Er innovation i skolen lig med dårlig dannelse?

Evnen til at få idéer og omsætte dem til produkter er i dag et mål i alle skolefag. Men ifølge forsker lægger idéen om innovation og entreprenørskab i skolen mere op til at påføre elever særlige personlighedstræk, end der er tradition for i dansk pædagogik

Med folkeskolereformen i 2013 blev det en erklæret målsætning i hvert af skolens fag at fremme innovation og entreprenørskab. Arkivfoto.
Med folkeskolereformen i 2013 blev det en erklæret målsætning i hvert af skolens fag at fremme innovation og entreprenørskab. Arkivfoto. . Foto: Sara Galbiati.

På Odense Rådhus dystede et halvt hundrede ihærdige skoleelever fra 8., 9. og 10. klassetrin i går om, hvem der er Danmarks bedste til at få idéer og omsætte dem til konkrete projekter. I alt har omkring 900 elever været involveret i den indledende konkurrence, og i går var det så de dygtigste, der mødtes i finalen i ”Next Level”, der ikke bare er en innovationskonkurrence, men også et undervisningsforløb.

”Udgangspunktet er, at man med afsæt i et fag udvikler en konkret idé, som kan omsættes til et produkt eller en aktivitet. For eksempel er der elever, der har arbejdet med en transportabel seng i en kasse, flygtninge kan få at sove i, og som de vil sælge til Unicef. Andre har udviklet et særligt dialogværktøj til plejehjem,” fortæller Christian Vintergaard, administrerende direktør i Fonden for Entreprenørskab.

Denne fond er etableret i 2010 i partnerskab med de fire ministerier for undervisning, uddannelse, erhverv og kultur. Den er en del af den internationale organisation Junior Achivement, der tidligere hed Young Enterprise og har hovedkvarter i Colorado, USA. Ifølge direktøren er fonden den eneste udbyder i Danmark af undervisningsmateriale til og opkvalificering af undervisere i innovation og entreprenørskab.

Med folkeskolereformen i 2013 blev det en erklæret målsætning i hvert af skolens fag at fremme innovation og entreprenørskab. Innovation er også et valgfag i gymnasiet, og på videregående uddannelser er det også højt prioriteret at forsøge at skole studerende i at få idéer, der kan omsættes til noget, der har økonomisk, social eller kulturel værdi.

”Det er os, der har været med til at udvikle de begreber, som er brugt i lovgivningen. Vi er i vores forskning vældigt optaget af elevernes lyst til at gå i skole, for erfaringen er, at det bliver sjovere at lære, hvis der er en handlingskomponent i undervisningen,” forklarer Christian Vintergaard, som oplyser, at undervisningen i innovation og entreprenørskab i løbet af syv år har fået en stadig stærkere gennemslagskraft.

I 2010 lagde man ud med undervisning til 100.000 børn og unge, i dag har man fat i omkring en kvart million. Men selvom der kan være meget godt at sige om at modvirke en passiv lønmodtagerkultur og i stedet fremme kreativitet, idérigdom og konkret handling blandt børn og unge, er der ifølge forskere brug for at overveje, hvad det egentlig er, innovations- og entreprenørskabsundervisning gør godt for.

En af dem er Birthe Lund, lektor ved institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet. Hun har netop udgivet en videnskabelig artikel, ”Managing students’ emotion in order to foster innova-tion”, som analyserer den måde, læringsmålene er formuleret på fra ministerielt hold, og som forholder sig kritisk til, at det er intet mindre end elevernes følelser og personlighed, der skal arbejdes med.

”Der lægges op til, at det er et bestemt ’mindset’ eller personlighedstræk, som undervisningen individuelt skal fremme hos den enkelte elev. Eleven skal være en aktiv, handlende person, som ikke er bange for at begå fejl. Den enkelte skal se hele verden som et sted, der er åbent for egne muligheder. Dette fokus virker ret snævert i forhold til, hvor stor betydning fællesskab og det at løfte i flok har, når for eksempel virkelighedens erhvervsudvikling foregår,” siger Birthe Lund.

Hun ser flere spor af amerikanske iværksætteridealer end for eksempel den danske andelstanke i den måde, iværksætteriet tænkes på. Og i sin artikel konkluderer hun, at innovations- og entreprenørskabs-begreberne nærmest går stik modsat den årelange danske pædagogiske tradition, som går ud på, at eleverne påvirkes til selv at danne sig en karakter og udvikle et værdisæt, som de derefter kan gå ud og møde verden med.

I forhold til denne dannelsestænkning fremstår innovations- og entreprenørskabsundervisningen – hvor velment den end er – mere indoktrinerende.

Jan Alexis Nielsen er lektor i naturfagenes didaktik ved Københavns Universitet og har forsket i, hvordan man på uddannelser eksaminerer i innovation. Han mener, at området lider under, at begreberne innovation og entreprenørskab tillægges meget forskellige betydninger.

”Der er stor forskel på, om man får undervisning om, i eller med innovation. Hvis man lærer om innovation, handler det om, hvad der kendetegner de innovative som Steve Jobs og Apple. Undervisning i innovation forsøger specifikt at gøre eleverne mere innovative i en direkte virksomhedskontekst. Det kan være relevant som fag på Copenhagen Business School, men ikke som et af de fælles mål i hvert af skolens fag,” forklarer Jan Alexis Nielsen, som mener, at det kun er den tredje forståelse, det giver mening at indføre bredt i uddannelsessystemet:

”Undervisning med innovation går ud på at indføre nogle processer og autentiske problemstillinger, så eleverne bedre forstår, at de ikke bare lærer for lærerens skyld, men kommer tættere på virkeligheden. Det arketypiske eksempel er, at elever sammen med en havbiolog arbejder med, hvad man konkret kan gøre for, at det lokale badevand forbedres.”