I Herstedvester Fængsel sidder en indsat, som tidligere er dømt for grov voldtægt mod en kvinde. Men efter et juridisk kønsskifte i 2015 har den indsatte i dag selv cpr-nummer som kvinde. Fængselspersonalet behandler dog stadig den indsatte som mand, lyder anklagen, hvorfor den indsatte har lagt sag an. Historien blev forleden taget op af Radio24syv, og det fik debatten på de sociale medier til at tage fart. Men for advokatfuldmægtig Frederik Blicher er sagen klar: Hans klient behandles ikke med den ”mindelighed”, som loven om juridisk kønskifte fra 2014 lagde op til.
”Det gør man efter vores opfattelse ikke her, hvor Kriminalforsorgen og Herstedvester Fængsel for eksempel insisterer på at kalde min klient ’han’ i hver eneste skrivelse,” siger advokatfuldmægtig Frederik Blicher, der arbejder for Advokaterne Bonnez & Ziebe, som repræsenterer klienten.
Den indsatte, der desuden er født med genvariationen Klinefelters syndrom, der indebærer et ekstra x-kromosom ud over de mandlige xy-kromosomer, ønsker nu at afsone i en kvindeafdeling.
”Vores klient føler sig som en kvinde, hun er juridisk anerkendt som en kvinde, og hun er født interkøn. Det er derfor vores opfattelse, at hun af Kriminalforsorgen skal anerkendes som sådan og i udgangspunktet bør afsone på en kvindeafdeling,” siger Frederik Blicher.
Interkøn betyder, at man er født med kønstræk, som ikke passer ind i den gængse inddeling i han- og hunkøn.
Den 58-årige indsatte afsoner i øjeblikket en dom for røveri, men fik for 29 år siden en forvaringsdom for en særlig grov voldtægt. På det tidspunkt havde personen i forvejen en dom for voldtægt og et voldtægtsforsøg. Alle ofrene var kvinder.
Knap 1000 personer har de seneste fem år fået foretaget juridisk kønsskifte. Loven blev vedtaget i 2014, og Det Konservative Folkeparti stemte dengang imod. I dag siger værdiordfører Naser Khader, at det var præcis sådanne sager, partiet frygtede.
”Mænd, der voldtager kvinder, skal ikke sidde i et kvindefængsel, uanset hvad der står på sygesikringsbeviset. Det ville have være noget andet, hvis han var kønsopereret, men det her går ikke. Vi mener, det er kroppen, der er det afgørende, og ikke det, der står på papiret. For mig er der ingen tvivl og intet etisk dilemma her,” siger Naser Khader, der ser sagen som udtryk for en skrivebordslov, der møder virkeligheden.
”Jeg er rummelig og tolerant, men vi skal lige holde begge ben på jorden. Når det begynder at kamme over, begynder folk naturligvis at reagere modsat, og det synes jeg er synd, for kønsidentitet er stadig en relevant diskussion,” siger han.
Valgmenighedspræst ved Aarhus Bykirke og debattør Henrik Højlund mener også, loven løber panden mod hverdagen.
”Det er, hvad der sker, når en sikkert velment lov møder virkeligheden. Det er præcis sådan en absurd situation, som vi efterhånden har set et par stykker af, som burde få folk til at overveje, om vi ikke er kommet for langt ud. Vi er nødt til at ransage os selv som samfund og spørge, hvad det dog er, vi har gjort.”
I den kommende retssag vil der blive fremført, at den indsatte er født interkønnet. Talsperson fra Intersex Danmark, Inge Toft Thapprakhon, mener, at både det forhold og det juridiske kønsskifte må respekteres.
”Hun er ikke en mand. Hun er interkønnet. Det er en naturlig kønslig variation og ikke en sygdom, det har FN slået fast. Et interkønnet menneskes biologi er bygget op af både lyserøde og blå sten,” siger hun.
”Når man har vedtaget juridisk kønsskifte, skal folk også behandles derefter. Juridisk er hun kvinde og skal derfor behandles som sådan, og det er ærgerligt, at voldtægtsaspektet kommer op nu, for det er voldtægter, der er begået for 29 år siden. I dag har hun 0,4 procent testosteron (det mandlige kønshormon, red.) i kroppen, hvilket kan sidestilles med konsekvenserne af en kemisk kastration,” siger Inge Toft Thapprakhon.
Professor på Aarhus Universitetshospital Klaus Gravholt, som forsker i Klinefelters syndrom, vil ikke udtale sig om den specifikke sag.
”Men den udstiller jo, at der er et stort hul i loven om juridisk kønsskifte,” siger han.
Retssagen er berammet til den 4. maj næste år.