Prøv avisen

Dansk krigshelt fra Første Verdenskrig får buste i Churchillparken

Thomas Dinesen var en ud af fire danskere, der opnåede den højeste britiske tapperhedsmedalje, The Victoria Cross. På dette foto, som er taget i 1977, viser han nogle af sine fine ordener til sit barnebarn. – Foto: Klaus Gotfredsen/Ritzau Scanpix

For 100 år siden kæmpede Thomas Dinesen så bravt i slaget ved Parvillers, at han som den ene af kun fire danskere i historien fik den fineste britiske tapperhedsmedalje, The Victoria Cross. På fredag afsløres en ny buste af soldaten og forfatteren, der var bror til Karen Blixen

”Den 12. august 1918 ved Parvillers i Frankrig udviste menig Dinesen under 10 timers nærkamp usædvanlig tapperhed, som resulterede i erobring af cirka en mile af stærkt befæstede, fjendtlige skyttegrave. Fem på hinanden følgende gange stormede han ensom fremad og satte fjendtlige våben ud af aktion. Med bajonet og håndgranater gjorde han det af med 12 fjendtlige soldater. Hans vedvarende tapperhed var til stor inspiration for hans kammerater under en kritisk fase af denne aktion.”

Denne 100 år gamle helteberetning er en direkte oversættelse af den udtalelse, som den britiske hær i oktober 1918 knyttede til meddelelsen om, at den danske forfatter, civilingeniør og soldat var blevet dekoreret med den fineste tapperhedsmedalje, man rådede over, The Victoria Cross.

Med udmærkelsen havnede Thomas Dinesen, som trods sine egne skriverier nok i dag er mest kendt som bror til forfatteren Karen Blixen, i et selskab på kun i alt fire danskere, der har modtaget den fine britiske orden.

Dinesen havnede også i et andet selskab, foreningen De Allieredes Danske Vaabenfæller, som han selv var med til at stifte i 1920 og også fik en periode som formand for. Nu er det lykkedes denne forening at få skabt en buste af Thomas Dinesen, som afsløres af dronning Margrethe på fredag i Churchillparken i København.

”Vi synes, her ved 100-året for afslutningen af Første Verdenskrig, at det er værd at mindes Thomas Dinesen og den britiske hæder, han opnåede i denne krig. I forvejen står der i Churchillparken en buste af en anden modtager af The Victoria Cross, Anders Lassen, som fik sin medalje for indsatsen i Anden Verdenskrig,” fortæller Jan Kaare Christensen, formand for De Allieredes Danske Vaabenfæller.

Han tilføjer, at det er takket være en donation fra Asta og Jul. P. Justesens Fond, at det har været muligt at bekoste busten, som er skabt af den russiske kunstner Sergey Bogouslavsky. Fonden yder støtte til en række formål, herunder ”formål, der ikke tilstrækkeligt varetages af staten og ikke har partipolitisk sigte, navnlig hjælp til forskning samt projekter af samfundsmæssig betydning”. Ifølge Jan Kaare Christensen spiller det også væsentligt ind, at Thomas Dinesen kendte fondens stifter, Julius P. Justesen, personligt.

Thomas Fasti Dinesen kom ud afen slægt, som er blevet berømt for lige dele vovemod, dødsforagt og litterær tyngde.

Faderen, Adolph Wilhelm Dinesen (1845-95), var både forfatter, officer, eventyrer og politiker. Han kæmpede i den ulyksalige krig i 1864, herunder slaget ved Dybbøl den 18. april, hvor han udmærkede sig. I 1871 meldte han sig frivilligt til at kæmpe på fransk side i den fransk-tyske krig og nåede også at leve blandt indianere i Wisconsin og deltage i den tyrkisk-russiske krig, inden han i 1879 blev godsejer på landstedet Rungstedlund. Han og hustruen, Ingeborg Westenholz, nåede at få fem børn, herunder Karen Blixen i 1885 og Thomas Dinesen i 1892, selvom han døde som blot 49-årig. Han hængte sig.

I sine personlige skriverier, blandt andet sine mange breve til søsteren, lagde Thomas Dinesen ikke skjul på, at faderens drift mod krig og fare var gået i arv, og at han selv så et behov for at tage ud for at finde ”Faders Gud”, som var en krigsgud. Faderens tørst efter hævn for 1864- nederlaget var aldrig blevet stillet. Under Første Verdenskrig øjnede sønnen en mulighed for at udrette noget, som ville have gjort den fader stolt, som han dårligt havde kendt, men alligevel beundrede så meget.

Hverken den franske, britiskeeller amerikanske hær var imidlertid interesseret i at hverve den unge danske frivillige. Imidlertid fulgte han et tip fra det amerikanske rekrutteringskontor i New York om at prøve lykken i Canada. Han fik held med at blive optaget i regimentet The Royal Highlanders of Canada og blev sendt til vestfronten i Frankrig med den 42. Infanteribataljon.

I sommeren 1918 gik det endeløse myrderi i de franske skyttegrave ind i sin slutfase, og i de ellers så fastlåste positioner gennemførte de allierede en offensiv kaldet Slaget ved Amiens. Det var i denne forbindelse, at den unge danske menige fra det canadiske regiment udmærkede sig. Ud over det britiske Victoria Cross modtog han også den franske orden Croix de Guerre og fik officersrang som løjtnant.

Men selvom han blev dekoreret og hædret, og selvom tyskerne tabte denne krig, førte Thomas Dinesens krigsoplevelse til, at han indså, at han aldrig ville kunne nå det mål, han havde stræbt efter i form af faderens krigsgud. I årene, der fulgte, skrev han bøger, både erindringer og skønlitterære værker som novellesamlingen ”Syrenbusken”. Han fulgte også familietraditionen og rejste til USA, Rusland og Kenya. Og han brød med den fædrene arv på ét væsentligt punkt: Han døde først som 86-årig i 1979.