Prøv avisen

Krisecentre må afvise voldsramte kvinder

Dannerhuset i København er et kvinde- og krisecenter for voldsramte kvinder. Landets krisecentre oplever, at de må afvise kvinder, som kommer for at få hjælp, fordi der ikke er plads. Foto: Scanpix/Torben Christensen

I nogle tilfælde risikerer krisecentrene at sende kvinder tilbage til deres voldelige partner, når de må afvise dem på grund af pladsmangel.

Tasken har været pakket længe, og kvinden har forberedt sig grundigt på, hvordan hun slipper ud af sit voldelige forhold.

Men når hun forlader sin partner, risikerer hun at blive afvist på krisecenteret, fordi der ikke er plads nok, skriver Politiken.

- Sommetider er der bare ikke plads, og vi må henvise til et krisecenter langt væk, siger Lisbeth Jessen, som direktør for kvindekrisecenteret og hjælpeorganisationen Danner, til Ritzau.

- Så vælger kvinden at søge tilflugt hos venner og familie – eller i yderste konsekvens at tage tilbage til sin voldelige partner.

I alt måtte krisecentrene afvise kvinder 4561 gange i 2016. Det er rekordmange og svarer til seks ud af ti henvendelser.

I de fleste tilfælde er der dog plads på et krisecenter i en anden del af landet, men det er ikke altid, at det er foreneligt med, at kvinden skal passe en uddannelse og arbejde, eller at hendes børn går i skole.

- Kvinderne har ofte mange gange forsøgt at komme væk fra volden. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi får grebet dem, når de kommer til os, siger Lisbeth Jessen.

I 2016 afsatte Folketinget 65,5 millioner kroner under satspuljeforhandlingerne til at hjælpe voldsramte kvinder og mænd.

Pengene går til ambulante tilbud, men ikke flere sengepladser.

Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) afviser over for Politiken, at der skal afsættes flere penge til en langvarig indsats nu og her.

Men Venstre vil gerne øge finansieringen og sørge for, at der er de nødvendige sengepladser på landets krisecentre.

- På den længere bane bliver vi nødt til at kigge på, om der skal flere midler til det her område, siger partiets ligestillingsordfører, Mads Fuglede.

Noget tyder på, at der mangler sengepladser, lyder det fra V-ordføreren.

- Men der skal laves et eftersyn af, hvor mange sengepladser der er brug for, og hvordan fordelingen er, så man kan løse behovet på sigt.

Dansk Folkeparti mener ligeledes, at det er afgørende, at der er pladser nok.

- Det er dybt ulykkeligt, hvis man bliver afvist på et krisecenter. Det skal vi have nærmere belyst, så vi kan finde ud af, hvilke krisecentre der har de største overbelægningsprocenter, siger ligestillingsordfører, Karina Adsbøl.

Til Politiken siger Socialdemokratiets ligestillingsordfører, Rasmus Horn, at "hvis der er for få senge, så må vi få kigget på det".

Selv om der i 2016 var tale om det højeste antal afvisninger i mange år, vurderer Helle Hald, advokat og talsmand for organisationen Hjælp Voldsofre, at der næppe er flere, som lever i voldelige forhold.

- Mulighederne er ikke blevet mere begrænsede, men efterspørgslen er øget, så krisecentrene ikke har kunnet følge med. Jeg tror, at svaret skal søges i, at vi som befolkning er blevet mere oplyste og bevidste, siger hun til Ritzau.

Helle Hald mener, at der i høj grad er brug for forebyggende rådgivning.

- Krisecentre står ofte som løsningen, og derfor er der pres på. Jeg kunne godt tænke mig at se, om man kunne hjælpe på et tidligere tidspunkt. Det ville lette presset på krisecentrene for at stille sengepladser til rådighed, siger hun.

/ritzau/