Kravene om evig forandring fører til stress

Moderne arbejdskultur med fokus på den enkeltes potentiale for vækst, fleksibilitet og udvikling får mennesker til at søge noget blivende, mens de råd, mange selvhjælpsbøger giver mod stress, kan være med til at udbrede stress

Det er især den enkeltes pligt til at være i vækst og udvikling, der kan gøre danskerne stressede og syge, mener lektor i erhvervs- og organisations-antropologi.
Det er især den enkeltes pligt til at være i vækst og udvikling, der kan gøre danskerne stressede og syge, mener lektor i erhvervs- og organisations-antropologi. . Foto: Iris.

Klienterne på stressklinikken på Aalborg Universitet har en ting til fælles: De er samvittighedsfulde. Det siger Einar Baldursson, psykolog med speciale i arbejds- og organisationspsykologi og medansvarlig for stressklinikken på Aalborg Universitet.

I dag er en stresspatient ofte en person, omgivelserne ikke ville forvente fik stress, og de skyder skylden på sig selv, siger han.

Mere end hver syvende dansker føler sig ofte stresset, og stress ses som et problem for folkesundheden på linje med fysisk inaktivitet og alkohol. Men fagfolk strides om, hvad der er årsag til stress, og mennesker, som er udfordret af stress, tilbydes hjælp til selvhjælp af alt fra coaches til selvhjælpslitteratur.

LÆS OGSÅ: En guldgrube for psykologer

Men der kan være en sammenhæng mellem denne litteratur og udbredelsen af stress. Erik Mygind du Plessis, der er ph.d.-studerende ved institut for samfund og globalisering på Roskilde Universitet, har analyseret cirka 90 selvhjælpsbøger udgivet fra 1990erne og frem.

Noget af det, som karakteriserer selvhjælpskulturen, er, at man giver individet ansvaret for alt. At stress også er et systemisk problem glemmes ofte i den selvhjælpsorienterede tilgang til stress, siger han.

Ifølge Erik Mygind du Plessis har selvhjælpskulturen bragt subjektet under pres.

Subjektet skal kende sig selv for at kunne være sig selv, og det bliver nærmest en byrde at forsøge at være sig selv. Måske ville det være en lettelse for det plagede subjekt, om man levede lidt efter budskabet: Glem dig selv, siger han.

En brik til forståelsen af baggrunden for stress ligger i menneskets selvforståelse, siger antropolog ph.d. Karen Lisa Salamon, der er lektor ved Københavns Universitet og har forsket i erhvervs- og organisations-antropologi.

Der er en fokus på den enkeltes pligt til at være i vækst og udvikling. Tidligere skulle man leve op til sin klasses rang, men du var også begrænset af din sociale stand og klasse. I dag skal du udnytte dit potentiale, og du får at vide, at dine potentialer udvides, og at vi er ekstremt fleksible. Dette skal kobles sammen med, at vi lever i en radikal individualistisk kultur, siger hun.

LÆS OGSÅ: Der, hvor roen har sit hjem

Einar Baldursson fra Aalborg Universitet ser en sammenhæng mellem arbejdets organisering og udviklingen af stress.

Vi accepterer modsætningsfyldte krav som medarbejdere, hvor du skal levere, hvad der forventes uden at vide, hvad der forventes. Som jeg karakteristisk hørte en leder sige: Du skal ikke gøre, som jeg siger. Du skal gøre, som jeg mener. Samtidig er vi underlagt en ændringsfundamentalisme, hvor det er et princip, at tingene ikke må falde i faste former. Det ses som et fremskridt i sig selv at ændre det bestående. Det princip er højere end andre principper, og vi har forbudt os selv at tale om de problemer, det giver, siger han.

Broder Elija er munk i et katolsk kloster i Nordtyskland, som har gjort det til sit speciale at tage mod mennesker, som ønsker sig at trække sig tilbage for en tid.

Vi lever i en tid, hvor meget er under forandring, og der kommer klosteret til at repræsentere noget blivende og en sikkerhed, siger broder Elija.