Hvordan bevarer du livsmodet i denne tid?
Jo længere tid der går, jo hårdere bliver det, da tankerne flyver. Men jeg er så heldig, at souschefen og jeg holder skansen på Vadehavscentret, og vi ved begge to, at det er en stærk virksomhed. Det, vi laver, skaber en enestående helhed i den formidling, som centret og vores personale laver, og det er vi rigtig stolte over. Vadehavscentret er porten til Vadehavet, der er Unesco Verdensarv, og det betyder meget for mange af vores kernebrugere. Samtidig ved vi, at centret betyder rigtig meget regionalt for mange andre virksomheder og skoler. Opbakningen til centret er stor ikke alene lokalt, men også nationalt og internationalt. Og det varmer.
Hvordan bruger du din tid anderledes nu?
Som direktør for Vadehavscentret blev mit liv og virke ændret med nedlukningen af Danmark. Med et slag gik vi fra gode indtægter til nul indtægter. Og at se de mange gode projekter, der var planlagt, pludselig smuldrede bort, var ikke skægt. Og fra den ene dag at være den kreative direktør til i de næste mere end to måneder at skulle arbejde med redning har været en vanskelig tid. Medarbejderne blev sendt hjem på lønkompensation med undtagelse af en naturvejleder, der skulle afbooke centrets kæmpestore forårs- og forsommer-aktivitetsprogram med 350 arrangementer. Jeg tror, vi er mange, der har lært Zoom, Skype, Teams og ord som webinar at kende og bruge. Og det er helt sikkert noget, vi vil beholde og bruge i fremtiden. Samtidig gav coronakrisen et synligt bevis på, hvad netværk betyder. Vores netværk med de 16 videnspædagogiske aktivitetscentre fik på rekordtid medierne til at hjælpe os med at synliggøre vores behov for hjælpepakker. På det personlige plan fik vi vores første barnebarn for tre en halv måned siden, og vi kunne ikke besøge den lille familie i næsten to måneder. Det går jo så stærkt med de skønne små, og vi vil utroligt gerne følge med. Endelig har min kone og jeg købt el-cykler, som er et fantastisk alternativ til den indelukkede bil, når man gerne vil nyde det danske og tyske landskab.
Hvilke råd til opmuntring vil du give medborgere, der er ramt af krisen?
Jeg vil ikke være jubelfantast, da mange har og har haft det hårdt i denne coronatid. Men som menneske tror jeg, vi ser det positive, og vores korttidshukommelse vil fjerne sporene fra den isolation, vi har været i. Vi vil hinanden og fællesskabet, og vi kan overleve på afstand lidt endnu. Der har været mange kriser gennem historien, og vi, der lever i Danmark, lever trods alt et bedre sted end mange andre. Og så skal vi se fremad, det er jo ikke nogens skyld, og regeringen har gjort sit bedste. Det er vi nødt til at tro på.
Nævn tre håbstegn, der hvor du er?
Vadehavet er et sted, hvor klimaændringerne har stor betydning. Coronakrisen viser os, at vi kan tage drastiske beslutninger og ændre landet fra den ene dag til den anden. Derfor til alle jer, der har bekymringer over klimaet, så har Danmark og store dele af verden vist, at vi kan ændre vores adfærd til gavn for et bedre klima meget hurtigere, end nogen troede. Vi bakker i fællesskab op omkring nedlukningen med fællessang og det hele. Vi tænker på de sårbare. Natasja synger ”Giv mig Danmark tilbage”, og jeg tror, vi har fået noget af det Danmark tilbage, som vi er mange, der tror på. Det er stort, lad os holde fast i det. I coronakrisen har det vist sig, at luften over København og et hav af verdens storbyer blev renere. Lad os bruge det i både en grøn og fornuftig omstilling.
Hvordan vil krisen påvirke dit liv fremover?
Coronakrisen var noget, vi ikke troede kunne ske. Vi skal derfor som kulturinstitution kunne gøre os selv stærkere på det økonomiske område. Vigtigheden af vores institutioner er også væsentlig at holde fast i. Og så tror jeg, at de nære ting bliver vigtigere for mig og mine.