Kravet om færøsk løsrivelse er forstummet

Selvstændighed har langtfra domineret valgkampen på Færøerne. Måske fordi økonomien buldrer afsted i femte gear, måske fordi Danmark ikke blander sig unødigt.

Bøur, Færøerne. Lørdag den 31. august skal vælgerne på øgruppen i Nordatlanten stemme til lagtingsvalg. Der er 179 kandidater og 33 pladser i det færøske parlament. (Arkivfoto).
Bøur, Færøerne. Lørdag den 31. august skal vælgerne på øgruppen i Nordatlanten stemme til lagtingsvalg. Der er 179 kandidater og 33 pladser i det færøske parlament. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ønsket om løsrivelse fra Danmark har fyldt påfaldende lidt i valgkampen op til Færøernes lagtingsvalg lørdag den 31. august.

Målinger har i en årrække vist, at omtrent halvdelen af færingerne ønsker selvstændighed. Flere partier i Lagtinget har løsrivelse på dagsordenen, anført af det venstreorienterede Republikanerne (Tjóðveldi) med Høgni Hoydal i spidsen.

Når selvstændighed alligevel ikke som vanligt har været et væsentligt valgtema, kan det skyldes, at den færøske økonomi er i topform.

Det mener Edmund Joensen, et af Færøernes to medlemmer af Folketinget, valgt for Sambandspartiet (Sambandsflokkurin), et liberalt søsterparti til Venstre.

- Det går forrygende godt. Færøerne får flere ben at stå på, lakseopdræt udgør nu halvdelen af eksporten, og bestandene af sild, makrel og kulmule er vokset, så der er gang i eksporten af fisk. Også turismen vokser, siger Edmund Joensen til Ritzau.

Der er ingen arbejdsløshed. Faktisk går det så godt på Færøerne, at det er svært at argumentere for, at det skulle være bedre med løsrivelse, tilføjer Joensen, hvis parti er i opposition og støtter rigsfællesskabet med Danmark.

- Færøerne er jo et af de bedste samfund i verden efterhånden, siger han.

Den siddende regering er en koalition af tre partier, ledet af socialdemokraten Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin).

Republikanernes Høgni Hoydal gik til folketingsvalg i juni under løsrivelses-parolen "Om ikke nu, hvornår?". Partiet kom imidlertid ikke i Folketinget.

- Det er et krav at komme længere på selvstændighedskursen, hvis vi skal med i en koalition, siger Hoydal nu og nævner overtagelse af politi og udlændingeområde samt lavere bloktilskud.

Det dårlige resultat skyldtes måske også, at Republikanerne var hovedkraft i en af de store sager i denne valgperiode - en fiskerireform. Den betyder, at fiskekvoter ikke længere blot gives til relativt få velbjærgede familier. Man skal nu betale afgift til landskassen for kvoterne.

Det siger Lau Øfjord Blaxekjær, adjungeret lektor på Færøernes Universitet i Tórshavn.

- Reformen har mødt stor utilfredshed hos industrien og borgerlige partier. Industrien har haft evne til at overbevise andre, så selv nogle af fiskerifagforeningerne har været modstandere, siger han.

Lagmand Aksel V. Johannesen har lagt op til et enten-eller-valg, påpeger Blaxekjær:

- Stemmer man på den siddende koalition, får man mere velfærd og et mere lige samfund, blandt andet finansieret af fiskerireformen og vækst i lakseindustrien.

Hvis oppositionen kommer til, vil den ifølge lagmanden rulle fiskerireformen tilbage. Så vil der mangle penge til velfærd, læger og hospitalsvæsen og til nye boliger og uddannelse.

Blaxekjær tror ikke på, at hele løsrivelsesdagsordenen er ved at vende.

- Det er taktisk for nogles vedkommende – for visse grupperinger betyder løsrivelse stadig meget.

Lau Øfjord Blaxekjær peger på, at Færøerne uden store problemer kan gøre sig fri af det danske bloktilskud på 640 millioner kroner årligt.

- Det er på 3,5 procent af det færøske bnp. Indtægterne fra fiskerireformen kunne fjerne bloktilskuddet, siger han.

Sjúrður Skaale, socialdemokratisk medlem af Folketinget (Javnaðarflokkurin), finder årsagen til den manglende løsrivelsesdebat oplagt.

- Det er, fordi der ikke har været nogen konflikter mellem Danmark og Færøerne i lang tid. Færøerne regeres af færøske myndigheder. Danmark blander sig ikke i noget, så man er tilfredse, siger han.

Der har dog været konflikter med Danmark om udenrigspolitikken, medgiver Sjúrður Skaale.

- Men det fylder meget lidt. Vi kan selv lave handelsaftaler og fiskeriaftaler med andre lande.

/ritzau/