Prøv avisen

Kræftbehandling dominerer væksten i sundhedsudgifter

"En tredjedel af alle danskere får kræft. Der findes ikke andre sygdomsområder, der rammer så mange, så det er klart, at en stor del af sundhedsvæsenets udgifter skal bruges her," mener Kræftens Bekæmpelse. På billedet kemobehandling. Foto: Liselotte Sabroe

En tredjedel af stigningen i regionernes udgifter til hospitalerne er gået til kræftområdet, viser tal fra Danske Regioner. Kræftens Bekæmpelse er dygtig til at fastholde politikere og befolkningens fokus på kræft, men nu skal andre til, siger sundhedsaktører

Hver gang behandlingen af lungesygdomme har fået én ekstra krone i regionernes budgetter de seneste år, har kræftområdet fået knap fire kroner. Og hver gang hjertekarsygdommene har fået én ekstra krone, har kræftområdet fået cirka 7,5 kroner.

Det viser en opgørelse fra Danske Regioner, som Kristeligt Dagblad har fået lavet.

Det er der gode grunde til, for dansk kræftbehandling har fået et tiltrængt løft med de i alt tre kræftpakker, der gennem årene har haft til formål at bringe Danmark på niveau med vores nabolande, når det gælder behandling og chancerne for at overleve.

Men tallene vidner også om, at kræft har en privilegeret plads i forhold til andre sygdomme, mener professor Jakob Kjellberg fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA):

”Man skal være opmærksom på, at den ene plan ikke tager den næste, og at der er en stor patientorganisation, som er rigtig god til at markedsføre sine sygdomme, og politikere, der køber ind på det, fordi det fylder meget i befolkningen,” siger han med henvisning til kræftpakke IV, der er på vej, og at det blandt andet er Kræftens Bekæmpelse, der har presset på for de øgede ressourcer.

Men når ét område prioriteres, må andre nødvendigvis lide afsavn, tilføjer han:

”Tallene passer godt til vores fornemmelse af, at kræftområdet får relativt flere ressourcer end øvrige områder og er højere prioriteret. Men vi er i et fast rammebudget, så når noget vokser hurtigt, kommer andet til at vokse langsomt. Hver gang vi bruger en krone på kræftområdet, bør vi tænke: Giver den en relevant mængde sundhed for pengene i forhold til en krone brugt på andre områder.”

I 2015 gik 10,7 milliarder kroner af de somatiske sygehuses budgetter til behandlinger af kræft, viser tallene fra Danske Regioner. Det er en stigning på 1,5 milliarder kroner i forhold til 2013.

Til sammenligning steg udgifterne til behandling af lungesygdomme med 400 millioner, og udgifterne til hjertekarsygdomme med 200 millioner.

Mens 16 procent af de somatiske sygehuses budgetter i 2015 blev brugt på kræftbehandling, var tallet knap 14 procent to år tidligere.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, siger, at stigningen i udgifterne til kræftbehandling er udtryk for en ”villet” og ”ønsket” udvikling, netop fordi dansk kræftbehandling er bagud.

Men det betyder ikke, at udviklingen i udgifter til kræft også i fremtiden skal udkonkurrere andre sygdomsområder:

”Nu kommer der forhåbentlig et tidspunkt, hvor vi kan dreje fokus og sige: ’Hvad så med for eksempel gigt, diabetes og lungesygdomme?’. Lungeområdet har i en række år haltet efter, og det bør stå for tur,” siger han og peger lige som Jakob Kjellberg på, at beslutningstagerne må sortere i den påvirkning, de bliver udsat for af Kræftens Bekæmpelse som en suveræn patientorganisation:

”Det kræver politisk balancegang og politikere, der tør sige, at der også er andre områder, der skal prioriteres end lige dem, hvor den stærkeste interesseorganisation kan tale,” siger han.

Også formanden for Dansk Lunge Cancer Gruppe, overlæge Torben Riis Rasmussen, har konkrete bud på, hvilke områder der trænger til en håndsrækning:

”Der er ingen tvivl om, at for eksempel lungesygdommen KOL er underprioriteret i forhold til, hvad der tilføres af midler til kræftbehandling. KOL betragtes populært ikke som livstruende, men virkeligheden er, at prognosen for mennesker med svær KOL er lige så ringe som for mange kræftsyge,” siger han og ønsker især en national indsats for tidlig diagnosticering, der er en forudsætning for at redde liv.

Når det gælder udgifter til lægemidler, mener Jakob Kjellberg fra KORA, at man skal passe på, at kræftområdet ikke er en ”fritaget zone”, hvor ny medicin tages i brug på lempeligere vilkår end inden for andre sygdomsområder.

”Der er taget kræftmedicin i brug, hvor man må stille spørgsmål om, hvor meget man har fået for pengene. Nogle produkter er meget dyre i forhold til deres effekt på overlevelse,” siger han og henviser til et notat, KORA har udarbejdet omkring ibrugtagningen af kræftlægemidler i henholdsvis Danmark og England:

”Vi kan konstatere, at der er en række produkter, man har taget i brug som standardbehandling i Danmark, men ikke i England, fordi man prioriterede andre ting i sundhedsvæsenet. I England har man sagt nej, fordi værdien var for lille i forhold til, hvad man ville tabe i sundhedsvæsenet i øvrigt for de penge,” siger han.

I Kræftens Bekæmpelse mener direktør Leif Vestergaard ikke, at tiden er inde til at slække fokus på kræft, uanset at også andre sygdomme trænger til en løft:

”En tredjedel af alle danskere får kræft. Der findes ikke andre sygdomsområder, der rammer så mange, så det er klart, at en stor del af sundhedsvæsenets udgifter skal bruges her. Vi kommer fra en situation, hvor vi lå umådelig lavt i forhold til andre lande, og vores ambition er mindst at komme på niveau med de lande, vi sammenligner os med. Vi har stadig et efterslæb i forhold til Norge og Sverige,” siger han.