Krisepsykologens gode råd: Husk ærlighed og fakta

Vi er i en periode fyldt med uvished, hvilket hos nogle kan udvikle sig til frygt og decideret angst

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er begge kommet på overarbejde. Denne krise, som den det danske samfund lige nu befinder sig midt i, stiller nogle store krav til myndighedernes kommunikation. De er det vigtigste modstandsværn mod den frygt, som situationen kan få mennesker til at føle, fortæller psykolog, der også giver et par gode råd til, hvordan man skal forholde sig.
Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er begge kommet på overarbejde. Denne krise, som den det danske samfund lige nu befinder sig midt i, stiller nogle store krav til myndighedernes kommunikation. De er det vigtigste modstandsværn mod den frygt, som situationen kan få mennesker til at føle, fortæller psykolog, der også giver et par gode råd til, hvordan man skal forholde sig. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Langt de fleste danskere lever i disse dage både deres arbejdsliv og privatliv inden for hjemmets fire vægge. Den omfattende grad af isolation vil som minimum vare i de næste 14 dage, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) har opfordret til, at samfundet i så vid udstrækning som muligt er lukket ned.

Vi står i en situation fyldt med uforudsigelighed og uvished, hvilket er faktorer, der er velkendte, når det kommer til at skabe frygt i et samfund. Derudover er truslen usynlig, hvilket man fra erfaringer med eksempelvis kemiske ulykker ved er en forstærkende faktor, siger Anders Korsgaard Christensen, chefpsykolog og leder af Krisepsykologisk enhed på Rigshospitalet.

Nogle mennesker vil reagere kraftigere end andre, da de har et mere ængsteligt beredskab, forklarer han. Men de skal for alt i verden ikke pakkes ind i vat.

”Det vigtigste, når det kommer til krisekommunikation, er ærlighed og fakta. Det gælder både som myndighed, politiker eller pårørende. Det er vigtigt, at man formidler et fuldstændigt faktuelt og nøgtern billede,” siger han.

Er man en pårørende, der skal forsøge at tage hånd om et meget bekymret familiemedlem eller ven, har han følgende råd:

”Først og fremmest er det utroligt vigtigt, at man ikke bagatelliserer deres bekymringer. Man skal ikke tale deres følelser ned, fordi det er vigtigt, at de får sat ord på. Ofte vil deres bekymringer være tanker, der har fået lov til at køre lidt ud på et overdrev. Derfor skal man efterfølgende hjælpe med at rette realiteterne og proportionerne i deres bekymringer.”

Anders Korsgaard Christensen forklarer, at det er vigtigt, at man ikke forsøger at tegne et billede, der er mere rosenrødt end realiteterne, fordi man vil berolige den angstfyldte. Det mest effektive angstbekæmpende middel er ærlighed og fakta. Man skal henvise til udsagn fra de autoriter, der er på området, som i dette tilfælde primært er sundhedsmyndighederne.

En krise, som den det danske samfund lige nu befinder sig midt i, stiller nogle store krav til myndighedernes kommunikation. De er det vigtigste modstandsværn mod den frygt, som situationen kan få mennesker til at føle.

”Det er helt essentielt, at myndigheder i en krise ikke underdriver situationens kritiske elementer, men lægger alle fakta på bordet. Den værste kilde til et angstberedskab i en befolkning er, hvis der begynder at opstå sprækker i myndighedernes troværdighed,” siger han og roser de danske myndigheder, der i hans optik har fremstået pålidelige og troværdige.

Han roser også Mette Frederiksens (S) krisekommunikation for særligt en bemærkning.

”Det var vældigt klogt, da hun klart udtrykte, at både hun og vi alle sammen vil komme til at begå fejl. Dermed er hun på forkant, hvis noget skulle gå galt, og så vil troværdigheden ikke slå de samme sprækker.”