Det lille torv i købstaden Nykøbing på Falster myldrer i middelalderen af liv. Høj som lav, rig som fattig finder vej til torvet for at handle med alt fra basale varer som kød og brød til lædervarer og lertøj af udsøgt kvalitet og for at høre sladder om dette og hint. De mange boder og telte står tæt, så der er et leben og rend af mennesker; larmende og lugtende. En lille guldring triller pludselig på jorden og bliver hurtigt trådt ned i pløre og hestepærer og ned i torvets rå stenlægning. Ringens ejer opdager ikke tabet med det samme, og så er det for sent.
Således kunne en fin guldring fra anden halvdel af 1300-tallet være endt klemt ned i den oprindelige brolægning på torvet i Nykøbing Falster for at dukke op igen godt 650 år senere, da arkæologer fra Museum Lolland-Falster for nylig undersøgte grunden forud for kommunens renovering af torvet.
”Vores udgravninger på torvet bestod af flere mindre felter, hvor vi også blotlagde den oprindelige stenlægning af grove marksten. Dem fik vi en lokal detektormand til at gå over, og ved andet udslag dukkede en guldring op. Den var mast skæv af at være trådt ned i brolægningen, hvor den lå sammen med en Frederik I–mønt. Begge dele er nok blevet tabt ved et uheld midt i travlheden på torvet. Hvornår er svært at sige, da både mønter og fine smykker kan have en lang brugstid. Men at finde guld er altid stort, så vi er vældigt glade for fundet af guldringen”, fortæller udgravningsleder Signe Fog Mogensen.
Guldringen vejer 6 gram og har en indre diameter på 2,5 cm. Den glatte ring er påsat en lille figur af Jomfru Maria med Kristus-barnet, hvilket er ret tidstypisk for 1300- 1400-tallet:
”Fundet fra Nykøbing Falster er sjældent og sker kun med mange årtiers mellemrum. Vi har en snes stykker af dem herhjemme, og motivet på ringen afspejler den udbredte dyrkelse af Jomfru Maria, der opstår i denne del af middelalderen. Hvem, der har ejet ringen, er ikke til at sige. Maria-motivet peger ikke entydigt på en gejstlig, da mange fra det bedre borgerskab dengang gerne signalerede fromhed og tilknytning til kirken ved at bære en sådan ring. Men den har givet været en højt skattet ejendel og kan være gået i arv”, forklarer forskningschef Michael Andersen fra Nationalmuseets afdeling for Middelalder, Renæssance og Numismatik.
Ringens størrelse afslører ifølge Michael Andersen heller ikke ejeren. Dengang bar man også ringe udenpå handsker, så den store ring kan have tilhørt både en kvinde og en mand, der kunne stille sin status og fromhed til skue med en Maria-guldring.
I et andet udgravningsfelt på torvet fandt arkæologerne en anden slags guld i form af et metertykt kulturlag med gode bevaringsforhold og spor efter et læderværksted med fremstilling af sværdskeder og sko i alle størrelser samt dyreknogler, der tyder på slagtervirksomhed på torvet.
Fundlagene er så velbevarede, at der under udgravningen bredte sig en liflig duft af gammelt organisk materiale og mødding, så arkæologernes næser fik genoplivet middelalderens torveliv i Nykøbing Falster.