Prøv avisen

Krarup angrer sin rolle i Rønn-sag

"Jeg var en alt for svag og venlig formand, for jeg tillod, at venstrefløjen, De Radikale, SF og især Enhedslisten jagtede integrationsministeren med de samme og de samme spørgsmål," skriver Søren Krarup i et debatindlæg i dagens avis.

Dansk Folkeparti var indirekte skyld i Birthe Rønn Hornbechs fald, erkender Søren Krarup. Sagsforløbet rejser en principiel diskussion om, hvor længe og hvor grundigt en minister er forpligtet til at svare Folketinget på spørgsmål

"Jeg tænder ikke mere for denne her (mikrofonen, red.), og det er min ret."

Efter et 109 minutters samråd i Folketinget nægtede den nu forhenværende integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) den 9. februar at svare på flere spørgsmål fra oppositionen, og tv-klippet blev vist mange gange op til hendes afgang i tirsdags.

LÆS OGSÅ:"Undskyld, Birthe Rønn. Dit fald er min skyld"

Nu beklager Søren Krarup (DF), at han som fungerende formand ved samrådet ikke selv afbrød mødet og lukkede for spørgsmål, før ministeren selv slukkede sin mikrofon.

"Jeg var en alt for svag og venlig formand, for jeg tillod, at venstrefløjen, De Radikale, SF og især Enhedslisten jagtede integrationsministeren med de samme og de samme spørgsmål," skriver Søren Krarup i et debatindlæg i dagens avis, hvor han også kalder sig selv en "brødebetynget synder."

Han erkender, at han er "årsag til det hele", fordi det var ham, der skabte den voldsomme debat i efteråret om de statsløse palæstinensere og FN-konventionerne.

Først da fik oppositionen øjnene op for, at der var et problem med, at de internationale konventioner ikke var blevet fulgt. Det førte siden til dagbladet Informations artikelserie om sagen på et tip fra SF's ordfører Hanne Agersnap.

Søren Krarups anger rækker dog ikke til, at han selv skulle have protesteret mindre højlydt, da de 35 palæstinensere fik indfødsret via lovforslaget i november og december.

"Ubetinget nej. Dansk Folkeparti var det eneste, der protesterede mod de to FN-konventioner, som strider mod Grundloven, og den debat er vi slet ikke færdige med," siger han.

Som en udløber af sagen, skal Folketingets ledelse, Præsidiet, på torsdag drøfte retningslinjerne for ministres svar i samråd.

Formelt er ministre kun forpligtet til at møde op, men de kan afvise at svare på spørgsmål, blot de begrunder afvisningen.

Næsten det samme gælder skriftlige og mundtlige spørgsmål, som ministre besvarer i folketingssalen.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger sker det cirka 15 gange om året, at en minister afviser at svare på spørgsmål i salen, enten fordi han eller hun ikke kan svare, eller fordi det hører til under en anden ministers ressortområde.

I sjældnere tilfælde møder en minister op for at svare, men afviser alligevel nogle spørgsmål.

Folketingets næstformand, Mogens Lykketoft (S), siger, at der "ikke er en overvældende klarhed" over, hvor længe en minister skal blive ved med at svare i for eksempel et samråd.

"Det er svært at svare på, hvornår nok er nok, men det er mest et spørgsmål om konduite," siger han.

Som minister oplevede han selv, at oppositionen stillede de samme spørgsmål igen og igen, men han mener alligevel, at Birthe Rønn Hornbechs mikrofonslukning skiller sig ud.

"Normalt vil en minister jo bare sige stille og roligt, at jeg synes ikke, jeg kan give yderligere svar, og det må medlemmerne så respektere," siger Mogens Lykketoft.

Det er Folketingets forretningsorden, som regulerer, hvordan ministre skal forklare sig.

Heraf fremgår, at Folketingets udvalg kan bede en minister svare på spørgsmål skriftligt eller mundtligt ved et samråd.

Udvalget kan sætte en svarfrist, men ellers "bør" ministeren svare senest efter fire uger eller begrunde, hvorfor han eller hun "ikke ser sig i stand til at svare".

Det er Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, som har klaget til Præsidiet.

Hun er utilfreds med tre forhold:

At samrådet i sin tid blev udskudt yderligere en uge alene af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

At hendes skriftlige spørgsmål ikke blev besvaret fyldestgørende af Birthe Rønn Hornbech, som nøjedes med at henvise til en pressemeddelelse.

Samt at ministren slukkede for sin mikrofon på samrådet den 9. februar og afviste at svare på flere spørgsmål.

"Jo, det er svært at opstille præcise retningslinjer for, hvordan ministre skal svare et udvalg," medgiver Johanne Schmidt-Nielsen.

"Men i denne situation var der ingen tvivl om, at ministeren ikke svarede på spørgsmålene, og derfor bør Præsidiet give hende en stor næse," siger hun.

Et af Johanne Schmidt-Nielsens eksempler på ufyldestgørende svar er, at Birthe Rønn Hornbech på samrådet "ikke kunne huske", hvornår hun første gang hørte om, at ministeriets praksis var i strid med de to FN-konventioner.

"Hvis hun ikke kunne huske det, kunne hun have spurgt sine embedsmænd på forhånd. Det viste sig senere i den redegørelse, hun sendte til statsministeren, at hun i hvert fald måtte have kendt til det siden august 2009.

Det er helt afgørende for folkestyret, at vi kan få svar på de spørgsmål, vi stiller. Det må VKO også være interesserede i," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Præsidiet skal behandle hendes klage på torsdag, men hvor langt en ministers svarpligt rækker, kommer man næppe ret meget nærmere.

hoffmann@k.dk

Debat side 10