Hvor var du den 11. september 2001?
LÆS OGSÅ: Livet gik videre
Ligesom alle andre husker jeg tydeligt, hvor jeg var. Jeg havde besøg af tre gamle venner fra et langt politisk liv. Vi havde spist sammen og sad over kaffen, da min datter ringede og sagde, vi skulle tænde for tv, fordi det var sket noget mærkeligt i USA. Vi så det andet tårn blive ramt, og jeg troede ikke mine egne øjne. Efter nogen tid blev vi enige om at slukke for tv og snakke sammen i stedet. Én sagde: Nu bliver der krig, for konflikten vil blive optrappet af USA. En anden sagde: Ingenting bliver rigtigt som før. Begge fik ret.
Hvordan har begivenheden påvirket dig?
Jeg var så ærgerlig, fordi terrorangrebet skabte den her forestilling om, at det var en krig mellem kristne og muslimer. Men krige opstår ikke af religion, men af materielle årsager. Så kan det være, at nogen skubber religionen foran sig. Vi har fået svært ved at manøvrere. Vores ytringsfrihed og demokrati er udfordret, og vi har fået en helt afsindig overvågning. Aktiviteter, der før blev anset for frit politisk arbejde eller unge ballademagere, der baldrer ruder, kan i dag blive klassificeret som terror. Vi har fået en masse terrorlister, som enhver diktaturstat kan skrive sine modstandere på. Jeg kender selv en iransk modstandsorganisation, som er røget ind og ud af terrorlisten, fordi regimet i Teheran ikke bryder sig om dem.