Det burde være obligatorisk at undervise i Muhammed-tegningerne, mener Pia Kjærsgaard, værdiordfører i Dansk Folkeparti. Debatten om tegningerne er genrejst, efter at en fransk lærer blev knivdræbt for at have anvendt karikaturerne af profeten i sin undervisning.
“Det er så væsentligt for alt det, vi kæmper for i Danmark og Vesten. Det er ikke bare en historiefortælling, det er også vores ytringsfrihed,” siger Pia Kjærsgaard til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Som reaktion på forslaget har formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, blandt andet advaret om, at brug af tegningerne kan føre til ”unødig provokation”.
Men den holdning er problematisk, mener Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby.
”Selvfølgelig skal man kunne undervise i Muhammed-tegningerne uden at være bange for trusler, og uden at det skal være den enkelte lærers kamp. Det skal da være vores alle sammens kamp,” siger Ellen Trane Nørby, som dog ikke mener, det bør være obligatorisk at vise tegningerne.
Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, er modstander af politisk indblanding på det her område.
”Det er paradoksalt, hvis man vil slå et slag for ytringsfriheden ved at angribe vores danske undervisningstradition. Hvor er tilliden henne til, at vi som fagprofessionelle faktisk løser en opgave?” spørger formanden retorisk.
Der er dog god grund til at insistere på at bruge tegningerne i undervisningen, mener Frederik Stjernfelt, professor i idéhistorie ved Aalborg Universitet og forfatter til flere bøger om multikultur og ytringsfrihed.
”Publiceringen af Muhammed-tegningerne og den debat, der fulgte i kølvandet, er en historisk vigtig begivenhed, som det er meget nærliggende at inddrage i undervisningen. Og derfor synes jeg også, at man skal vise, hvad det handler om, nemlig tegningerne.”
Da den franske lærer viste tegninger af profeten i sin undervisning, gav han forud eleverne mulighed for at forlade lokalet. Det er ifølge Frederik Stjernfelt en fornuftig fremgangsmåde.
”Men lader man helt være, så har voldsmandens veto vundet, og så er det de voldelige kræfter, der dikterer undervisningen i et frit og demokratisk samfund. Det kan vi ikke være tjent med,” siger han og tilføjer:
”Netop fordi vores samfund i stigende grad består af forskellige kulturer og opfattelser af, hvad man må og ikke må, er det bydende nødvendigt, at vi alle sammen mødes på den fælles grund, som ytringsfriheden og oplysningsprincipperne udgør. Det er for mig at se den eneste måde, vi kan leve sammen på i et fredelig og pluralistisk fællesskab,” siger Frederik Stjernfelt.
Debatten har fået lærer på Langeskov Skole på Fyn Christel Rasmussen til tasterne på det sociale medie Twitter.
”Jeg er ikke i krig i klasselokalet, og jeg skal ikke deltage i en fiktiv ’kamp’ for ytringsfrihed,” skrev hun.
”Det ville virkelig gøre mig vred, at værdikrigere skulle tage mig som gidsel, når jeg skal planlægge min undervisning. Det kan ikke nytte noget, at man bliver blæst i den retning, der lige hersker i debatten,” forklarer Christel Rasmussen til Kristeligt Dagblad.
Folkeskolelæreren understreger, at det ikke handler om, at hun er bange for at vise tegningerne.
Er ytringsfrihed ikke en væsentlig demokratisk værdi at lære børnene?
”Jo, men det er ytringsfrihed under ansvar. Jeg taler med børnene om, at alle de ting, vi har lyst til at sige, behøver vi ikke at sige allesammen. Det, vi bruger allermest energi på i de små klasser, er at lære, hvordan vi kan have det godt sammen i klassen,” siger folkeskolelæreren.
Karikaturtegningerne som en fast del af pensum ville sende et vigtigt signal til muslimske elever, der føler sig undertrykte, mener Mustafa Sayegh, formand for Foreningen Frafalden, et netværk til støtte for danske eksmuslimer.
”Der vil sidde elever med muslimsk baggrund, som kæmper en kamp på hjemmefronten og i deres omgangskreds, fordi de gerne vil leve deres liv på en anden måde. De undertrykker frie tanker og følelser,” siger Mustafa Sayegh, som mener, at undertrykkelsen vinder, hvis man undgår at vise tegningerne.
“Jeg ved godt, det handler om at tage hensyn til religiøse følelser, men de skal aldrig fylde mere end ytringsfriheden. Det fastholder magtmonopolet hos dem, der undertrykker,” siger Mustafa Sayegh.