Prøv avisen

Kræftscreening kan give søvnløse nætter

Regionshospitalet Horsens, Ove Gaardboe, står for et projekt, der skal sikre patienterne hurtig undersøgelse og behandling ved mistanke om kræft. Foto: Bo Amstrup Denmark

Prisen for at teste alle for tarmkræft kan være for høj, lyder forskerkritik. Sundhedsstyrelsen fastholder anbefaling

200 millioner kroner om året eller op til 100.000 for hvert ekstra år at leve i. Det er ifølge Sundhedsstyrelsen prisen for at tilbyde danskere i alderen 50-74 år at blive undersøgt for tyktarms- og endetarmskræft hvert andet år og dermed redde 150 liv årligt. I går sendte styrelsen en rapport til sundhedsminister Bertel Haarder (V), hvori den anbefaler at indføre screeningen.

Men lægger man usikkerheden om tilbuddets effekt og de psykiske omkostninger ved at gøre alle til potentielle patienter oveni, kan prisen vise sig at være for høj, mener John Brodersen, som forsker i effekten af kræftscreening ved Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Han har tidligere undersøgt screening for henholdsvis bryst- og livmoderhalskræft, som er faste tilbud til danske kvinder i dag. Aktuelt er han ved at afslutte et seksårigt forsøg med tidligere og nuværende rygere, der testes for lungekræft en gang om året.

John Brodersen mener, at de danske sundhedsmyndigheder overdriver de positive effekter ved screening og ignorerer "alvorlige skadelige virkninger". En af dem er risikoen for at få et forkert svar på prøven. Det kan skabe falsk tryghed eller det modsatte, hvor blod i afføringen viser sig at skyldes eksempelvis harmløse polypper eller hæmorider.

– Screening har enormt meget vind i sejlene i disse år, fordi det intuitivt virker så rigtigt. Det giver folk en falsk fornemmelse af at have kontrol over en forfærdelig sygdom. Men mine interview viser, at et falsk positivt svar kan skabe bekymring, angst, søvnproblemer og nedsat sexlyst. Folk, der har oplevet det, går mere til lægen, bruger sundhedsydelser mere, føler sig skrøbelige og tror mindre på deres eget helbred, siger John Brodersen.

Han peger også på den fysiske risiko ved kikkertundersøgelsen, som er næste skridt, hvis den første test viser blod i afføringen. Der kan gå hul på tarmen eller opstå blødning, og i sjældne tilfælde – op til tre om året – vil patienten dø som følge af undersøgelsen.

Desuden bygger Sundhedsstyrelsens anbefaling på et forsøg, hvor en gruppe danskere foruden tilbud om screening fik en grundigere undersøgelse, et hurtigere behandlingsforløb og mere specialiserede læger end dem i kontrolgruppen. John Brodersen mener derfor ikke, at påstanden om at kunne redde 150 liv om året er godt nok underbygget.

Chef for sundhedsplanlægning i Sundhedsstyrelsen Lone de Neergaard erkender, at effekten af screeningsprogrammet kan dokumenteres bedre.

– Vi læner os op ad europæiske retningslinjer og anbefalinger fra fagfolk og regioner, men man kan altid diskutere, hvor meget viden man skal have, før man går i gang. Derfor lægger vi også op til, at vi skal bruge de første par år af programmet til at opnå mere viden om, hvordan det fungerer, siger hun og begrunder anbefalingen, som sundhedsministeren nu skal tage stilling til:

– Tyktarmskræft er en hyppig og alvorlig sygdom, som en relativt stor andel dør af. Symptomerne viser sig ofte først, når det er for sent. Samlet set betyder det, at vi ser en gevinst ved at screene og dermed opdage flere tilfælde tidligt.

Hvert år får 4200 danskere konstateret tarmkræft, som koster cirka 2000 liv.

kristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk