Prøv avisen

Kræsne børn er skabt af smagskontrollerende forældre

Børn kan og vil gerne være med til at lave mad, men forældrene tager ofte styringen over både madlavningen og smagene. Barnet mister viden og interesse for smag, siger ekspert. – Foto: Polfoto

Moderne forældre vil være smagsdommere , når det handler om mad til deres børn. De vil undgå kræsenhed, men i stedet tager de glæden ved smag fra børnene, siger ekspert. Børn skal med i køkkenet for at udvikle den kreative tilgang, siger madkundskabslærer

”Det kan jeg ikke lide.” Kræsne børn er moderne forældres mareridt, og faktisk har mange forældre i dag så travlt med at undgå kræsenheden, at det spænder ben for børns naturlige nysgerrighed og lyst til at smage forskellige former for mad.

Sådan lyder det fra en ekspert, som mener, at forældrene skal droppe smagsdommeriet og lade børnene tage ejerskab for smagen.

”Forældre prøver at styre børns smag. De skal smage på det rette, og de skal spise det rette. Problemet er, at barnet vænner sig til, at smag er noget, der er styret af mor og far. Smag bliver på længere sigt noget ligegyldigt for dem,” fortæller Karen Wis-toft, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med madkundskab og smag.

Karen Wistoft mener, at problematikken er mere udtalt i dag end tidligere, og at den især gør sig gældende blandt førstegangsforældre og i velstillede familier.

”Der er store ambitioner og en masse velvilje på spil. Man vil det så godt, og man vil gerne leve op til de mål og standarder, der er i ens livsstil. Men det kan altså gå over i en grøft, hvor ambitionerne går forud for barnets sult, appetit og madglæde,” siger hun.

Karen Wistoft forklarer, at forældre overtager styringen i et forsøg på at undgå, at deres børn bliver kræsne. Men kræsenhed er en voksenkonstruktion, mener hun, og den bebyrder børnene.

”Børn betegner sig kun som kræsne, hvis de har hørt det fra de voksen. Vi ved fra forskning på området, at det er et meget tungt åg for børn at bære, fordi de godt ved, at de ikke lever op til forældrenes idealer om mad,” siger Karen Wistoft, som mener, at forældre skal lære at respektere børnenes såkaldte afsmag, altså de smage, de ikke kan lide.

Jonas Vigkilde er madkundskabslærer samt underviser og projektudvikler bag Fars Køkkenskole, der i 30 kommuner landet over tilbyder madlavningskurser til børn og deres fædre. Også han oplever, hvordan forældrenes holdning til smag smitter af på børnene.

”Børn er styret af gruppedynamik, når det kommer til smag. Der var en dreng, der sagde til mig, at han ikke kunne huske, om det var i skolen eller derhjemme, at han kunne lide peberfrugt. Smag har altså også meget at gøre med relationen til forældrene, og om barnet rent fysiologisk har fået trænet sine smagsløg,” siger han.

Karen Wistoft er en del af projektet ”En familie dannes”, som Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet foretager for Nordea-Fonden. Her bidrager hun blandt andet med viden om børns personlige udvikling ved at lave mad.

Hun forklarer, at børn risikerer at gå glip af den forståelse, der ligger i de forskellige dimensioner af smag, når forældrene tager styringen. Smag er nemlig ikke kun en oplevelse af nydelse og velsmag – det handler også om ernæring, den sanselige oplevelse og den etiske smag, som blandt andet handler om at tage stilling til råvarernes oprindelse.

Jonas Vigkilde oplever ofte, at forældre bliver overraskede over de ting, som børnene vil smage på. Eksempelvis til den kursusgang, hvor der skal laves hjemmelavede fiskefrikadeller.

”Vi kan ellers aldrig få fisk i ham eller hende, er der mange, der siger,” fortæller Jonas Vigkilde.

Karen Wistoft mener , at forældre ofte også tager styringen, når børnene er med i køkkenet, og det er en skam, for dermed går forældrene glip af at se, at deres børn kan meget selv, og børnene får ikke lov til at opleve stoltheden i at have lavet noget selv.

Hun mener, at børn grundlæggende er meget interesserede i at være med i madlavningen. Den opfattelse deler Jonas Vigkilde.

”Det er jo som legoklodser. Man har nogle dele, som man sætter sammen og bygger op omkring. Der er farver, følelser og dufte, og så smager det godt – eller også smager det skidt, og så lærer man at tilpasse det. På den måde stimulerer det alle sanserne og den kreative tilgang,” siger han.

Det er Jonas Vigkildes erfaring, at det ikke er af ond vilje, at forældrene overtager styringen i køkkenet.

”Nogle ved simpelthen ikke, hvordan de skal lave mad med børnene på en sjov og afslappende måde, men for mange handler det også om tid.”

Derfor opfordrer han forældrene til at sætte tid af engang imellem, så børnene kan være med til at handle ind og lave maden.