Den militære konflikt på grænsen mellem Ukraine og Rusland bliver varmere og varmere for hver dag, der går. Men den dramatiske situation stopper ingenlunde ved Donbas-regionen, der er et af konfliktens vigtigste epicentre.
I de seneste døgn har spændingerne og efterretningerne om de 100.000 russiske soldater, der står klar ved indgangen til Ukraine, også sat fut under de politiske kedler på Christiansborg, hvor det danske forsvars fremtid igen er kommet under heftig debat.
I de seneste dage har både statsminister Mette Frederiksen og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen slået fast, at situationen er så alvorlig, at den tåler sammenligning med Den Kolde Krig, og at der er en overhængende fare for en militær konflikt på europæisk jord.
Konkret benytter Venstre nu lejligheden til at foreslå, at der skrues kraftigt op for bevillingerne til både militært isenkram og antallet af soldater med Dannebrog på skulderen.
“Vi er nødt til at erkende, at vi har fået en kold krig version 2.0, og det betyder, at vores forsvar - i samarbejde med vores allierede - skal være i stand til at sende det stærkest mulige signal om, at man ikke skal starte på noget mod os,” siger Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.
Vil koste mange penge
Konkret opfordrer Michael Aastrup regeringen til at fremrykke forhandlingerne om det forsvarsforlig, der egentlig først udløber ved udgangen af 2023. Hans mål er at få en plan, der sikrer, at Danmark lever op til Nato-aftalen om at bruge to procent af vores bruttonationalprodukt (bnp) på Forsvaret.
I det seneste forsvarsforlig aftalte et flertal, herunder Venstre og Socialdemokratiet, at nå op på 1,5 procent i perioden fra 2018 til 2023. Og hvis det tal skal op på to procent af bnp, vil det koste op til 18 milliarder kroner ekstra om året. Til sammenligning løber en normal finanslov op i cirka 700 milliarder kroner om året.
Michael Aastrup “anerkender, at det vil koste rigtig mange penge at nå op på to procent".
“Det skal ikke ske indenfor de kommende år, men det er nødvendigt, at vi laver en plan, så vi har råd og rum til at bygge vores forsvar op til det,” siger han og afviser at pege på, hvor pengene skal findes.
“Med al respekt, så forhandler vi ikke i Kristeligt Dagblad,” lyder det.
Statsminister Mette Frederiksen er enig i, at situationen i Ukraine er dybt alvorlig. Det skar hun ud i pap, da hun onsdag eftermiddag præsenterede regeringens nye udenrigspolitisk strategi. På pressemødet fra Marienborg kaldte hun situationen for "den mest alvorlige sikkerhedspolitiske krise for Europa siden afslutningen på Den Kolde Krig".
Derfor er hun ikke "et sekund i tvivl om, at vi kommer til at bruge flere penge på det danske forsvar".
"Hvordan det præcis kommer til at se ud, det forbereder vi, og det skal diskuteres af mange omgange med Folketingets partier. Wales-målsætningen om at nå op på de to procent vil være grundlaget for det kommende forsvarsforlig," lød det fra statsministeren.
Fredsdividenden er vendt
Ifølge Henrik Breitenbauch, seniorforsker ved center for militære studier på Københavns Universitet, giver det god mening at øge forsvarsbudgetterne med den nuværende sikkerhedspolitiske situation in mente, omend det “i sidste ende er en politisk afgørelse.”
Han påpeger, at de europæiske forsvarsbudgetter har været støt stigende siden siden 2014, hvor Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim.
“Rusland viste ikke bare evnen, men også viljen til at bruge militær magt til at ændre grænser. Det var første gang, vi så det siden Anden Verdenskrig. Siden er reduktionerne i forsvarsbudgetterne holdt op, og nu peger pilen igen opad i langt de fleste europæiske lande og i Danmark. Størrelsen på de russiske styrker og den slet skjulte trussel, der er tale om i forhold til at invadere Ukraine, betyder, at hele den fredsdividende, man høstede efter slutningen af Den Kolde Krig, er vendt nu,” siger han.
Blandt partierne og på Christiansborg er der - ambitionerne til trods - bred enighed om, at det ikke bliver nogen nem opgave at ruste Forsvaret til det intensiverede trusselsbillede, som alle er enige om at kunne se.
Så sent som i november kom det eksempelvis frem, at hele fem initiativer fra det nuværende forsvarsforlig er blevet udskudt. For eksempel en ny og forstærket eskadron på Bornholm og en brigade, der skal sendes til Baltikum.
På samme måde har Nato i en rapport fra oktober 2020 slået fast, at det danske forsvar mangler både køretøjer, overvågningsfly og materiel, der kan bekæmpe fjendtlige ubåde. Der er derfor nok at tage fat på, hvis politikerne gør alvor af deres løfter om at øge udgiftsposterne til den danske hær, understreger Henrik Breitenbauch.
”I udgangspunktet vil der være brug for både flere mennesker og maskiner. Man skal ansætte flere folk og købe mere udstyr. Man skal kunne slås i flere forskellige domæner: Til lands, til vands, i luften og i cyberspace. Vi skal være mere teknologisk avancerede. Vi skal have et højere beredskab, og vi skal styrke vores evne til at indsætte styrker hurtigt. Og så skal der være mulighed for at have dem udsendt længere tid,” siger han.
Færre penge til velfærd
Det er en udtalelse, der vækker resonans hos De Konservative, der kæmper for, at Danmark kommer op på to procent “i løbet af det kommende forsvarsforlig".
“Vi skal udvikle, så vi konstant har de bedste soldater, og vi skal selvfølgelig også have det nødvendige materiel," siger partiets forsvarsordfører Niels Flemming Hansen.
Hos regeringens støttepartier er der bred enighed om, at konflikten mellem Ukraine og Rusland er dybt alvorlig. Men lysten til at bruge flere penge på militæret er dog noget mindre end hos de borgerlige partier.
“Hvis vi hæver udgifterne til to procent om året, så vil det være en kæmpe milliardudskrivning, som jeg ikke tror, der vil være dækning for i den danske befolkning. Det vil give færre penge til velfærd. For eksempel kan vi se, hvordan vores sundhedssektor kæmper i øjeblikket,” siger Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm.
Modsat Enhedslisten er De Radikale med i det nuværende forsvarsforlig. Men partiets forsvarsordfører Martin Lidegaard tror heller ikke på, “at vi når to procent i det næste forsvarsforlig.”
“Vi kommer til at bruge flere penge på forsvaret. Men så mange penge kan vi slet ikke brænde af. Det vil ikke være forsvarligt”, siger han.
Undervurderer du ikke den trussel, vi står overfor?
“Det er voldsomt, det der sker, og det kalder på et konventionelt forsvar. Men vi må ikke glemme, at Nato bruger 20 gange så mange penge på militæret som Rusland. Jeg er mere bekymret over klimaet og ukontrollabel migration. Samtidig vil det betyde langt mere for Ruslands gøren og laden, hvis vi får overtalt Tyskland til at stoppe for importen af russisk gas.”