Prøv avisen

Krigsdeltagelse har bragt Danmark og USA tættere

”Danmark har et godt grundlag for et samarbejde med USA, fordi Danmark har været med i Irak og Afghanistan, men samtidig ikke er dem, der skaber problemer for USA,” siger David Nye, professor. Foto: Niels Hougaard/Polfoto

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i morgen mødes med USA’s præsident Donald Trump, er det ikke mindst som en konsekvens af, hvor tæt Danmark er rykket på USA de seneste 15 år, mener eksperter. Her har dansk krigsdeltagelsespillet en central rolle

Rockmusik og popkultur var med til at øge danskernes fascination af USA i 1960’erne, hvor der samtidig herskede en hovedrystende undren over både raceproblemerne og USA’s deltagelse i Vietnam-krigen. En deltagelse, som fik unge, danske krigsmodstandere til at gå på gaden og protestere.

Mange årtier senere står Danmark selv midt i en minoritetsdebat, er krigsdeltagende og betegner USA som den vigtigste allierede, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i morgen skal møde denamerikanske præsident Donald Trump.

Med andre ord er Danmark rykket nærmere USA forståelsesmæssigt, og samtidig sætter USA pris på Danmarks ikke-truende og krigsdeltagende adfærd.

Det fortæller David Nye, professor i amerikanske samfundsforhold på Syddansk Universitet.

”Danmark har et godt grundlag for et samarbejde med USA, fordi Danmark har været med i Irak og Afghanistan, men samtidig ikke er dem, der skaber problemer for USA,” siger David Nye.

Ikke desto mindre er Tyskland rent økonomisk Danmarks vigtigste handelspartner, og det europæiske indre marked er vigtigere end USA handelsmæssigt.

Men David Nye mener alligevel, at USA er Danmarks stærkeste allierede. Og det bakker Philip Christian Ulrich, cand.mag. i amerikanske studier og udenrigsredaktør på kongressen.com, op om.

”Alliancen er enormt givende for Danmark, og sikkerhedspolitisk er det godt at være gode venner med USA, fordi de får Nato til at fungere, og det beskytter Danmark,” siger Philip Christian Ulrich.

Men er sikkerhedspolitiske allierede eller handelsallierede vigtigst? Philip Christian Ulrich mener, at det sikkerhedspolitiske i bund og grund må komme først. For hvis der ikke er sikkerhed, kan handlen ikke blomstre. Og den sikkerhed giver alliancen med USA.

Danmark har dog ikke altid kun høstet roser fra den anden side af andedammen. Philip Christian Ulrich beskriver Danmark i 1980’erne som den uartige dreng i klassen, da et politisk flertal fik indskrevet et forbehold over for blandt andet Nato’s atomvåbenstrategi, den såkaldte fodnote-politik. I 1990’erne begyndte Danmark dog at gøre sige bemærket ved at bidrage med styrker til Balkan. Og i 2001 tog Danmarks popularitet fart, da Danmark slog følge med USA og blev en krigsførende nation med styrker i både Irak og Afghanistan.

Denne opbakning fik stor betydning, fortæller ekstern lektor i statskundskab på Københavns Universitet Mette Nøhr Claushøj, som i en årrække arbejdede som udenrigs- og sikkerhedspolitisk rådgiver på den danske ambassade i Washington.

Her oplevede hun, at Danmark fik stor ros for at bidrage med mandskab til Afghanistan, selvom antallet nærmest var symbolsk sammenlignet med antallet af amerikanske udsendte. Og da USA er så krigsførende en nation, har man her en helt anden forståelse for, hvilke ofre, det kræver at være i militæret, forklarer hun.

”Bevidstheden om krigens ofre er så dybt indgroet i amerikanerne, og derfor blev Danmarks bidrag værdsat meget,” fortæller Mette Nøhr Claushøj.

Hun tilføjer, at Danmark var af stor betydning for USA, som havde et moralsk behov for brede alliancer til at føre krig.

”Danmark og USA blev blodbrødre,” siger Mette Nøhr Claushøj.

Men nu står Danmark snart i en ny situation, forklarer Philip Christian Ulrich.

Af alle medlemslande i Nato kræves det, at to procent af bruttonationalproduktet bruges på forsvaret. Et krav, som ikke alle medlemslande, herunder Danmark, har efterlevet, men som Donald Trump nu har gjort til en mærkesag. Danmark har ikke før brugt to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter, men har til gengæld fået politiske point for sin loyale deltagelse i kampmissioner. 

”Danmarks engagement i Irak og Afghanitan har før været nok. Men når kampmissionerne slutter, hvor får vi så pointene fra?” siger Philip Christian Ulrich.