Krav om politisk handling mod familiedrab

I tirsdags blev en far sigtet for at have slået sine tre børn og deres mor ihjel i en lejlighed i Brønshøj i København. I januar dræbte en anden far i Ulstrup i Østjylland sine fire børn, sin hustru og sig selv. Ifølge flere fagfolk er det på tide at sætte ind med mere koordineret handling for at forebygge drab på børn og partnere. Foto: Ritzau Foto

Alene i 2017 er to hele familier blevet dræbt af en forælder. Familiedrab skal bekæmpes med en koordineret indsats på flere fronter, mener fagfolk

I tirsdags blev en far sigtet for at have slået sine tre børn og deres mor ihjel i en lejlighed i Brønshøj i København. I januar dræbte en anden far i Ulstrup i Østjylland sine fire børn, sin hustru og sig selv. Ifølge flere fagfolk er det på tide at sætte ind med mere koordineret handling for at forebygge drab på børn og partnere.

I forbindelse med satspuljeaftalen for 2017 blev det besluttet at oprette en ny national enhed mod vold i nære relationer, der blandt andet skal varetage en national hotline og stå for juridisk rådgivning til voldsudsatte og -udøvende. Men der skal mere til, lyder det fra fagfolk.

”Jeg mener jo bestemt, at man burde gå ind og få en mere samlet handling på området,” siger sociolog Esther Nørregaard-Nielsen:

”Hvis to familier var døde på motorvejen i fartulykker inden for to måneder, tror jeg, at man ville se på, hvad der kunne gøres på den vejstrækning og sige, at her skulle farten sættes ned.”

Esther Nørregaard-Nielsen står sammen med jurist Nell Rasmussen bag en rapport fra sidste år om drab i nære relationer. Sidstnævnte ønsker bedre redskaber til at fange potentielt farlige forhold i en familie i de tilfælde, hvor familien er i kontakt med for eksempel sundhedsvæsenet eller de sociale myndigheder.

”Jeg vil gerne slå et slag for, at vi indfører en tværsektionel risikovurderingsmodel (der benyttes af flere myndigheder og hjælpeinstanser, red.) i forbindelse med vold i nære relationer. Jeg vil gerne have en politisk diskussion om, at vi indfører en sådan model som del af initiativet mod vold i nære relationer og ikke kun bruger den i situationer, hvor der har været fysiske overgreb, men også hvis en kvinde henvender sig på grund af trusler, psykisk vold eller frygt for vold eller for at blive slået ihjel. Der kan man gøre mere fra politisk side,” siger Nell Rasmussen, der også mener, at man bør diskutere kriminalisering af psykisk vold, fordi det ”meget ofte går forud for drab.”

I årene 2008-2011 blev 10 børn under 15 år dræbt, ”typisk slået ihjel af deres far som følge af et familiedrama eller jalousi i forhold til ekskonen”, står der i Justitsministeriets rapport ”Drab i Danmark” fra 2014, der stadig er den nyeste undersøgelse af området. I rapporten ”Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer” fra juni 2016 blev 30 sager undersøgt. Men Danmark har endnu for ringe viden om familiedrab, siger Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet med særlig viden om mænd.

”Der må sættes en forskning i gang, som undersøger, hvad der vil virke. For det første: Ved vi nok om hvilke mekanismer, der ligger bag disse drab? Hvilke køns- og familiemæssige, psykologiske og individuelle problemstillinger, der gør sig gældende? Punkt to: Er der særlige mekanismer, må vi straks finde ud af, hvordan vi kan gøre noget på samfunds-, familie- og undervisningsplan,” siger han.

Sociolog Esther Nørre- gaard-Nielsen ønsker også ”mere samlet handling på området”.

”En række fagfolk, for eksempel læger og pædagoger, er dårligt klædt på til at gå ind i sagerne. De får på deres uddannelser ingen viden om vold og tegn på vold. Den voldsramte kunne lige så godt mødes af en lægmand som dig eller mig,” siger hun.

Flere af Folketingets partier er klar til mere handling.

Pernille Skipper, både social- og politisk ordfører for Enhedslisten, kalder en national handlingsplan på området for en ”rigtig, rigtig god idé”.

”Det er en anledning til at få samlet alle de gode forslag. Og der er rigtig mange gode forslag, man kunne sætte i værk. Jeg er sådan set ligeglad, hvad vi kalder det, bare ministeren sætter sig for at få de gode tiltag sat i værk og indkalder til nogle forhandlinger,” siger Pernille Skipper.

Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, ”synes ikke, at vi allerede nu skal gå ind og sige noget med en handlingsplan”.

”Men vi skal gå ind og kigge på, hvad vi kan få ind i den aftale, vi forhåbentlig laver bredt politisk om hele det familieretlige system,” siger hun og erklærer sig positiv over for flere af fagfolkenes forslag på området.

Ifølge Socialdemokratiets ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, er der ”åbenlyst” et behov for ”en overordnet handlingsplan”.

”Nu har vi lavet en omfattende aftale (i forbindelse med satspuljen, red.) på det her område, som også har elementer af en national handlingsplan over sig. Nu skal det lige ud over rampen og virke, og så må vi løbende kigge på, hvordan vi kan gøre det bedre,” siger Rasmus Horn Langhoff, der selv foreslår, at man ”sikrer gratis og akut psykologhjælp til voldsramte mænd og kvinder ude på krisecentrene”.

Fra regeringspartiet Venstre siger socialordfører Carl Holst, at ”der i hvert fald er brug for handling”. Han kalder det ”oplagt, at vi navnlig lytter til Svend Aage Madsen”:

”Jeg tror heller ikke, det er nok, at man laver indsatser her og der, men at de forskellige indsatser er velkoordinerede. Om det skal være i form af en samlet national handlingsplan, eller om man blot skal koordinere tingene, er for mig et spørgsmål om ord.”