Prøv avisen

Krisecenter skal rådgive forældre om religiøse vielser

Selvom de religiøse vielser ikke har juridisk gyldighed, tillægges de stor betydning i nogle miljøer, og vielsen kan have vidtrækkende konsekvenser for unge, der i nogle tilfælde kan have svært ved at komme ud af forholdet," siger social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF). Arkivfoto. Foto: Jens Nørgaard LarsenDanmark

Social- og integrationsministeren opretter nu en særlig rådgivning for forældre til unge, der indgår et religiøst muslimsk ægteskab. Kritiker mener, at problemet er for lille til, at en statsbetalt rådgivning giver mening

Forældre til danske teenagere, der gifter sig religiøst med en muslimsk kæreste, får nu mulighed for at søge hjælp. Det samme tilbud får indvandrerforældre, der er bekymrede for, om deres børn bliver bundet af en islamisk vielse.

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) opretter efter nytår en særlig forældrerådgivning om religiøse vielser i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet. Udspillet kommer to år efter, at medierne beskrev en sag, hvor to piger i Kokkedal i al hemmelighed lod sig vie af en imam, selvom pigerne kun var 14 og 16 år gamle.

Forældrene står på sidelinjen, når deres børn indgår et religiøst ægteskab, og situationen kan være rigtig svær, hvis deres barn har indgået en religiøs vielse uden deres vidende. Selvom de religiøse vielser ikke har juridisk gyldighed, tillægges de stor betydning i nogle miljøer, og vielsen kan have vidtrækkende konsekvenser for unge, der i nogle tilfælde kan have svært ved at komme ud af forholdet, siger social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF).

LÆS OGSÅ:
Penge på vej til psykisk sårede soldater

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), der skal drive den nye rådgivning, har modtaget flere henvendelser fra danske ulykkelige forældre, hvis teenagedøtre er blevet gift religiøst med en muslimsk kæreste.

De ved som regel ikke, hvad et religiøst ægteskab betyder. Gennem rådgivningen kan danske forældre få viden om, hvad en religiøs islamisk vielse betyder og hjælp til at bære bekymringer og samtidig støtte til at takle situationen, hvis datteren vil ud af forholdet. Desuden vil vi også kunne hjælpe de etniske minoritetsforældre, der er bekymrede over, at deres barn bliver fastslåst i et religiøst ægteskab, siger projektleder Susanne Fabricius fra LOKK.

Ifølge seniorforsker Anika Liversage fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der i 2011 udgav en undersøgelse af parallelle retsopfattelser i Danmark, er det umuligt at sætte tal på, hvor mange danske unge, der kommer i klemme på grund af et religiøst ægteskab med en kæreste.

Sex uden en såkaldt islamisk nikah-vielse betragtes i nogle muslimske miljøer som en synd. Derfor indgår nogle danske piger en religiøs vielse med deres muslimske kæreste blandt andet for at tage hensyn til hans familie. I de fleste tilfælde volder det ikke problemer at komme ud af et nikah-forhold, men vielsen kan blive et problem i de tilfælde, hvor unge danske kvinder for eksempel trues til at blive i forholdet,siger Anika Liversage, der vurderer, at den nye rådgivning nok ikke vil blive overrendt.

Anika Liversage understreger, at danske piger ifølge hendes undersøgelse i reglen har meget lettere ved at slippe ud af et religiøst muslimsk ægteskab end muslimske kvinder, der i en del tilfælde risikerer social udstødelse.

Integrationskonsulent Farwha Nielsen, der driver det private firma Etnisk Kvindeconsult, synes, at intentionen om at hjælpe forældrene er god.

Men hun mener samtidig, at problemet med religiøse vielser af danske unge er for marginalt til, at Social-, Børne- og Integrationsministeriet bør bevilge 800.000 kroner over tre år til en rådgivning.

Antallet af sager med muslimske vielser af danske teenagere er så få, at jeg tror, det er ude af proportioner at lave en egentlig rådgivning for danske forældre. Jeg er selv stødt på et par af den slags sager, hvor de unge danskere ville giftes religiøst uanset, hvad forældrene sagde. Og så er spørgsmålet, hvad en rådgivning kan stille op, siger Farwha Nielsen, der også tvivler på, at forældre med etnisk minoritetsbaggrund vil opsøge et krisecenter for at søge rådgivning om et religiøst ægteskab.De betragter ikke krisecentret som en neutral instans, så opsøger de hellere kommunen eller personer i deres lokalområde, siger Farwha Nielsen.