Sidste år opdagede Folkekirkens Nødhjælp otte tilfælde af korruption i organisationens verdensomspændende hjælpearbejde. I 2011 var tallet helt nede på én sag, mens der var 11 sager i 2010.
Det fremgår af organisationens netop offentliggjorte årlige klagerapport. Og selvom de otte korruptionssager er otte for mange, er det umuligt at styre fuldstændig fri af korruption, når man arbejder i nogle af verdens fattigste lande, mener Henrik Stubkjær, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp.
Man må være ærlig og sige, at vi er i nogle af de lande, hvor korruptionen er allermest udbredt, og selvfølgelig stiler vi efter at undgå korruption fuldstændig, men jeg er ikke sikker på, vi nogensinde når dertil. Jeg synes, vi kan være stolte af ikke at have flere sager.
LÆS OGSÅ: Danmark smøler med korruptionsbekæmpelsen
Samme vurdering lyder fra Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.
Hvis du skal styre fuldstændig uden om korruptionen i de lande, skal du isolere dine aktiviteter fra det samfund, du arbejder i. Så skal danske medarbejdere lave det hele, men for at få bæredygtig udvikling og opbygge den lokale kapacitet er du nødt til at bruge de lokale systemer. Når du gør det, risikerer du korruption. Det er ingen katastrofe, siger Lars Engberg-Pedersen.
De otte korruptionssager beløber sig til cirka 250.000 kroner ud af en samlet årsomsætning på 560,8 millioner kroner. Den største korruptionssag er faktisk foregået på dansk jord, hvor to medarbejdere i genbrugsforretning er blevet politianmeldt og fyret, efter at i alt 207.000 kroner er forsvundet fra butikkens omsætning over en længere periode.
Et udenlandsk eksempel tæller Bangladesh, hvor to lokalt ansatte hos Folkekirkens Nødhjælp blev politianmeldt og afskediget efter svindel med kalvefoder og tyveri for i alt 6060 kroner.
Det er fjerde år, Folkekirkens Nødhjælp fremlægger en åben klagerapport, og det sker, fordi organisationen med Henrik Stubkjærs ord ønsker fuld åbenhed, fordi der ikke er noget at skjule og for at undgå mytedannelser. Netop mytedannelser har i årevis præget den danske offentligheds syn på udviklingsbistand, mener Lars Engberg-Pedersen.
LÆS OGSÅ: Hvad stiller man op med udviklingsbistanden i en krisetid?
Medierne er overordentligt interesserede i misbrug af danske bistandspenge, og man kan nemt få det indtryk, at alle pengene ender i svindel og humbug. Enkelte steder som i Afghanistan er svindet højere, end det burde, men man er nødt til at leve med, at nogle penge bliver misbrugt. Korruption er jo netop en af grundene til, at organisationerne arbejder i de lande, hvor det sker. Både forskere som mig selv og organisationerne har bare ikke været gode nok til at formidle, at korruption er en af betingelserne ved at gøre noget ved fattigdommen i de lande.
De otte sager falder ind under de i alt 94 klager, Folkekirkens Nødhjælp modtog sidste år.
31 klager gik på organisationens telemarketing og gadehvervning, mens der indløb 24 klager over en otte meter høj betonmur, som organisationens ungdomsafdeling rejste på Roskilde Festival.
Muren var en kopi af den såkaldte sikkerhedsmur, som Israel har rejst på Vestbredden, og formålet var at sætte fokus på sikkerhedsmurens humanitære konsekvenser for palæstinenserne. Det er dog sagerne om korruption, som generalsekretær Henrik Stubkjær primært fokuserer på.
Det handler om, at du skal have tillid til, at de penge, du giver, bliver brugt til deres formål, siger han.