Prøv avisen

Konvertit-flygtninge har håbløse muligheder for asyl i Danmark

Hvis man som konverteret flygtning fra Iran eller Afghanistan skal have asyl i Danmark, skal man kunne bevise en overhængende fare for personlig forfølgelse. Det er tæt på umuligt, mener Amnesty og asyladvokat. Foto: Torben Åndahl.

Hvis man som konverteret flygtning fra Iran eller Afghanistan skal have asyl i Danmark, skal man kunne bevise en overhængende fare for personlig forfølgelse. Det er tæt på umuligt, mener Amnesty og asyladvokat

I et halvt år har afghaneren Gholam Habib Karimi ventet på at blive sendt ud af Danmark.

Den 30. august sidste år modtog han et brev fra Flygtningenævnet, asylmyndighedernes øverste instans, der dikterede, at han skulle udrejse inden for syv dage. Men Gholam Habib Karimi ønsker ikke at rejse tilbage til Afghanistan. Han har brugt fire år på at flygte til Danmark, efter at hans familie og hans landsbysamfund fandt ud af, at han var tiltrukket af den kristne tro. Han frygter for sit liv ved at vende tilbage.

LÆS OGSÅ: Kristne asylansøgere opfordres til at skjule deres tro

Derfor venter han i øjeblikket på, om hans sag kan genåbnes og i givet fald sendes til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Ventetiden tilbringer han i et Røde Kors-asylcenter.

Kristeligt Dagblad fortalte Gholam Habib Karimis historie i oktober. Han er afvist, fordi Flygtningenævnet ikke mener, han vil være personligt forfulgt ved at vende tilbage til Afghanistan. Nu efterlyser flere højtprofilerede personer fra asylmiljøet, at myndighederne ændrer praksis.

Forenklet set kan en flygtning opnå asyl i Danmark, hvis personen risikerer personlig forfølgelse i hjemlandet (se faktaboks).

Men den regel tolker de danske asylmyndigheder alt for snævert over for konvertitter, mener advokat Niels Henrik Christensen, som har tusindvis af asylsager bag sig. For når eksempelvis én konverteret iraner eller afghaner bliver forfulgt i hjemlandet, er det ifølge advokaten sikkert, at hver enkelt konvertit også er forfulgt.

Flygtningenævnet lægger i flere afgørelser til grund, at konversionen ikke er kommet til myndighedernes kendskab, men det synspunkt er fejlagtigt. De iranske myndigheder accepterer måske personer, der er født kristne, men de accepterer ikke frafald fra islam, så selvfølgelig opdager de, hvis en person pludselig kommer i en kristen kirke.

Som Kristeligt Dagblad i går skrev, opfordrer asylmyndighederne i flere tilfælde afviste konvertitter til at skjule deres tro, når de sendes hjem.

Om den praksis ændrer sig, falder der muligvis svar på i løbet af i dag, for Flygtningenævnet holdt i går og holder i dag møde om nævnets måde at afgøre sager på. Herunder afgørelser i asylsager med konvertitter.

Fra Amnesty International kender juridisk konsulent Claus Juul til, at asylmyndighederne afviser konvertitter med besked om bare at skjule deres tro, når de vender hjem. Det anser han som forkert, men særligt det, at personer fra en dokumenteret forfulgt gruppe hver især skal kunne bevise en personlig forfølgelse, oplever han yderst problematisk.

Formentlig tænker myndighederne i konsekvenser. Der lader til at være en angst for, at hvis bare én afghaner kan nå til Kastrup og råbe Jesus er stor! og så få asyl, har man skabt en firesporet motorvej. Man frygter simpelthen at åbne en ladeport, men det giver problemer for de personer, der reelt er konverteret. Og det er selvfølgelig forkert, siger han.

Indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen fra København er på samme linje.

Selvfølgelig skal myndighederne foretage en troværdighedsvurdering af konvertitten, så det ikke lugter af proforma, men som det er nu, lægger myndighederne entydigt vægt på, om konversionen er kommet nogen i hjemlandet for øre, som vil ansøgeren det ondt. Hvis ikke konversionen er det, mener myndighederne ikke, at der er risiko for forfølgelse. Der bør man kigge på den generelle situationen for konvertitter i landet og ikke antage, at man bare kan holde religion for sig selv. Religion er en offentlig praksis i disse lande, siger Niels Nymann Eriksen.