”Der er flot i Danmark.”
Sådan svarer 10-årige Kosai Shreedy fra Syrien, da han bliver spurgt, hvordan det er at gå i en dansk skole. Kosai og hans lillebror Mohannad på syv år cykler rundt i skolegården på Kroggårdsskolen i Odense for at afprøve de to nye cykler, som deres sproglærer Gitte Andersen har skaffet dem. Kosai kommer sikkert hen over asfalten. Mohannad kører ligeud, inden han vælter.
Tilbage i efteråret 2015 befandt Kosai og Mohannad Shreedy sig stadig i den krigshærgede palæstinensiske flygtningelejr Yarmuk lidt uden for Damaskus. Drengenes far, den 42-årige Amer Shreedy, flygtede fra Syrien til Danmark for halvandet år siden. Han opnåede familiesammenføring med sin kone, den 44-årige Maisaa Salim, og de to sønner i oktober 2015.
Kosai og Mohannad er to af de i alt 35 flygtningebørn i Odense, der er kommet i såkaldt modtageflex. Det betyder, at de efter ankomsten begyndte direkte i en dansk folkeskoleklasse uden først at komme i modtageklasse. Kroggårdsskolen ligger i middelklassekvarteret Næsby lidt uden for Odense.
Kun omkring otte af de 640 elever er tosprogede, og Kosai og Mohannad er de eneste elever, der har arabisk som modersmål. Deres skolegang er blevet hjulpet godt på vej af en af skolens lærere Smain Benyrbah, der kommer fra Algeriet.
Maisaa Salim og Amer Shreedy er glade for, at deres drenge er kommet direkte ud i en dansk skole, fortæller de under interviewet, der foregår på skolelederens kontor.
”Det er positivt, at drengene bliver nødt til at integrere sig og lære sproget meget hurtigt. De er meget bedre til dansk end mig,” siger Maisaa Salim, der ligesom Amer Shreedy går på sprogskole.
Forældrene lægger ikke skjul på, at familien har haft meget voldsomme oplevelser i Syrien. Amer Shreedy var tegnelærer i Syrien, og hans kone underviste de mindre klasser i naturfag.
For to år siden blev Amer ramt af en granat i venstre arm, da han var på vej til arbejde. På grund af krigshandlingerne var han afskåret fra lægehjælp i mange timer, og han er i dag delvis lam i venstre side og så plaget af smerter, at han konstant må tage smertestillende medicin. Amer Shreedy flygtede via Tyrkiet og Italien til Danmark for halvandet år siden, fordi han ikke kunne se nogen fremtid for familien i Syrien.
Hans kone fortæller, at hun og børnene måtte spise muggent brød den sidste tid i Yarmuk, fordi krigshandlingerne betød, at der ikke kom friske fødevareforsyninger ind i lejren.
På grund af krigen har den 10-årige Kosai kun gået et år i skole i Syrien. Derudover har hans mor givet ham hjemmeundervisning.
Drengenes modtagelse på Kroggårdsskolen er fra begyndelsen blevet bakket op af forældrekredsen, og der blev hurtigt udpeget to kontaktfamilier. Sygeplejerske Line Dam Jensen udgør sammen med sin mand og to sønner den ene af kontaktfamilierne. Hendes yngste dreng Rasmus går i klasse med Mohannad, og hendes ældste søn Malthe er klassekammerat med Kosai. De danske og de syriske drenge går godt i spænd.
”Min familie og ikke mindst mine drenge har fået meget ud af mødet med Mohannad og Kosai. De har været optagede af at møde nogle børn, der kommer fra en helt anden hverdag,” fortæller Line Dam Jensen.
De to danske kontaktfamilier og familien Shreedy mødes privat og drikker kaffe. Drengene er blevet meldt ind i den lokale fodboldklub, og Line Dam Jensens mand har sammen med Amer kørt drengene til fodbold.
I vinterferien tog Line Dam Jensen og Maisaa Salim med de fire drenge til legelandet ”Løvens Hule” i Odense.
Skoleleder Mogens Falk fra Kroggårdsskolen understreger, at det frivillige forældrenetværk er helt afgørende for børnenes integration på skolen.
”Via kontaktfamilierne får den syriske familie en indføring i det danske samfund lige fra starten. Samtidig giver de danske forældre udtryk for, at det giver børnene og dem selv en oplevelse at møde en flygtningefamilie,” siger Mogens Falk.
Familien Shreedy bor i et toværelses rækkehus, og de modtager integrationsydelse. Det betyder ifølge Integrationsministeriets beregninger, at de har 2900 kroner om måneden til rådighed pr. person til at dække alle udgifter bortset fra bolig. Den lave ydelse gør det helt nødvendigt, at familien får hjælp i form af brugt tøj, cykler og legetøj.
”På skolen gør vi meget ud af at tale med eleverne om, at det er vigtigt, at hjælpen foregår med værdighed. Vi skal støtte Mohannad og Kosai i at blive selvhjulpne, men vi skal ikke hjælpe ud fra medlidenhed. Det er en hårfin balance. Hvis ikke det bliver tacklet, kan det godt give mobning. Vi skal skabe et netværk omkring familien, så de får nogle kontakter i det danske samfund,” fortæller Mogens Falk, der via sine kontakter er i gang med at forsøge at skaffe Amer Shreedy en praktikplads.
Mogens Falk understreger, at Mohannad og Kosai i princippet ikke adskiller sig fra andre børn med særlige behov. De har brug for ekstra danskundervisning, og desuden har de brug for at have kontakt til lærere, der har ekspertise i at arbejde med børn med særlige behov.
Maisaa Salim og Amer Shreedy tror ikke, at krigen i Syrien vil stoppe foreløbig. Det palæstinensisk-syriske ægtepar drømmer derfor om at komme til at arbejde i Danmark. Amer vil gerne arbejde inden for mosaikkunst og design. Maisaa håber, at hun kan komme til at undervise mindre børn eller arbejde i en børnehave.
Parret håber, at deres børn vil få en uddannelse i Danmark. For som Maisaa Salim udtrykker det:
”Kosai har altid drømt om at blive pilot. Men da hans far blev såret, sagde han: 'Jeg vil være læge for at hjælpe min far'."