Prøv avisen

Kræftpatienter overlever og får andre sygdomme

Kræftens Bekæmpelses laboratorium på Strandboulevarden i København. Foto: Claus Bech Denmark

Stadig flere danskere overlever kræft, men kæmper ofte med både fysiske og psykiske eftervirkninger af behandlingen. I både Danmark og udlandet er der stigende fokus på behandling og livskvalitet for kræftoverlevere

Stadig færre dør af kræft, og derfor er antallet af danskere, der lever med en kræftdiagnose de seneste 20 år næsten fordoblet fra omkring 130.000 til 250.000 mennesker. Og det stiller nye krav til sundhedssystemet. For mellem 40 og 60 procent af overleverne har fysiske og psykiske eftervirkninger af sygdom og behandling, også kaldet senfølger, fortæller Christoffer Johansen, overlæge ved Rigshospitalet, professor og leder af forskningsenheden Livet efter kræft i Kræftens Bekæmpelse.

Hidtil har forskere og behandlere fokuseret på at forstå, hvad sygdommen skyldes og få patienterne til at overleve. Det er først nu, hvor vi på tværs af mange kræftsygdomme efterhånden har rimelig succes med behandlingen, at man er ved at få øjnene op for, hvad der sker 5, 15 og 25 år efter, at folk er erklæret raske. Der er voldsomt behov for forskning i at identificere senfølger, forebygge dem og gribe hurtigt ind og behandle dem, siger Christoffer Johansen, redaktør af en ny bog om emnet Kræft senfølger og rehabilitering.

Hvert år rammes 33.000 danskere af kræft, og ifølge Christoffer Johansen er kræft-overlevere et satsningsområde for forskere i hele den vestlige verden, hvor kræft i stigende grad opfattes som en kronisk frem for en dødelig sygdom.

Også Elo Andersen, overlæge på Onkologisk afdeling på Herlev Hospital, mener, at synet på kræft er under forandring:

Tidligere var kræft nærmest lig med en overhængende risiko for at dø, men det har heldigvis ændret sig. Til gengæld skal vi forholde os til, at der bliver flere og flere kræftpatienter med eftervirkninger, som kan være livsvarige. En af mine patienter udtrykte det sådan her: Jeg er helbredt, men jeg er ikke rask. Kræftsygdommen var væk, men bivirkningerne gjorde ham syg. Og det er ikke bare fysisk, men også ændrede sociale relationer og eksistentielle eftervirkninger, som både behandlersystemet, pårørende og arbejdsmarkedet skal forholde sig til.

LÆS OGSÅ:
Trist at hver femte kræftpatient ikke får nok smertelindring

Senfølger kan vise sig mange år efter, at behandlingen er afsluttet, og spænder fra væskefyldte hævelser, diarré og føleforstyrrelser til angst, depression og søvnproblemer.

Til oktober holder Kræftens Bekæmpelse en konference om senfølger i Landstingssalen på Christiansborg. Patientforeningen har generelt opprioriteret ressourcer til forskning i senfølger, siger Laila Walther, der er afdelingschef i Patientstøtte & Lokal Indsats. Hun efterlyser fokus tidligt i sygdomsforløbet på at mindske og afhjælpe skader af behandlingen. Og så skal behandlerne være mere omhyggelige med at spørge til patienternes bivirkninger:

Mange patienter føler, at de skal være taknemmelige for, at de har overlevet og derfor bare må leve med eksempelvis kronisk diarré. Men mange ting kan faktisk afhjælpes og lindres, hvis der bliver spurgt til det. Og så skal der forskes i mere skånsomme behandlingsmetoder. For når vi bevæger os fra at betragte kræft som en dødelig sygdom, til at halvdelen af de kræftramte er i live fem år efter diagnosen, må vi flytte grænsen for, hvad vi vil acceptere af skader som følge af behandlingen, siger hun.

Ifølge Christoffer Johansen er sundhedsvæsenet også nødt til at foretage et nybrud med måden, man følger kræftpatienter på efter deres sygdom, og ikke nødvendigvis lave kontroller i faste intervaller. For hverken tilbagefald eller senfølger følger et skema:

Efter fem år er man defineret som kræftoverlever, men mange kroniske problemstillinger opstår først mange år efter, at behandlingen er afsluttet. Så patienterne skal, i det omfang det er muligt, i højere grad selv holde øje med symptomer og kontakte hospitalet, hvis der er problemer. Vi må væk fra konstante kalenderstyrede kontroller og måske i højere grad gå efter opfølgning, delvis styret af patienterne. Vi skal lære kræftpatienterne at være overlevere, siger han.