Krav om medgift presser unge muslimer i Danmark

Dansk-palæstinensisk debattør oplever, at krav om høj medgift og store bryllupper presser unge muslimske mænd. Han opfordrer til en kritisk debat i indvandrermiljøerne. Flere repræsentanter for muslimske miljøer er enige

Allerede når de er 15 år, begynder en del unge mænd i det palæstinensiske indvandrermiljø i Danmark at overveje, hvordan de skal skaffe de mindst 200.000 kroner, som medgift, bryllupsfest og smykker til bruden til sin tid vil koste. Modelfoto.
Allerede når de er 15 år, begynder en del unge mænd i det palæstinensiske indvandrermiljø i Danmark at overveje, hvordan de skal skaffe de mindst 200.000 kroner, som medgift, bryllupsfest og smykker til bruden til sin tid vil koste. Modelfoto. .

Allerede når de er 15 år, begynder en del unge mænd i det palæstinensiske indvandrermiljø i Danmark at overveje, hvordan de skal skaffe de mindst 200.000 kroner, som medgift, bryllupsfest og smykker til bruden til sin tid vil koste. I det hele taget lægger kravet om overdådige bryllupper og betalingen af den muslimske medgift ”mahr” til bruden et stort pres på mange unge muslimer, og ikke sjældent opgives bryllupsplaner på grund af pengemangel.

Det fortæller den 23-årige jurastuderende og debattør Tarek Hussein, der opfordrer de muslimske miljøer til at tage en debat om det pres, de ofte meget overdådige bryllupper og krav om høj medgift lægger på nogle unge.

Flere repræsentanter fra muslimske trossamfund i Danmark er enige og mener også, at det er på tide at skrue ned for både bryllupsambitioner og beløb til medgift.

Der er ingen danske undersøgelser af problemets omfang, men samtlige de kilder, Kristeligt Dagblad har talt med, vurderer, at fænomenet er udbredt blandt muslimer i Danmark.

”Oprindeligt var medgiften et symbolsk beløb. Mit indtryk er, at det særligt blandt arabiske muslimer er udbredt med en høj medgift. Mindsteprisen for medgift i de miljøer, jeg kender til, er 35.000 kroner. Problemet er ikke kun medgiften, men også kravet om, at brudgommen skal betale bryllupsfest, lejlighed og møbler. Samtidig er der en tendens til, at der går konkurrence i beløbene. Hvis naboens datter har fået 50.000 kroner, vil man selv have mere. Det er en katastrofe for unge, at de skal skaffe så mange penge, for det udskyder ægteskabet. Samtidig forventes det, at vi som muslimer ikke må have sex før ægteskabet,” siger Tarek Hussein.

Han mener, at problemet må løses internt i de muslimske miljøer og efterlyser en debat.

Kodes Hamdi, der er talskvinde for den sunni-muslimske københavnske stormoské i Rovsingsgade, kender til eksempler, hvor medgiften i forbindelse med et muslimsk bryllup i Danmark var på omkring 200.000 kroner.

”Det har ikke noget med islam at gøre, at beløbet bliver så stort, men skyldes kultur og tradition. Tværtimod anbefaler profeten Muhammed, at en medgift er beskeden. De høje krav til medgift og bryllup er et problem og betyder, at drengene i nogle tilfælde giver op, for hvordan skal en studerende skaffe flere hundrede tusinde kroner,” siger den 23-årige Kodes Hamdi, der i forbindelse med sit bryllup for to år siden modtog en symbolsk medgift på 80 kroner.

”Vores imam har i en fredagsprædiken talt om, at det er vigtigt med en beskeden medgift,” fortæller Kodes Hamdi.

Imam Waseem Hussain, der er formand for Dansk Islamisk Center, understreger, at der er store forskelle på bryllupstraditioner blandt de forskellige etniske grupper.

”Blandt mange pakistanere og tyrkere er medgiften en symbolsk gave. Det er kvinden, der kan styre medgiften. Jo højere hun sætter medgiften, jo sværere gør hun det for manden. Medgiftens funktion er blandt andet at sørge for en sikring af kvinden i tilfælde af skilsmisse. Man kan diskutere den funktion i et velfærdssamfund, men det står stadig skrevet i Koranen, at der skal gives medgift,” siger Waseem Hussain, som selv gav sin kone en gave på 5000 kroner, da han blev gift.

Talsmand for Islamisk Trossamfund Imran Shah er enig i, at overdådige bryllupper og krav om høj medgift i nogle tilfælde sætter de unge under pres.

”Islam er rimelig klar. Profeten Muhammeds anbefaling er, at jo mindre medgift, man giver, jo større velsignelse er det for ægteskabet. Vi anbefaler ikke at gøre medgiften til et problem for ægteskabet,” siger Imran Shah.

Seniorforsker Rubya Mehdi fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet har undersøgt medgiftens betydning blandt en lille gruppe pakistanske indvandrere i Danmark, og hun opfordrer til en kritisk debat om fænomenet .

”Den høje medgift bliver i nogle tilfælde en byrde for de unge. Det er ikke et fænomen, der kan lovgives imod. Men det er vigtigt, at problemet diskuteres i de etniske miljøer. Hvis en tradition som medgift skal bevares, må niveauet være rimeligt,” lyder det fra Rubya Mehdi.