efter et oprindeligt afslag på opholdstilladelse. Men det er sagen i største- delen af tilfældene, viser en række sager fra Flygtningenævnet.

En del af de asylansøgere, der konverterer til kristendommen i Danmark, bliver døbt af sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen fra Apostelkirken i København. Han døber også personer, der i første omgang har fået afslag på asyl i Danmark.

”For mig som præst er det i udgangspunktet en glædelig nyhed, at så mange kristne asylansøgere har fået opholdstilladelse. Jeg har respekt for Flygtningenævnets arbejde og de vurderinger, nævnet foretager,” siger Niels Nymann Eriksen.

Han kan dog også godt følge Mattias Tesfayes bekymring om, at nogle asylansøgere kan finde på at konvertere til kristendommen for at få opholdstilladelse i Danmark.

”Det er nogle vanskelige beslutninger, som Flygtningenævnet skal træffe. Men jeg har været tæt på de her processer igennem en årrække, og den mistanke om at det hele er et spil for galleriet, som jeg møder hos mange udenforstående, bliver altså blødt lidt op, når man kommer tæt på sagerne,” siger Niels Nymann Eriksen:

”Man siger, at det er i skyttegravene, at man lærer at tro, og sådan kan det også være i asylcenteret. Et langt ophold på et asylcenter og gentagne afvisninger fra myndighederne fører nogle ud i en krise, der leder til en ny orientering i troslivet. Der er mange tilfælde, hvor jeg tror, at en dyb menneskelig erfaring af håbløshed er baggrund for konversionen. Dermed ikke sagt, at der ikke er andre tilfælde, hvor der er tale om en mere instrumental tilgang til kristendommen,” siger Niels Nymann Eriksen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Flygtningenævnet. Men formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Mogens Mogensen har tidligere været med til at undersøge Flygtningenævnets troværdighedsvurderinger af konvertitters asylmotiver. Han stiller sig uforstående over for politikernes kritik af de kristne asylsager:

”Hvis nævnet finder, at konversionen er troværdig og ikke bare proforma, skal myndighederne give opholdstilladelse. For i så fald kan en tilbagevenden til hjemlandet føre til fare for vedkommendes liv. Jeg synes, at politikernes bekymring er udtryk for en problematisk mistillid til udlændingemyndighederne,” siger Mogens Mogensen og tilføjer samtidig, at regeringen i sit regeringsgrundlag har fremhævet som Danmark et kristent land:

”Der er en risiko og en mulighed for, at muslimer bliver tiltrukket af kristendommen og de kristne værdier, politikerne gentagne gange sætter så højt.”