Prøv avisen

Krisen får kvinder til at udskyde fødsler

Danske kvinder føder færre børn, og den økonomiske nedtur forstærker tendensen til at udskyde fødslerne. Foto: Serhiy Kobyakov.

Danske kvinder føder færre børn, og den økonomiske nedtur forstærker tendensen til at udskyde fødslerne

Danske kvinder bliver mødre senere og senere i livet, og tendensen til at udsætte fødslen forstærkes på grund af den økonomiske krise.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danske kvinder i 2011 i gennemsnit fik 1,76 børn, og det er det laveste niveau siden 2002. Samtidig hjælper jordemødrene væsentlig færre børn til verden på grund af de små årgange af kvinder i den fødedygtige alder. Sidste år blev der født 58.898 levendefødte børn, og det er det laveste tal siden 1988.

LÆS OGSÅ: Populær ny rådgivning om frugtbarhed

Forklaringen på den dalende fertilitet er først og fremmest, at de førstegangsfødende kvinder bliver ældre og ældre.

Det fortæller professor Anders Nyboe Andersen fra Rigshospitalet, der har beskæftiget sig med fertilitetsbehandling i en årrække.

Reproduktionen er presset i Europa, men vi har traditionelt klaret os godt i Nordeuropa, fordi børnefamilier har anstændige sociale vilkår i modsætning til Grækenland og Italien. Der er steder på kloden som Hongkong og Singapore, hvor fødselsraten er meget lav, fordi det liv, man lever, ikke egner sig til at få børn. I Danmark har vi internationalt set en høj fødselsrate, men når fertiliteten daler i disse år, er den væsentligste forklaring, at kvinderne bliver ældre, når de får det første barn, siger Anders Nyboe Andersen.

Han henviser til, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende ifølge den seneste opgørelse fra 2010 er 29,1 år.

Der er sket en udvikling i samfundet, som gør det meget forståeligt, at unge mennesker forsinker beslutningen om at få børn. På få generationer er der lavet voldsomt om på vores livscyklus. Folk føler, at de er sunde som 43-44-årige, men deres egen reproduktion slutter på samme tidspunkt som tidligere. For 500 år siden kunne man også reproducere sig selv, indtil man var 41 eller 42 år, men så døde man statistisk set i 50-års alderen, siger han.

Ifølge Anders Nyboe Andersen spiller mændenes dalende sædkvalitet også en rolle for den dalende fertilitet, ligesom indførelsen af brugerbetaling for offentlig fertilitetsbehandling fra 1. januar 2011 formentlig har haft en beskeden indvirkning på fødselstallet.

Seniorforsker Mogens Ny-gaard Christoffersen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) forklarer, at den økonomiske krise er med til at forstærke kvindernes beslutning om at udskyde børnefødslerne.

Økonomiske kriser betyder traditionelt, at kvinder udsætter beslutningen om at få børn. Det så man for eksempel tilbage i 1930erne. Kvinderne udsatte fødslerne, men fødselsraten steg igen efter krigen, forklarer Mogens Nygaard Christoffersen.

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea bekræfter, at krisen har stor betydning for planlægningen af børnefødsler.

Vi kan se, at kvinderne har fået færre børn, efter at krisen begyndte i 2008. Samtidig er der i øjeblikket rekordstor arbejdsløshed blandt nyuddannede. Hvis en ung kvinde begynder arbejdslivet med at være arbejdsløs sygeplejerske, så bliver hun ofte mere forsigtig og vil vente med at få børn, siger Ann Lehmann Erichsen.

Mogens Nygaard Christoffersen mener, at den faldende fertilitet kan have triste konsekvenser for de enkelte familier.

20 procent af en generation af unge mænd når aldrig at blive fædre, og deres mødre når aldrig at blive bedstemødre. Det kan være et tab, for det er en meget vigtig del af de fleste menneskers tilværelse at få børn. Den bedste løsning er, at samfundet støtter de unge under krisen, så de får en uddannelse og dermed får mulighed for job og familie, når økonomien vender, lyder det fra Mogens Nygaard Christoffersen.

Formanden for Dansk Fertilitetsselskab, Karin Erb, slår til lyd for, at samfundet gør en langt større indsats for at opmuntre unge mennesker under uddannelse til at få børn.

Set fra et reproduktionssynspunkt burde samfundet gøre det mere attraktivt for studerende at få børn. I dag er det nærmest et generelt krav i samfundet, at man som nybagte forældre skal have to indkomster og en afsluttet uddannelse. Og tiden som ny på jobmarkedet er ofte svær, fordi det er her, de unge skal bevise sig selv, siger Karin Erb.