”Undgå at samle/anråbe de studerende med kønnede betegnelser såsom damer/piger eller gutter/drenge.”
Sådan lyder et udpluk af de tre råd, som ledelsen på institut for kunst og kulturvidenskab ved Københavns Universitet inden studiestart sendte ud til underviserne.
Derudover bør lærerne, når de skal omtale den enkelte, i tvivlstilfælde bruge den studerendes navn i stedet for ”han” eller ”hun”, og som det tredje punkt rådes underviserne til inden studiestart at sørge for at spørge, hvilket navn en studerende vil kaldes, så de studerende bliver kaldt det navn, de foretrækker.
Målet med mailen fra ledelsen er, at der bliver taget hensyn til de studerende, som ikke identificerer sig som mand eller kvinde og til studerende, der er transkønnede. Men er det et passende hensyn til minoriteter eller en idé fra identitetspolitikkens overdrev? Sagen føjer sig til flere tidligere episoder fra Københavns Universitet. Blandt andet sagen, hvor tre studerende klagede over en fest med mexicanertema, og universitetet forbød de studerende at holde fester med stereotypt indhold.
Ifølge institutleder Mette Sandbye fra institut for kunst- og kulturvidenskab ved Københavns Universitet er de nye anbefalinger ikke et regelsæt, men derimod rådgivning. Flere undervisere har nemlig været i tvivl om, hvordan de skal tiltale enkelte studerende på en respektfuld måde.
”Vi har bare drøftet det internt blandt de ansatte, og her har nogle givet udtryk for, at det var en ny situation at tackle, og at det kunne være akavet, og så tænkte vi, at det var en god idé med nogle råd. Det kan være svært og følsomt for den enkelte studerende, men vi oplever også, at underviserne kan føle, at det er nyt at skulle forholde sig til for eksempel transkønnede studerende. Derfor tænkte studielederen og jeg, at vi ved semesterstart ville sende et par gode råd ud i en intern mail. Det er tips til de af mine ansatte, der har brug for det,” skriver institutleder Mette Sandbye i en mail.
Hun understreger, at opfordringen ikke er tænkt som en afskaffelse af ”han” og ”hun”, og at instituttet ikke har modtaget klager fra studerende.
Hverken Aarhus eller Aalborg universiteter ønsker at kommentere den konkrete sag. Men på Aalborg Universitet oplyser studiechef Lone Vestergaard, at universitetet ikke har oplevet sager som i København, hvor studerende for eksempel har klaget over udklædninger til fester.
”Vi har ikke nogen eksempler på situationer, der ligner noget af det, vi har hørt om det sidste år på forskellige universiteter. Ledelsen har meldt en principiel holdning ud om, at universitetet som udgangspunkt ikke bruger nedsættende ord og udtryk, medmindre brugen af disse har en videnskabelig eller faglig begrundelse,” siger Lone Vestergaard.
Ifølge Henrik Jøker Bjerre, der er lektor ved institut for kultur og læring på Aalborg Universitet, er der ikke noget mærkeligt i, at sager om krænkelse af minoriteter og udmeldingen om at undgå brugen af kønsspecifikke betegnelser stammer fra Københavns Universitet.
”Det er fænomener, som er langt mere udbredte i USA og på amerikanske universiteteter. Det er oplagt, at de tendenser først kommer til København, fordi det er i hovedstaden, at de oftere bliver påvirket af det amerikanske miljø,” siger Henrik Jøker Bjerre.
Spørgsmålet er så, om nordjyderne er mindre krænkelsesparate end københavnerne. Henrik Jøker Bjerre svarer med et tøvende ja.
”Hvis folk kommer med et problem, som man skal være opmærksom på, så tror jeg, mange nordjyder tænker, at man lige skal se, hvor stort problemet er først. Bagsiden ved den reaktion kan være, at folk, der mærker ubehag ved situationen, måske ikke føler, de tør sige det højt,” siger Henrik Jøker Bjerre.
Han kan godt forstå, at mange bliver trætte, når de får at vide, at de skal bruge mange forskellige betegnelser for seksuelle minoriteter og i nogle situationer ikke bør tale om ”han” og ”hun”.
”På den anden side er det lige så forkert og dumt, når vi automatisk afviser andre menneskers følelse af krænkelse og siger, at de følelser kan vi på ingen måde acceptere. Engang var det legitimt at sige ’neger’. I dag virker det plumpt, udannet og unødigt aggressivt at insistere på at bruge det ord. Det samme kan også ske med kønsbetegnelser og betegnelser for seksuelle minoriteter i fremtiden,” siger Henrik Jøker Bjerre, som mener, at en del af problemet er, at de identitetspolitiske slagsmål bliver gjort til meget principielle og ideologiske spørgsmål med stort forargelsespotentiale i stedet for, at der bliver diskuteret mere pragmatiske løsninger i den enkelte situation.