Børns kræsenhed skal bekæmpes med tålmodighed og god måltidskultur

En tredjedel af danske forældre kunne godt tænke sig, at deres børn var mere modige i forhold til mad, viser undersøgelse. Hvis det skal lykkes, skal man ikke presse sit barn eller belønne det for at spise grøntsager. I stedet skal forældre være forbilleder og inddrage børn i madlavningen

"Men man kan sagtens lære sit barn at spise mange forskellige ting. Det mest effektive er at præsentere smage for barnet igen og igen. Et barn skal typisk smage noget mellem 8 og 15 gange, før det kan lide det," siger Annemarie Olsen, der er lektor i sensorik og forbrugervidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i børns spisevaner.
"Men man kan sagtens lære sit barn at spise mange forskellige ting. Det mest effektive er at præsentere smage for barnet igen og igen. Et barn skal typisk smage noget mellem 8 og 15 gange, før det kan lide det," siger Annemarie Olsen, der er lektor i sensorik og forbrugervidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i børns spisevaner. . Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Små, korslagte arme og et barneansigt fyldt af væmmelse.

De fleste småbørnsforældre og bedsteforældre oplever nok indimellem sådan en reaktion fra de yngste, når aftensmaden sættes på bordet. Og selvom man forsøger at gøre spiseoplevelsen mere tålelig ved at indkøbe farverige Disney-tallerkener eller lave flyverlyde, mens man håbefuldt fører gaflen mod munden på den lille, er det nogle gange godt det samme.

En ny undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer viser, at en tredjedel af danske forældre godt kunne tænke sig, at deres børn var mere modige med mad. Men faktisk er der en videnskabelig forklaring på, at børn ofte er forbeholdne over for nye smage, forklarer Annemarie Olsen, der er lektor i sensorik og forbrugervidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i børns spisevaner.

”Ængsteligheden for at smage nye madvarer begynder som regel i 2-3 års alderen, og det har en evolutionær komponent. Det er her, børnene begynder at kunne bevæge sig omkring på egen hånd, og i tidlige tiders jæger-samler-samfund var en forsigtighed over for at putte hvad som helst i munden ganske hensigtsmæssig, fordi det beskyttede barnet mod at spise noget giftigt fra naturen,” siger Annemarie Olsen.

Desuden har børn naturligt en præference for sød og fed mad, blandt andet fordi disse smage kendetegner modermælken, som er den første føde, barnet stifter bekendtskab med. Det forbindes med at være mæt. Smagen for salte madvarer opstår i firemånedersalderen, mens sure og bitre smage umiddelbart afvises.

”Men man kan sagtens lære sit barn at spise mange forskellige ting. Det mest effektive er at præsentere smage for barnet igen og igen. Et barn skal typisk smage noget mellem 8 og 15 gange, før det kan lide det. Det kræver selvfølgelig tålmodighed fra forældrene, men det handler om at få gode oplevelser med maden og erfare, at den mætter,” siger Annemarie Olsen.

Hun fraråder til gengæld at benytte ”belønningsmetoden”, som adskillige, forældre nok kan genkende.

”Man skal ikke love sit barn en is, hvis det spiser sine bønner op. Det er som at tisse i bukserne i snevejr. Barnet kommer kun til at synes endnu bedre om isen og endnu mindre om bønnerne. Man skal ikke lære dem, at mad er en handelsvare,” siger Annemarie Olsen.

Og hvis man tror, det hjælper at presse sine børn til at spise, hvad der kommer på bordet, tager man også fejl.

”Det kan faktisk have den modsatte effekt. Det gør dem kun mindre interesserede i den mad, der står foran dem,” forklarer Annemarie Olsen.

Det samme mener professor emeritus i børnepsykologi Per Schultz Jørgensen. Han opfordrer forældre til at kigge indad i stedet for at skælde ud på deres børn.

”Som forældre skal man være rollemodeller for sit barn. Man skal skabe en god måltidskultur, hvor man selv viser begejstring over det at smage på en ny ret. En måltidskultur må ikke blive rastløs og alene handle om at blive mæt i en fart,” siger Per Schultz Jørgensen.

Og så er det et skråplan, når der laves ”særkost” til børn, fortsætter han.

”Indfør hellere et princip om, at børnene altid skal smage på maden. Og inddrag dem i madlavningen et par gange om ugen, så de får ejerskab over det, der står på bordet, og mærker glæden ved at få ros for den.”