Prøv avisen

Krigssejlere æres i Mindelunden

Dronning Margrethe afslørede tirsdag billedkunstneren Per Arnoldis ”Sortladne Hav” ved en højtidelighed i Mindelunden i Ryvangen ved København. Foto: Jacob Jørgensen RITZAU

Både Dronningen og statsministeren deltager, når Per Arnoldis monument ”Sortladne hav” i dag afsløres. Monumentet ærer de danske krigssejlere og skal være med til at gøre Mindelunden til samlet nationalpark for den danske modstandskamp

En monumental sort stenblok, hvis overflade er hugget, så den fremstiller det store, mørke, urolige hav. Foran den et periskopsigte udført i stål som billede på, at havet ikke udgjorde den største fare for de flere tusinde danske søfolk, der under Anden Verdenskrig gjorde tjeneste på allierede handels- og transportskibe. Den største fare var, at tyske torpedoer skulle sænke deres skibe.

2100 danske krigssejlere omkom i kampen mod Nazityskland, og i dag æres de med skulpturen ”Sortladne Hav”, som kunstneren Per Arnoldi står bag, og som afsløres i Mindelunden i Ryvangen nord for København under tilstedeværelse af såvel dronning Margrethe som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Per Arnoldis tre meter høje og tre meter brede monument er skabt af en blok af bjerg- arten diabas. Den har selv besejlet de store have, idet den er transporteret fra Indien via Tyskland til et stenhuggeri i Avedøre, inden den kunne nå frem til sin slutdestination. Oprindeligt var planen, at monumentet skulle præsenteres på befrielsesaftenen den 4. maj, men det var umuligt at nå, oplyser formanden for Frihedskampens Mindefond, Christian Eugen-Olsen.

”Men datoen den 29. august er også mere værd for de danske søfolk, fordi opgøret med tyskerne gav dem mulighed for at sejle under Dannebrog,” siger han.

Netop i dag for 74 år siden gik den danske regering af i protest mod den tyske besættelsesmagts krav. Blandt de mange konsekvenser af bruddet med den såkaldte samarbejdspolitik var, at danske skibe kunne sejle for de allierede under dansk frem for britisk flag uden at være i konflikt med deres eget lands regering.

Krigssejlerne var den gruppe af danskere, som satte flest menneskeliv til i indsatsen mod Nazityskland under Anden Verdenskrig, men forskellige forhold gjorde, at de ikke var så meget i fokus efter Befrielsen som for eksempel de modstandsfolk, der havde udført sabotage på dansk grund. En af årsagerne var, at de befandt sig langt fra hjemstavnen, da krigen sluttede.

I Nyhavn i Københavnblev der efter Befrielsen rejst et kors til minde om de danske krigssejlere, som den 29. august 1951 blev erstattet af et stort anker udført af arkitekt Hans Hansen. Så ifølge Christian Eugen-Olsen er det forkert at sige, at krigssejlerne ikke er blevet mindet før nu.

”Men omkring ankeret i Nyhavn er der uro, boder og cykeltrafik, som gør, at det ikke er en plads egnet til fordybelse. Nu får vi så et nyt monument, som samtidig er med til at gøre Mindelunden til ikke kun modstandsbevægelsens sted, men nationalpark for den samlede danske modstandskamp,” siger han.

Historien om det nye danske krigssejler-monument går tre år tilbage. På 70-årsdagen for den allierede invasion i Normandiet, D-dag, den 6. juni 2014, vajede Dannebrog for første gang sammen med blandt andet det amerikanske, britiske, franske og russiske flag ved krigens allierede sejrherrers markering på den nordfranske lokalitet.

At 800 danske søfolk havde medvirket til transport af tropper og materiel ved invasionen i 1944 var med til at sikre Danmark denne anerkendelse.

Vi var ikke kun nationen, der lod sig løbe over ende af tyskerne på nogle få timer den 9. april 1940. Vi var også en søfartsnation, som ved krigsudbruddet den 1. september 1939 havde en stor handelsflåde ude i verden, hvoraf mange skibe og i alt 6000 søfolk søgte mod havne kontrollerede af de allierede. Søfolk, som bidrog væsentligt til, at fjenden blev besejret, og som i krigens sidste år kunne sejle under Dannebrog.

Efter den nyvundne opmærksomhed i Frankrig og i forbindelse med 70-året for Befrielsen besluttede daværende kultur- og kirkeminister Marianne Jelved (R) i 2015, at der skulle afsættes midler til, at de danske krigssejlere også kunne få et nyt dansk monument. En arkitektkonkurrence med i alt 83 forslag blev vundet af Per Arnoldi, som tidligere har designet Frihedskampens Mindefonds logo samt plakater for 50-, 60- og 70-årsmarkeringen af Danmarks Befrielse.

Også plakaten for de danske krigssejlere fra 2014 var Per Arnoldis værk. Et kombineret Dannebrog og frihedskæmperarmbind på en baggrund af blå bølger blev ledsaget af teksten: ”Krigssejlerne 1939-1945 – de første frihedskæmpere”.

Nu er udtryksformen skiftet fra plakat til sten, bølgernes farve fra blå til sort og det røde danske hyggeflag er erstattet af et truende periskopsigte.

Den nøgterne tekst på monumentets bagside lyder:

”De danske krigssejlere, der mistede livet 1939-1945”. Hvor plakaten var en fejring af sejren i karakteristiske klare Arnoldi-farver, er monumentet et mere alvorstungt værk, hvis centrale aspekt ifølge kunstneren selv er faren og døden på det sortladne hav.