Det er onsdag eftermiddag, og den 34-årige Mehdi Rahimi fra Teheran sidder sammen med en gruppe venner i den dybe brune lædersofa i Apostelkirkens menighedslokale. Mehdi, der efter sin dåb helst vil kaldes Mathew, blev døbt i Grønnevang Kirke i 2013.
Han bor til dagligt i Roskilde asylcenter, og hans fremtid er uafklaret, efter at han to gange har fået afslag på asyl. Han fortæller, at livet i kirken har givet ham styrke i den svære ventetid.
Mehdi er en af de mange iranske asylansøgere, der er blevet omvendt til kristendommen. Ifølge skøn fra Folkekirkens Asylsamarbejde går op mod 300 asylansøgere, hvoraf mindst 150 er iranere, i øjeblikket til dåbsundervisning i folkekirker og frikirker. Det skønnes også, at mindst 100 iranere er blevet døbt inden for de seneste tre måneder.
Apostelkirken på Vesterbro i København er en af de folkekirker, der underviser og døber konvertitterne. Hver søndag kommer mellem 50 og 75 flygtninge og asylansøgere i kirken. Senest blev 12 asylansøgere døbt påskenat, og kirken skønner, at op mod 100 asylansøgere er blevet døbt i kirken de seneste fem-syv år.
”Når asylansøgere kommer og siger, at de vil konvertere, er deres baggrund for beslutningen forskellig. Nogle har haft deres gang i hus- og hjemmemenigheder i Iran. Andre er kommet i kontakt med kristne under flugten gennem Europa, men hovedparten er kommet i kontakt med kristendommen i Danmark,” fortæller sognepræst Andreas Rasmussen fra Apostelkirken.
Han understreger, at omvendelsen til kristendom er en længere proces, der begynder med en grundig samtale mellem præsten og den person, der gerne vil konvertere.
”Jeg anbefaler at bruge tid på at gå til gudstjeneste, lære kristendommen at kende og mærke efter, om ønsket om dåb varer ved inden selve dåbsundervisningen. Normalt er denne proces minimum tre måneder,” fortæller Andreas Rasmussen.
Iran, hvor de fleste af Apostelkirkens konvertitter kommer fra, har en række kirkesamfund som blandt andet det armenske. Men præstestyret accepterer ikke konversion fra islam til kristendom.
”Vi gør meget ud af at forklare, at konversion ikke nødvendigvis ændrer asyl-sagen, men at det i nogle tilfælde kan gøre det. Bliver iranerne sendt hjem, har de som konvertitter endnu et problem udover de problemer, de flygtede fra.”
”Desuden gør vi meget ud af at forklare, at omvendelsen kan belaste forholdet til familien og betyde diskrimination,” siger Andreas Rasmussen.
Det er flere gange i debatten blevet fremhævet, at nogle konvertitter bliver kristne, fordi omvendelsen til kristendom kan øge deres chancer for opholdstilladelse. Andreas Rasmussen understreger, at Apostelkirkens seks måneder lange undervisningsforløb i forbindelse med gudstjeneste hver søndag og undervisning hver anden søndag samt krav om selvstudier i Bibelen betyder, at konvertitter skal engagere sig seriøst i omvendelsen.
”Jeg anerkender, at konvertitter med asylbaggrund kan have blandede motiver for at lade sig døbe. Men den lange dåbsforberedelse er netop til for at fremme det modne dåbsønske,” lyder det fra sognepræsten.