IS-krigere kan søge familiesammenføring

Hvad enten børnene fra de syriske fangelejre kommer til Danmark med eller uden mødre, kan deres fædre senere søge familiesammenføring, vurderer eksperter. Sandsynligheden for, at de får medhold, er dog lille. Men kommer de til Danmark, kan vi bedre holde øje med dem, lyder det fra Enhedslisten

En kvinder sidder fanget med sine to børn i al-Roj-lejren i Syrien. Personerne på billedet har intet med de 19 danske børn at gøre.
En kvinder sidder fanget med sine to børn i al-Roj-lejren i Syrien. Personerne på billedet har intet med de 19 danske børn at gøre. . Foto: Delil Souleiman/AFP/Ritzau Scanpix.

Fædre, som har kæmpet for Islamisk Stat, har ret til at søge familiesammenføring, hvis deres ægtefæller og børn kommer til Danmark.

”Det kan ikke udelukkes, at der kan komme ansøgninger om familiesammenføring, men om tilladelsen gives, er en anden sag,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migration og flygtningeret på Københavns Universitet.

Senest den 15. maj skal en taskforce under regeringen have undersøgt mulighederne for at bringe børn med dansk tilknytning, som befinder sig i to kurdiskkontrollerede lejre i det nordøstlige Syrien, til Danmark uden deres mødre. Så det spørgsmål er endnu ikke afklaret.

Men kommer mødrene med til Danmark, kan det muligvis være lettere at afvise faderen senere, eftersom børnene i så fald har en forsørgende forælder med sig, mener Thomas Gammeltoft-Hansen.

”Det bør oplagt være noget, man skal tage i betragtning, fordi det kan påvirke kravet til familiesammenføring til den anden forælder. Står et barn helt uden forældre, og fædrene søger om sammenføring, kan vurderingen se anderledes ud,” siger han.

At tage mødrene med til Dannmark udelukker dog ikke krav om familiesammenføring med ægtefælle, påpeger Thomas Gammeltoft-Hansen.

”Men det er heller ikke det samme, som at det krav bliver tilkendt. Det er heller ikke sikkert, at mødrene i alle tilfælde ønsker at blive familiesammenført med deres ægtefæller.”

Som ”fremmedkrigere” er der en vis sandsynlighed for, at fædrene er blevet frataget deres danske statsborgerskab, hvis de har haft et, vurderer Jens Vedsted-Hansen, professor ved juridisk institut på Aarhus Universitet.

”Hvis de ikke – eller ikke længere – har dansk statsborgerskab, kan de søge familiesammenføring, det vil sige opholdstilladelse på grund af herboende familiemedlemmer. Men betingelserne herfor er restriktive, ikke mindst hvis børnene er eneste familietilknytning,” siger han og oplyser, at en opholdstilladelse skal nægtes, hvis ansøgeren må anses for at være til fare for statens sikkerhed.

”Og det er efter alt at dømme tilfældet for udlændinge, der har været aktive ’fremmedkrigere’,” siger Jens Vedsted-Hansen.

I udlændingelovens paragraf 10 lyder det netop, at en udlænding ikke kan gives opholdstilladelse ”hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed”.

Fra politisk hold er Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, også opmærksom på, at fædrene formentlig vil kunne søge om familiesammenføring.

”Det er derfor, vi skal have taskforcens generelle juridiske vurdering af, hvilke risici der kunne være forbundet med at hente børnene hertil. Og om der er en risiko for, at fædrene senere vil kunne gå hen og få familiesammenføring. Det er det, vi skal være sikre på, at de ikke kan,” siger Rasmus Stoklund.

Ifølge Rasmus Stoklund er Socialdemokratiet stadig indstillet på, at børnene skal til Danmark uden hverken mødre eller fædre.

”Vi vil gerne gøre noget for børnene. De er uskyldige i den situation, de er blevet bragt i. Det er ikke mødrene, vi ønsker at gøre noget for i denne sammenhæng, og bestemt heller ikke fædrene.”

I Radikale Venstre står man fast på, at mødre med dansk statsborgerskab skal med deres børn til Danmark, og ønsker en far senere at søge familiesammenføring, er det sådan, det er, siger partiets Martin Lidegaard.

”Hvis der skulle være en far, som pludselig dukker op og søger familiesammenføring, er den problemstilling selvfølgelig møg-ubehagelig, men det er en, vi under alle omstændigheder vil have, for på et tidspunkt vil mødrene med dansk statsborgerskab komme til Danmark,” siger han.

I Enhedslisten frygter man ikke den situation, siger partiets retsordfører, Rosa Lund.

”Man har ret til familiesammenføring, sådan er de konventioner, vi har skrevet under på. Og så tænker jeg det samme med hensyn til fædrene, som jeg gør med mødrene: At vi har langt bedre mulighed for at holde øje med dem og retsforfølge dem i Danmark, end man har i Syrien,” siger hun.