Prøv avisen

Krarup og Langballe genopstiller ikke

Jesper Langballe og Søren Krarup – henholdsvis 69 og 71 år – genopstiller ikke ved næste folketingsvalg på grund af alder. – Foto: Erik Refner.

Søren Krarup og Jesper Langballe har været DFs ideologer. Men ved det næste valg genopstiller de ikke. Deres betydning har været uvurderlig, lyder det

Tiden er ved at løbe ud for Dansk Folkepartis to kontroversielle folketingsmedlemmer, fætre og præster, Søren Krarup og Jesper Langballe. Begge meddeler nu, at de ikke genopstiller ved det næste folketingsvalg på grund af deres alder. Søren Krarup er 71 år, og Jesper Langballe er 69 år.

Bevar mig vel, jeg er det ældste medlem af Folketinget, så det er ikke helt uventet. Jeg har ikke villet sige det højt før, men nu er der ikke grund til at lægge skjul på det: Jeg stiller ikke op til det næste folketingsvalg. Jeg er ikke politiker, jeg har ikke mit hjerte med i politik, men jeg har mit hjerte med i den nationale værnepligt, som jeg aftjener, og derfor vil jeg selvfølgelig blive herinde indtil det næste folketingsvalg, siger Søren Krarup.

Jesper Langballe, der ligesom Søren Krarup blev valgt ind i 2001, beskriver sig selv som en gammel svend.

Jeg kom jo ind i Folketinget, da jeg var i 60erne, og så kommer man ikke ind for at gøre politisk karriere. Det ville være lidt sent. Det var udelukkende, fordi der var en bestemt opgave, som skulle løses: Udlændingepolitikken. Og den er blevet løst. Man vil jo stadig kunne forklare sig selv, at der er ting, man kan gøre, og at man er så og så uundværlig. Men altså ... det er man jo ikke, siger Jesper Langballe.

Begge har da også helliget det seneste kvarte århundrede til udlændingepolitikken og har om nogen fungeret som Dansk Folkepartis ideologer.

Den da forholdsvis ukendte præst fra Seem ved Ribe, Søren Krarup, trak første gang overskrifter, da Flygtningehjælpen i 1986 søgte indsamlere til Flygtning 86. Nej, ikke en krone, lød opfordringen til en boykot fra Søren Krarup i en annonce, som han indrykkede i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Reaktionen udeblev ikke.

Præstegården i Seem blev kimet ned af begejstrede danskere, der nærmest overfaldt Søren Krarup med taksigelser, lovning på støttebeløb til kommende annoncer og opmuntring til at fortsætte missionen. Sammen med Jesper Langballe og en række andre ligesindede nedsatte Søren Krarup derfor en arbejdsgruppe ved navn Komiteen mod Flygtningeloven. Nu skulle der blæses til kamp mod den alt for slatne og liberale lovgivning, Folketinget vedtog i 1983 og resten er historie, som man siger.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, der var en af drivkræfterne i forsøgene på overtale de to fætre til at gøre politisk karriere, kalder deres betydning for Dansk Folkeparti for uvurderlig.

Dengang var der sådan en opfattelse af, at det var anti-intellektuelt og nærmest lidt vulgært at stemme på Dansk Folkeparti. Men den holdning var Søren Krarup og Jesper Langballe med til at gøre op med på grund af deres store viden og intellekt. Det pjat er der ikke nogen, som længere taler om. Hvad specielt Søren Krarup på langt sigt har betydet for dansk politik og udlændingepolitikken, tror jeg heller ikke kan overvurderes, siger Søren Espersen.

Både Søren Krarup og Jesper Langballe peger da også på den nuværende udlændingepolitik som deres fodaftryk på danmarkshistorien.

Både Jesper Langballe og jeg sagde ja til at stille op til Folketinget, fordi vi syntes, at situationen var katastrofal. Jeg bilder mig ikke meget ind med hensyn til mine politiske evner og resultater, men jeg mener dog, at vi alligevel har bidraget til at få ændret den katastrofekurs, som var lagt med udlændingeloven i 1983 og som fortsatte op gennem 1980erne og 1990erne, siger Søren Krarup.

Det var os to, sammen med Peter Skaarup (Dansk Folkepartis næstformand, red.), som fik forhandlet den stramme udlændingepolitik på plads i maj 2002 med integrationsminister Bertel Haarder (V) og regeringen. Det var en markant ting, og det var derfor, at vi begge to havde stillet op, siger Jesper Langballe.

/ritzau/